Tre gange så mange retspsykiatriske patienter på 15 år

Manglende behandling skubber psykisk syge ud i kriminalitet, lyder kritikken fra både læger og patientforeningen Sind.

Hvis en person i Danmark bliver dømt for vold, røveri eller anden form for kriminalitet, men bliver erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket på grund af en sindssygdom, kan man ifølge straffeloven ikke blive straffet med fængsel. 

I stedet kan vedkommende enten blive dømt til psykiatrisk behandling eller blive indlagt på en retspsykiatrisk afdeling.

I løbet af de seneste 15 år er antallet af retspsykiatriske patienter tredoblet, viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.

Mens der ifølge Statens Serum Institut var 1445 patienter i den danske retspsykiatri i 2001, var det tal sidste år steget til 4246 patienter. 

Den markante stigning hænger sammen med, at der ikke er nok sengepladser i den almene psykiatri, mener Knud Kristensen, formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

Vi siger faktisk til borgerne, at ”vil du have hjælp her hos os, er du nødt til at gå ud og gøre noget kriminelt”

Knud Kristensen, formand for SIND

I sidste ende kan det få den konsekvens, at både de indlagte patienter og dem, der ikke kan blive indlagt, har større risiko for at ende på en retpsykiatrisk afdeling, lyder det. 

- Systemet kommer til at producere retspsykiatriske patienter, fordi de færre senge gør, at flere situationer kan udvikle sig med vold og trusler, siger Knud Kristensen.

Han mener, at det er dårlig ressourceudnyttelse, og at det sender et uhensigtsmæssigt signal til borgerne.

- Vi siger faktisk til borgerne, at ”vil du have hjælp her hos os, er du nødt til at gå ud og gøre noget kriminelt”. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt, siger SIND-formanden.

Virkeligheden er en anden

Torsdag aften viser TV 2 første del af dokumentaren 'Station 2: For syg til straf', som giver et indblik i livet bag murene på den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Glostrup. 

På afdelingen lider størstedelen af patienterne af paranoid skizofreni. Lidelsen er domineret af hallucinationer og vrangforestillinger, som betyder, at den syge oplever verden markant anderledes, end raske personer gør. 

For eksempel kan en paranoid skizofren føle sig forfulgt eller angrebet af en tilfældig forbipasserende. Også selvom den forbipasserende ikke har vist nogen form for opmærksomhed. Og det kan skabe farlige situationer på gaden, hvis ikke patienterne er behandlet korrekt, forklarer Hans Henrik Ockelmann, der er overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup. 

Retspsykiatrien

Retspsykiatrien skelner mellem to grupper:

  • Personer, der er varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling eller skal mentalundersøges under indlæggelse for at klarlægge, om de er raske nok til at afsone straffen i et almindeligt fængsel eller skal dømmes til psykiatrisk behandling.
  • Personer, der efter en dom skal i psykiatrisk behandling i stedet for fængsel, fordi de vurderes sindssyge i gerningsøjeblikket. En lille del dømmes til anbringelse og skal i hele forløbet være indlagt, mens de fleste behandles ambulant og kun indlægges, hvis de får det dårligt, eller der er risiko for ny kriminalitet.

- Vrangforestillinger om at blive forfulgt eller være i livsfare er virkelighed for patienten. Men de kan ikke komme væk fra situationen, fordi den er inde i hovedet på dem. Derfor retter de forsvarsviljen mod dem, de mener, er årsagen til det. Og det kan være en nabo, politiet, der kommer til stedet, eller en tilfældig på gaden, siger han. 

Fredagsraske patienter er et problem

Sidste år blev der afsagt, hvad der svarer til to domme hver eneste dag, hvor gerningsmanden blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. I alt 765 domme.

Men ifølge Hans Henrik Ockelmann kunne det tal være væsentligt lavere, hvis den almene psykiatri havde bedre muligheder for at behandle eller indlægge sindslidende personer.  

- Når jeg læser sagerne igennem, kan jeg ofte se, at patienten har søgt hjælp i perioden op til den kriminelle handling, men at problemerne ikke er blevet ordentligt håndteret og afhjulpet. Måske har de endda været indlagt, men er blevet udskrevet forbavsende hurtigt igen, siger Hans Henrik Ockelmann.

Psykiatri og retspsykiatri

  • Psykiatrien behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme som eksempelvis skizofreni, paranoia eller følelsesmæssige forstyrrelser. Patienter kan både behandles ved indlæggelse eller såkaldt ambulant behandling, hvor patienten selv møder til behandling eller modtager det i eget hjem.
  • Retspsykiatrien adskiller sig fra den "almindelige" psykiatri ved at patienterne har fået en dom til behandling, hvis patienten har begået kriminalitet, eller hvis der er risiko for, at vedkommende vil gøre det. Det er således af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.

Overlægen mener dog ikke, at der er tale om et regulært svigt fra den almene psykiatri. 

- De gør det, så godt de kan på de præmisser, de har. Men når man har begreber som 'fredagsrask', hvor man føler sig nødsaget til at udskrive mennesker om fredagen, fordi man ved, der kommer flere patienter i weekenden, siger det noget om, at der er andet end lægefaglige kriterier, der afgør, hvorvidt en patient får lov til at blive indlagt, siger Hans Henrik Ockelmann. 

Op til politikere at løse problemet

Ifølge Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg, er vi nødt til at stole på, at lægerne ved, hvornår en patient er så syg, at han eller hun ikke kan udskrives. Men hun anerkender også, at stigningen i antallet af psykiatriske patienter kan volde problemer.

- Vi må jo konstatere, at vi dårligt kan følge med, fordi antallet af patienter stiger og stiger, siger hun og fortsætter:

- Og det er klart, at hvis der er patienter, hvor det er uforsvarligt, at de bliver udskrevet, så har vi et problem. Det skal vi som politikere finde løsninger på, men det, man skal vide med psykiatrien er, at den grænse jo hele tiden er en vurderingssag.