Her er de fire ting, du skal vide om krisen i Myanmar

Over 400.000 mennesker er flygtet fra det konfliktfyldte Myanmar inden for få uger. I dag holder FN's Sikkerhedsråd hastemøde.

Situationen i Myanmar er eskaleret de seneste uger, og rohingyaer i hundredtusindvis er flygtet til nabolandet Bangladesh for at undslippe volden fra landets militær.

Fra FN lyder det, at der er tale om et skoleeksempel på etnisk udrensning.

En udmattet rohingya-kvinde rører kysten efter at have krydset grænsen mellem Bangladesh og Myanmar med båd gennem Bengalbugten
En udmattet rohingya-kvinde rører kysten efter at have krydset grænsen mellem Bangladesh og Myanmar med båd gennem Bengalbugten Foto: DANISH SIDDIQUI / Scanpix Denmark

- Jeg opfordrer Myanmars regering til at stoppe dens grusomme militære operation og vende udviklingen med den alvorlige og udbredte diskrimination mod rohingya-folket, sagde FN's menneskerettighedschef Zeid Ra'ad Al Hussein mandag til FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder.

Men hvad er op og ned ved situationen i Myanmar? Her giver vi et overblik over den humanitære krise.

Hvad foregår der?

Den 25. august angreb militante rohingyaer 30 politi- og grænseposter. Det har igangsat en omfattende modreaktion fra Myanmars militær mod det, der af militæret betegnes som ”terrorister”.

Ifølge rohingya-flygtningene har Myanmars militær intentioner om at få alle rohingyaer ud af landet.

- Jeg er kommet til Bangladesh med tre af mine sønner. De slagtede en tredjedel af menneskerne i min by. De slagtede dem og smed dem i floden, siger Rahamat, en ældre rohingya i en flygtningelejr i Bangladesh.

Hvad går konflikten ud på?

Konflikten i Myanmar rækker mange år tilbage. Landets militær sad på magten i næsten 50 år, indtil overgangen til et demokratisk system begyndte i 2011. Og her er rohingyaerne blevet anset som illegale migranter fra Bangladesh. De er derfor statsløse.

I dag har Myanmars militær stadig stor politisk magt og kontrollerer landets sikkerhed.

En rohingya-mand bærer sin baby i kurv, da han ankommer til Teknaf i det sydlige Bangladesh.
En rohingya-mand bærer sin baby i kurv, da han ankommer til Teknaf i det sydlige Bangladesh. Foto: ABIR ABDULLAH / Scanpix Denmark

Størstedelen af Myanmars befolkning er buddhister, mens rohingya-minoriteten primært består af muslimer.

Siden militærets styre sluttede, er en buddhistisk nationalisme blomstret op i landet, og racisme overfor rohingyaerne har bredt sig i befolkningen.

For fem år siden eksploderede stridighederne mellem rohingyaer og buddhister i blodige sammenstød i 2012, som resulterede i, at mere end 100.000 rohingyaer blev drevet på flugt.

Hvem er rohingyaerne?

Rohingya-folket har længe været en etableret del af det område af Myanmar, der i dag kaldes Rakhine-staten. De har rødder fra befolkningsgrupper både indeni og udenfor Myanmar og taler en regional dialekt af bengalsk.

En patron ses på røngenbilledet af en rohingya-flygnings knæ på et hospital i Bangladesh.
En patron ses på røngenbilledet af en rohingya-flygnings knæ på et hospital i Bangladesh. Foto: MOHAMMAD PONIR HOSSAIN / Scanpix Denmark

Ifølge Center for Religion og Geopolitik i London var der for to år siden op til 1,3 millioner rohingyaer bosat i staten, som samlet havde 3,3 millioner indbyggere.

Rohingyaer er også bosiddende i blandt andet Pakistan, Saudi Arabien og Bangladesh.

Hvordan forholder Aung San Suu Kyi sig til krisen?

Aung San Suu Kyi har været den reelle leder af Myanmar, siden hendes parti Den Nationale Liga for Demokrati vandt regeringsmagten for halvandet år siden.

Blå bog: Aung San Suu Kyi

  • 72 år.
  • Myanmars udenrigsminister og de facto regeringsleder
  • Medstifter og leder af partiet National Liga for Demokrati (NLD).
  • Sad i alt 15 år i husarrest i tre perioder fra 1989 til 2010.
  • Modtog Nobels fredspris i 1991, mens hun var i husarrest.
  • Har to børn med nu afdød brite - dette er årsagen til, at hun ikke kan blive præsident, da man ifølge forfatningen, som præsident ikke må have nære slægtninge, som er udenlandske statsborgere.

Hun vandt Nobels Fredspris i 1991 for sin kamp for demokrati og ytringsfrihed i Myanmar. Men siden hun overtog magten i landet, er hun blevet kritiseret for ikke at gøre noget ved forfølgelserne af Rohingyafolket.

Inden situationen eskalerede i August havde Aung San Suu Kyi indvilliget i FN's forslag om at sørge for bedre levekår for rohingyafolket, blandt andet ved at give dem identitetspapirer. Men det er nu blevet bremset.

Aung San Suu Kyi kritiseres af det internationale samfund for ikke at gøre nok Rohingya-forfølgelserne.
Aung San Suu Kyi kritiseres af det internationale samfund for ikke at gøre nok Rohingya-forfølgelserne. Foto: HEIN HTET / Scanpix Denmark

I sidste uge forsvarede Suu Kyi sin og regeringens manglende indgriben:

- Det er en smule uretfærdigt at forvente, at vi skal løse problemet på 18 måneder. Regeringen skal tage sig af alle i vores land, uanset om de er statsborgere eller ej, sagde hun i sidste uge til mediet Asian News International.

Aung San Suu Kyi har meldt ud, at hun ikke som planlagt deltager FN’s generalforsamling den 20. september på grund af krisen.