Kastede tre brosten gennem ruder og anmeldte sig selv - ville indlægges

Efter 16 år på retspsykiatrisk afdeling i Glostrup står Shaun Velaidum i dag på egne ben. Han arbejder lige ved siden af sit gamle ’hjem’.

Shaun Velaidum står på torvet i Hørsholm. Klokken er fire om morgenen, og planen er klar. 

Klir. Den første brosten flyver gennem luften, og butiksruden splintrer. 

Han tøver. Skal han smadre en mere? Han går lidt frem og tilbage, mens han overvejer det. Hvis det skal batte noget, er han nødt til at smadre nogle flere.

Endnu en sten flyver gennem luften. Og endnu en. Lyden af glasset, der knuses, er øredøvende og fylder de tomme gader. 

Han stopper op, får pusten og kigger sig omkring. Tre ruder er knust, men der er ingen mennesker på gaden så tidligt om morgenen, så ingen reagerer på det. Han sætter sig ned på en bænk og tænder en smøg.  

Efter en halv time er der stadig ikke skyggen af politi i nærheden.

Shaun Velaidum finder telefonen frem.

Han ringer til politiet for at anmelde en mand, der lige har smadret alle butiksruderne i Hørsholm Midtpunkt. Skaldet. Mørk i huden. Omkring 185 centimeter høj og iført blå trøje og cowboybukser. 

Shaun Velaidum tog et billede af den artikel, lokalavisen i Hørsholm bragte, efter han havde knust de tre butiksruder.
Shaun Velaidum tog et billede af den artikel, lokalavisen i Hørsholm bragte, efter han havde knust de tre butiksruder. Foto: Privatfoto

Kort tid efter dukker to patruljevogne op. Shaun Velaidum sidder stadig på bænken og ryger, og betjentene ser ham med det samme. De bliver forvirrede. Har han både anmeldt og begået hærværket? Det ender med, at betjentene kører ham på den psykiatriske skadestue i Hillerød.

Shaun Velaidum bliver flov, når han tænker på, hvor meget han har ødelagt. Men han er også lettet. For nu kan han endelig få det, han så længe har haft brug for. Den rette behandling, så han kan leve med sin paranoide skizofreni.

SIND: - Vi kan ikke være det bekendt

De tre knuste ruder er bare én af mange kriminelle handlinger, som Shaun Velaidum har begået med fuldt overlæg for at blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling.

På grund af sin paranoide skizofreni, som gør, at han har vrangforestillinger og oplever verden markant anderledes, end raske personer gør, var han allerede tilknyttet den almene psykiatri.

Men her følte han ikke, at den psykologhjælp, han var berettiget til, var nok. For at få tilstrækkelig hjælp var han nødt til at ende i retspsykiatrien.

- Jeg vidste, jeg skulle have intensiv psykologhjælp. Men jeg gad simpelthen ikke diskutere med en læge om, hvor dårligt jeg havde det. Så for at opretholde og sørge for, at jeg kunne blive ved med at få den hjælp, tænkte jeg, at jeg var nødt til at få fat i politiet, siger Shaun Velaidum.

- Når jeg har politiet i hånden, går det altid lettere med at blive indlagt. For så er det dommeren, der har bestemt, at jeg skal behandles.

Det er ifølge formand i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed Knud Kristensen et eksempel på, at systemet selv gør nogle patienter til retspsykiatriske patienter ved ikke at yde den rigtige hjælp i tide.

- Det er forfærdeligt for patienterne, at de er nødt til at begå noget kriminelt for at få den hjælp, de skulle have haft i første omgang. Men det er også enormt dårlig ressourceudnyttelse, at vi faktisk siger til borgerne, ”vil du have hjælp her hos os, er du nødt til at gå ud og gøre noget kriminelt”. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt, siger han.

En løsning kræver et tættere samarbejde

Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg, anerkender, at det er problematisk, hvis den almene psykiatri ikke kan favne patienter som Shaun Velaidum.

- Det er skidt, hvis man synes, man er nødt til at begå kriminalitet for at blive hørt og taget hånd om. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå, at mennesker kommer dertil, siger hun.

