Psykisk syg mand anholdt efter stor politiaktion

16x9
Politiaktion i Asserbo Foto: Frederik Sebastian Rick, TV 2 / TV 2

Nordsjællands Politi var talstærkt til stede ved aktion i Asserbo ved Liseleje.

En større politiaktion har netop udspillet sig i Asserbo ved Liseleje i Nordsjælland.

Nordsjællands Politi har bekræftet over for TV 2, at de fik en anmeldelse klokken lidt over ni fra en kvinde, der var blevet truet med kniv tidligere på dagen.  

Efter anmeldelsen var en ældre kvinde fanget i et hus af en psykisk syg mand. Efter forhandlinger fik politiet både manden og kvinden ud. Politiet oplyser, at den ældre kvinde og den psykisk syge mand er i familie. 

Den ældre kvinde er uskadt, og manden er anholdt.