Selvkørende busser triller snart ud på vejene, men de kommer til at køre langsomt

​Vejdirektoratet har modtaget sin første ansøgning om førerløs buskørsel.

En lille, hvid bus standser og slår dørene op. Indenfor byder passagernes ansigter velkommen, men der er ingen chauffør at se. Heller ikke hverken rat eller fodpedaler. Bussen kører nemlig af sig selv.

Det syn vil man i starten af det nye år sandsynligvis kunne støde på flere steder i landet.

- Vi regner med at køre tre-fire steder i Danmark i begyndelsen af første halvår næste år, siger Peter Sorgenfrei, direktør i selskabet Autonomous Mobility, der som de første i Danmark har ansøgt om at få lov til at køre med førerløse busser i Danmark.

Sådan virker bussen

  • På de første ture kører en operatør busruten ved hjælp af et joystick.
  • Her optager bussen med otte sensorer sine omgivelser i 360 grader og 60 meters afstand.
  • Bussens første ture danner et virtuelt spor, som den fremover følger.
  • På de følgende ture optager sensorerne fortsat bussens omgivelser. Her analyserer de også objekter og deres bevægelser.
  • Hvis noget vigtigt kommer lidt for tæt på – for eksempel en cyklist frem for et nedfaldent blad – justerer bussen sin hastighed eller bremser helt op.
  • Skulle en sensor stå af, stopper bussen med at køre, indtil den er blevet repareret af en tekniker.

Hos Vejdirektoratet glæder afdelingsleder Andreas Egense sig over ansøgningen, skriver Ritzau.

For selv om 80 af landets 98 kommuner har luftet ambitioner om at få de chaufførløse busser på vejene, har ingen operatører i Danmark anmodet om det før nu. Testkørsler har der dog været masser af.

Prøvekørt og klar

I sommer blev busser uden chauffører testkørt i Aalborg af busselskabet Keolis. Og for nylig prøvede passager fra Albertslund at blive fragtet førerløst rundt med et køretøj fra selskabet Nobina Denmark.

Også Autonomous Mobility har allerede haft i alt 500 personer på testtur i sine selvkørende maskiner, som har plads til 12 passagerer ad gangen.

Desuden har selskabets busmodeller, som er produceret af det franske firma Navya, i to år allerede kørt rundt i Frankrig og Schweiz uden ulykker i trafikken.

Når du og jeg kører bil, bliver vi engang imellem distraheret. Det gør teknologien ikke

Peter Sorgenfrei, direktør i Autonomous Mobility

Desuden er busserne i seks måneder også blevet prøvekørt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, for at sikre, at teknikken fungerer, og passagerne kan føle sig trygge.

- Vi har hoppet ud foran den, vi har puttet skateboards ind foran den, vi har haft en børnehave med ude, siger Peter Sorgenfrei og tilføjer, at bussen heldigvis også er stoppet hver eneste gang.

Kommunal højteknologi

Næste stop bliver nu de danske lande- og byveje. I præcis hvilke kommuner, man snart vil kunne stige på en selvkørende bus, kan busdirektøren dog ikke fortælle. Det bliver op til de lokale byråd at annoncere.

Afstemning

Ikke desto mindre regner han med, at det blot er et spørgsmål om tid, før førerløse fartøjer bliver en helt almindelig del af den daglige transport.

Både teknologien og dansk lov er nemlig nu kommet til et sted, hvor vejen er banet for den fagre nye busverden, forklarer Peter Sorgenfrei, der tror på, at førerløse fartøjer med tiden vil nedbringe både trængsel, forurening og antallet af trafikdræbte.

Selv om busdirektøren ikke tør garantere 100 procent sikkerhed, fremhæver han førerløse busser som mere sikre end mange menneskebetjente af slagsen. For eksempel i forhold til højresvingsulykker.

- Fejlfri tror jeg ikke, at der er nogen ting, der er. Og det er klart, at der er ting, vi hele tiden skal overvåge, siger Peter Sorgenfrei.

- Men når du og jeg kører bil, bliver vi engang imellem distraheret. Det gør teknologien ikke. Den kigger hele tiden.

I øjeblikket frygter busdirektøren derfor mest af alt forbrugernes modtagelse.

Blandt andet fordi de førerløse busser som ekstra sikkerhed i starten kun vil køre 20-25 kilometer i timen og hellere bremser tre gange for ofte end én gang for lidt. Til mulig gene for nogle trafikanter.

Andre førerløse fartøjer

Førerløst tog

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark
I 2002 fik København ikke bare sin første metroetape. Den danske hovedstad blev også hjemsted for verdens første førerløse flåde af metrotog.
Op til den officielle indvielse af dronning Margrethe havde medierne kørt en række historier om tvivlsom sikkerhed ved teknologien.
Men bekymringerne blev gjort til skamme, og i 2016 kørte mere end 60 millioner passagerer med det førerløse undergrundstog.

Selvkørende bil

Foto: EDGAR SU / Scanpix Denmark
Førerløse biler har været undervejs siden 1920’erne og ses jævnligt i science fiction-film. Men også i virkelighedens verden er de efterhånden en realitet.
I 2007 trillede den førerløse Waymo fra Googles hovedfirma, Alphabet, således ud på testområder i USA. Siden har også andre amerikanske firmaer kastet sig ind i kampen, blandt andet Tesla, Uber og efter sigende Apple.
Læg dertil konkurrence fra en lang række andre virksomheder over hele verden. Blandt andet en lang række etablerede bilfirmaer, som agter at kunne tilbyde mere end bare fartpilot.

Selvsejlende skib

Foto: United States Department of Defense
Med den førerløse teknologi i stadig større fremgang på landjorden, er også skibe blevet sigte for den selvstyrende teknologi.
For eksempel afslørede den amerikanske hær i 2016 et krigsskib, der kan operere selvstændigt i månedsvis, ligesom det norske selskab Yara har annonceret planer om et fuldt automatiseret fragtskib i 2020.
Også britiske Rolls-Royce har planer om at udvikle et selvsejlende skib.

Fly på automatpilot

Foto: HO / Scanpix Denmark
Til lands, til vands og selvfølgelig også i luften.
Autopiloten blev oprindeligt en del af flyverdenen i 1912 og er siden lettet til stadigt højere teknologiske luftlag. Blandt andet med militære kampdroner.
Også for passagerer har blandt andet Boeing nu planer om selvflyvende maskiner. Ikke bare i form af de gængse passagerfly, men også små, flyvende taxier til enkeltmandsbrug.

Robotstyrede rumraketter

Foto: HO / Scanpix Denmark
Med veludviklet autopilot og fjernstyringsteknologi er også rumfarten i allerhøjeste grad automatiseret.
Teknologien er allerede langt fremme, og har for nylig især været revolutioneret af rumraketter, der kan lande sig selv efter end mission og derfor genbruges til nye opsendelser.
Bag teknologien står firmaet SpaceX, der ejes af Teslas Elon Musk.