Hun understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem landets kommuner og regioner at løse problematikken.

I øjeblikket forsøger de sig med brugerstyrede senge på sygehusene. De brugerstyrede senge er tiltænkt en række udvalgte patienter i psykiatrien, som har ret til selv at bestemme, hvornår de vil gøre brug af en kort indlæggelse.

- Sådan en seng ville jo lige præcis hjælpe Shaun. Han ville kunne kontakte hospitalet og sige, ”jeg kan lige mærke, at jeg har brug for at komme ind”, og så ville der faktisk være en seng til ham der, siger Charlotte Fischer.

Ville have hjælp, men også selv bestemme

Første gang Shaun Velaidum oplevede, at tankemylderet, som han selv kalder det, tog over og fik ham til at gøre noget, han ikke troede, han kunne finde på, var, da han overfaldt en familiefar. Siden da har han været ind og ud af både psykiatriske skadestuer og den retspsykiatriske afdeling i Glostrup et utal af gange.

Det var kun, når han var indlagt på den retspsykiatriske afdeling i Glostrup, at Shaun Velaidum følte, han fik den rigtige hjælp. Men det betyder ikke, at det altid var lige nemt på afdeling 81, som den hedder.

Mette Brandt-Christensen er overlæge og klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup, og hun har været på stedet under hele Shaun Velaidums forløb.

- Det var været et meget langt og vanskeligt forløb, og der har været mange svære tidspunkter for Shaun - og for os, der har skullet behandle ham. Der er brugt meget energi på at skabe relationer og tillid, siger hun.

Da Shaun Velaidum blev overført fra psykiatrien i Hillerød til det specialiserede retspsykiatriske ambulatorium i Glostrup i 2011, var han ikke glad for det.

Han var bange for at blive indlagt, og selvom han gerne ville have hjælp, ville han selv bestemme, hvordan det skulle foregå - og han kunne ikke forstå, hvorfor han skulle behandles i Glostrup, når nu han boede i Nordsjælland.

- Men efter et stykke tid begyndte han at acceptere lægen og sin kontaktperson, som blev helt afgørende for hans forløb. Kontaktpersonen formåede at give Shaun en følelse af værdighed og respekt, så Shaun fik oplevelsen af at blive mødt på egne præmisser, siger Mette Brandt-Christensen.

Tid til at smide redningsvesten 

Den 29. september 2017 blev Shaun Velaidums behandlingsdom ophævet. En lille måneds tid tidligere havde han arrangeret en reception for at fejre, at han er kommet så langt.

Både hans mor, hans kontaktperson og klinikchefen Mette Brandt-Christensen var inviteret. Under forberedelserne fløj tankerne rundt i hovedet på ham. Kunne han mon klare det? Er det overhovedet muligt at leve et normalt liv, når man har været psykisk syg i så mange år?

Men midt i al usikkerheden huskede han sig selv på de mange ting, han har fået styr på i løbet af de seneste år.

Medicinen sørger han selv for at tage. Han har sin egen lejlighed. Familien er der. Vennerne. Og hunden Kiwi, som giver ham noget at stå op til hver morgen.

Schæferhunden Kiwi har været en fast støtte for Shaun og givet ham tryghed i de perioder, han har haft det svært.
Schæferhunden Kiwi har været en fast støtte for Shaun og givet ham tryghed i de perioder, han har haft det svært. Foto: Magnus Dall / TV 2
Kiwi er ni år gammel, og Shaun håber, at han i hvert fald har en fire-fem år endnu.
Kiwi er ni år gammel, og Shaun håber, at han i hvert fald har en fire-fem år endnu. Foto: Magnus Dall / TV 2

Det har været en lang og hård rejse, men nu er Shaun Velaidum klar til at stå på egne ben.

- Indtil nu har jeg haft redningsvest på for at holde mig oven vande. Nu skal jeg selv til at bruge arme og ben for at holde mig oppe. Men jeg mener, at jeg er veltrænet, så der er ikke noget at være nervøs for. Det er bare en ny situation, jeg skal vænne mig til, siger Shaun Velaidum.

