Frihedstrangen lever ikke kun i Catalonien - men i Danmark foregår det mere stille

16x9
Dannebrog. Foto: Scanpix

Grønland og Færøerne har kurs mod selvstændighed. Det sker i alt stilfærdighed – selv om Danmark tidligere har benyttet både politi og krigsskibe.

Cataloniens folkeafstemning har sat løsrivelse for etniske mindretal på dagsordenen i Europa. Norditalien, Skotland, Flandern, Bretagne og Baskerlandet har været nævnt.

Lidt overset er det, at der også inden for Danmarks rige er to mindretal, som har kurs mod selvstændighed, Færøerne og Grønland. I al stilfærdighed arbejder de sig hen imod at blive uafhængige nationer.

På Færøerne trækker det op til en folkeafstemning om, hvorvidt der skal indføres en særlig færøsk forfatning. Fra dansk side er der ikke opbakning til idéen, som siges at være i strid med den danske grundlov.

Alligevel bliver der næppe tale om at indsætte politiet mod dem, som stemmer, sådan som det skete i Catalonien. Så stærk er konfrontationen mellem de to rigsdele trods alt ikke. Men historisk set er Danmark gået forholdsvis håndfast til værks.

Skotske fodboldfans viser her deres støtte til catalanerne ved at holde et catalansk flag op i luften i forbindelse med en landskamp mellem Skotland og Slovakiet.
Skotske fodboldfans viser her deres støtte til catalanerne ved at holde et catalansk flag op i luften i forbindelse med en landskamp mellem Skotland og Slovakiet. Foto: Russell Cheyne / Scanpix Denmark

Håndfast fremfærd

Efter en folkeafstemning i 1946, hvor et spinkelt flertal af de gyldige stemmer var for færøsk selvstændighed, greb kongen ind og opløste Lagtinget. Og i forbindelse med den såkaldte Klaksvig-affære, der dybest set havde med færøsk selvbestemmelse at gøre, blev politifolk og krigsskibe sendt til øerne for at opretholde ro og orden.

Afstemningen i 1946 var inspireret af, at Island to år forinden havde fået sin selvstændighed. Desuden havde færingerne fået smag for at bestemme selv under Anden Verdenskrig, hvor kontakten til København på det nærmeste var afbrudt.

Men afstemningsresultatet var temmelig mudret, lidt ligesom i Catalonien: 48,7 procent stemte for løsrivelse, mens 47,2 procent stemte for at opretholde rigsfællesskabet med Danmark. Da der ikke var noget flertal – det vil sige minimum 50 procent – som havde stemt for selvstændighed, nægtede den danske regering at anerkende resultatet, og kong Christian X opløste derpå Lagtinget og udskrev nyvalg. Her sejrede i øvrigt de partier, som gik ind for Rigsfællesskabet.

Utidig dansk indblanding

Klaksvig-affæren handlede om en dansk læge med nazistisk fortid, Olaf Halvorsen, som havde fået job på sygehuset i den færøske by Klaksvig. Fortiden indhentede ham, han skulle fyres – men lokalbefolkningen ville beholde ham og så kravet om fyring som utidig dansk indblanding.

Sagen gik op i en spids. Danske politifolk med hunde og våben blev sendt derop, foruden en dansk fregat, Rolf Krake, og et par orlogskuttere. Færinger sænkede et skib fyldt med sprængstof i havneindløbet i Klaksvig. Senere blev et hus sprængt i luften og lagmandens hus beskudt med en maskinpistol.

Finansminister Viggo Kampmann konfererer med statsminister H. C. Hansen før sin anden rejse til Færøerne i anledning af Klaksvig-affæren.
Finansminister Viggo Kampmann konfererer med statsminister H. C. Hansen før sin anden rejse til Færøerne i anledning af Klaksvig-affæren. Foto: Åge Sørensen / Scanpix Denmark

Så tilspidset er situationen ikke mere. Men tanken om selvstændighed er langtfra død. Folkeafstemningen om, hvorvidt Færøerne skal have egen forfatning, skulle have fundet sted her i efteråret, men bliver nu udskudt til engang næste år.

90 procent for afstemning

En meningsmåling, som blev gennemført af Gallup i maj for selvstændighedspartiet Republikanerne, viser, at 90 procent af vælgerne synes, at afstemningen skal holdes. Den viser også, at 57 procent vil stemme ja til egen forfatning, mens 25 procent vil stemme imod.

Forfatningsudkastet indeholder en køreplan frem mod selvstændighed – en beslutning, som færingerne selv ønsker at kunne tage gennem en folkeafstemning.

Grønlænderne er garanteret, at de selv må træffe beslutningen om eventuel selvstændighed ved hjælp af en folkeafstemning. Det fremgår af den lov, som ligger til grund for det Selvstyre, som blev indført i 2009. Men selvstændighed må formodes at betyde farvel til det danske bloktilskud på tre milliarder kroner.

Bloktilskud og levestandard

De færreste i Grønland er alvorligt i tvivl om, at landet bevæger sig hen mod selvstændighed. Det er kun et spørgsmål om, hvornår det bliver – om det bliver om nogle få år eller først om for eksempel en generation. Afhængigheden af bloktilskuddet fra Danmark gør det vanskeligt med selvstændighed, før andre indtægtskilder er fundet – for eksempel i form af udvinding af olie og mineraler. Der er dog grønlandske politikere, der mener, at udsigt til et fald i levestandarden ikke bør afholde Grønland fra at blive selvstændigt.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, gav i efteråret Landsstyret, Naalakkersuisut, bemyndigelse til at nedsætte forfatningskommissionen, der er i gang med sit arbejde, efter nogenlunde samme retningslinjer som på Færøerne – og også i dette tilfælde uden at Rigsmyndighederne i København synes særlig godt om det.

Men en hårdhændet indgriben som i Catalonien – eller på Færøerne i 1940’erne og 1950’erne - er der ikke udsigt til. Trods uenighed på nogle punkter tyder alt på, at færøsk og grønlandsk selvstændighed er noget, der vil indfinde sig på fredelig og demokratisk vis.