Tusinder af franskmænd vil ikke være som danskerne

Fagforeninger står bag demonstrationer i 180 byer i Frankrig i dag i protest mod de reformer af arbejdsmarkedet, præsident Macron vil indføre.

I de sidste 30 år har Frankrigs regeringschefer og præsidenter haft kronisk hovedpine. Økonomer over en bred kam har skreget på reformer af det franske samfund – navnlig af arbejdsmarkedet. 

For arbejdsløsheden er høj, og økonomien skranter. Men hver gang politikerne har gjort forsøget, har Frankrigs magtfulde fagforeninger fået franskmændene op på barrikaderne til demonstrationer og strejker, der har varet lige indtil, reformerne blev taget af bordet.

Men det er slut nu. Præsident Emmanuel Macron lovede i valgkampen at reformere arbejdsmarkedet. Det skal ligne Danmark, sagde han. Og med et flertal bag sig i Nationalforsamlingen, får præsidenten efter al sandsynlighed gennemført reformerne.

Det kommer dog ikke til at ske uden kamp. For gadens parlament har ikke tænkt sig at tie. I dag har fagforeninger kaldt til demonstration mod Macrons reformer på mere end 4000 arbejdspladser.

Men hvad er det, Macron vil lave om?

Det skal være lettere at hyre og fyre. I Frankrig er mange fastansatte og bliver i det samme job år efter år. Det er i praksis svært at fyre, for det koster arbejdsgiveren dyrt i økonomisk godtgørelse til den fyrede. Macron vil sætte loft over, hvor mange måneder en afskediget medarbejder kan få løn.

Desuden ønsker Macron at liberalisere arbejdsmarkedet, som vi kender det fra blandt andet USA og Storbritannien. Dermed ønsker han at ændre selve måden, overenskomsterne forhandles på.

Emmanuel Macron vil indføre reformer på det franske arbejdsmarked med inspiration fra den danske flexicuritymodel.
Emmanuel Macron vil indføre reformer på det franske arbejdsmarked med inspiration fra den danske flexicuritymodel. Foto: PASCAL PAVANI / Scanpix Denmark

De skal ikke længere forhandles centralt af fagforeningerne branche for branche, men ude på de enkelte virksomheder mellem arbejdsgiver og arbejdstagere.

Der kan altså herske forskellige slags overenskomster på virksomheder inden for samme sektor i erhvervslivet. Så Macron vil dermed stække fagforeningernes magt.

Frygten blandt de demonstrerende franskmænd

Franskmændene gruer for tab af tryghed og øget uvished over fremtiden på jobmarkedet. Kritikken lyder, at nok bliver arbejdsmarkedet mere fleksibelt, men reformen mangler tryghedsskabende tiltag og et større socialt sikkerhedsnet, som vi kender det i Danmark.

Desuden frygter flere franskmænd, at reformerne resulterer i øget ulighed og flere fattige. Decentraliseringen af overenskomsterne kan gøre, at virksomhederne sætter profit over de ansattes arbejdsvilkår med øget ulighed som konsekvens, lyder frygten.

Derudover kan reformerne ifølge reformkritikerne betyde, at årtiers tilkæmpede arbejdstagerrettigheder udhules, fordi fagforeningerne får mindre magt.

Inspiration fra den danske model

Macron er i høj grad inspireret af den danske flexicuritymodel i udformningen af de reformer, han har sat i værk. Den handler blandt andet om, at det skal være let for arbejdsgiverne at hyre og fyre, men at der til gengæld skal være en indkomstsikkerhed for borgerne, når de står uden beskæftigelse.

Men det er ikke hele modellen, Macron vil indføre. Det siger professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen:

- Der er tale om en selektiv udvælgelse af elementer i modellen. Macron går efter fleksibilitetselementet og en nedtoning af trygheds- og sikkerhedselementet, siger han.

Desuden er den danske og franske arbejdsmarkedskultur meget forskellig.

- I Danmark sidder arbejdsmarkedets parter rundt om et forhandlingsbord for at få overenskomsterne på plads. I Frankrig kæmper de på gaden for at lægge pres på dem, der bestemmer vilkårene på arbejdsmarkedet, nemlig politikerne og den franske regering, siger Henning Jørgensen.

Det danske arbejdsmarked
VS
Det franske arbejsmarked
Fleksibilitet
Høj fleksibilitet og høj tryghed på arbejdsmarkedet. Det er let at hyre folk, fordi det er let at fyre folk.
Lav fleksibilitet og relativ tryghed. Det er svært at hyre folk, fordi det er svært at fyre folk.
Overenskomster
Arbejdsmarkedets parter laver selv overenskomsterne. Politikerne holder sig udenfor.
Politikerne og landets parlament regulerer arbejdsmarkedet. Fagforeninger sidder ikke med ved forhandlingsbordet.
Organisering
Høj organiseringsgrad. Mange arbejdstagere er medlem af en faglig organisation.
Lav organiseringsgrad blandt arbejdstagere. Men næsten alle er omfattet af kollektive overenskomster.