Shaun Velaidum fejrede, at hans behandlingsdom endelig kan ophæves med en lagkage.
Shaun Velaidum fejrede, at hans behandlingsdom endelig kan ophæves med en lagkage. Foto: Magnus Dall / TV 2
Klinikchef Mette Brandt-Christensen, Shauns bistandsværge, hans kontaktperson og hans mor var med til receptionen som markerede, at Shauns behandlingsdom ophæves.
Klinikchef Mette Brandt-Christensen, Shauns bistandsværge, hans kontaktperson og hans mor var med til receptionen som markerede, at Shauns behandlingsdom ophæves. Foto: Magnus Dall / TV 2

For at kunne få ophævet sin behandlingsdom skal man have været psykisk stabil i meget lang tid. Det har Shaun Velaidum været i flere år, ligesom han heller ikke har begået ny kriminalitet siden 2007. Alligevel har han selv holdt på, at han ikke ville have dommen ophævet før nu.

- Normalt er det os, der siger, at dommen ikke bør ophæves endnu – men her var det Shaun selv, der ikke følte sig klar. Og potentialet for yderligere bedring var stort, så det var vigtigt, at vi ikke gjorde det for tidligt, siger Mette Brandt-Christensen.

Hun forklarer, at behandlingen hele vejen igennem skal være et samarbejde mellem patienten og lægen, som begge byder ind med deres syn på behandlingen. Derfor tog de bestik af, at Shaun Velaidum selv gerne ville holde fast i behandlingsdommen og brugte tiden på at gøre sig endnu mere selvstændig.

I dag betaler Shaun tilbage

I dag sætter Shaun Velaidum medarbejderskiltet fast i bæltet og møder ind på Psykiatrisk Center Glostrup to dage om ugen - bare få meter fra det sted, han så mange gange har været indlagt.

- Jeg kan godt huske den første dag, jeg skulle ind på kontoret. Jeg stod der og var ikke helt sikker på, at jeg måtte gå over trinnet. Som patient var jeg jo vant til, at det var forbudt område.

Som recovery mentor er Shaun Velaidum med til at bygge bro mellem patienterne og personalet. Fordi han selv har været indlagt i psykiatrien, kan han hjælpe patienterne ved at tale deres sag over for personalet og på den måde måske gøre behandlingen mere effektiv. Faktisk føler han, at han betaler tilbage for alle de år, han har været afhængig af, at andre kunne hjælpe ham.

- Mit liv giver mening, fordi jeg kan få lov til at hjælpe andre mennesker. Jeg gør noget fornuftigt i løbet af ugen. Det er altafgørende. Jeg har været så heldig at få det her arbejde. Jeg kan ikke ønske mig mere, siger han.

En stor del af Shauns arbejde er at tale med patienterne. Dorte må vente med at gå den planlagte tur, fordi hun føler sig svimmel og utilpas på grund af medicinen.
En stor del af Shauns arbejde er at tale med patienterne. Dorte må vente med at gå den planlagte tur, fordi hun føler sig svimmel og utilpas på grund af medicinen. Foto: Magnus Dall / TV 2

Shaun Velaidum ved, at de på den psykiatriske afdeling, hvor han har fået arbejde, i begyndelsen var lidt tilbageholdende med, om det nu var en god idé. Men Mette Brandt-Christensen understreger, at det ikke ville være sådan, hvis de ikke var overbeviste om, at han kan løse opgaven.

- Mange patienter ville ikke være i stand til det. Men når man er velbehandlet, samarbejder og er i stand til at reflektere over nogle sider af sig selv, så kan man sagtens være i sådan en situation.

I dag får Shaun Velaidum sin medicin hos sin egen praktiserende læge, som han har meget stor tillid til. Lægen har løbende samarbejdet med Psykiatrisk Center Glostrup, siden Shaun Velaidum blev tilknyttet stedet. Hvis hun på et tidspunkt fornemmer, at der er noget galt, vil hun tage kontakt til psykiatrien i Hillerød.