Ulla Terkelsen om prins Henrik: - Han sagde kun, 'til døden os skiller'

16x9
Prins Henrik har besluttet sig for ikke at blive begravet sammen med dronning Margrethe. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

BLOG: Prins Henrik fører kongelig kønskamp, når han ikke vil begraves ved Dronningens side, skriver Ulla Terkelsen.

I den sidste tid er kampen mellem kønnene dampet en smule af i overskrifterne i vor vestlige, ikke-muslimske verden i forhold til tidligere årtiers dramatiske kvindekamp.

Kvinderne er ikke mere på barrikaderne hver eneste weekend. De bliver tværtimod og i massevis gift i hvidt i kirker i weekenderne.

Men nu har prins Henrik genopfrisket kampen for ligestilling mellem kønnene og er på barrikaderne i en ny version: Den medfølgende ægtefælles raseri over manglende status. Ja, Fru Bankdirektør Varnæs syndromet.

Prins Henrik hænger sig, som feministerne dengang, også i sin titel. Han mener, at den diskriminerer.

Ulla Terkelsen

Mange medbragte hustruer i diplomatiske ægteskaber og utallige oversete husmødre i mandsdominerede familier har fået en fortaler. De mandlige ambassadørers koner, der flittigt i årevis har været værtinder for mere eller mindre kedelige pligt-gæster.

Prinsen Henrik skiftede sidste år titel fra prinsgemal til prins.
Prinsen Henrik skiftede sidste år titel fra prinsgemal til prins. Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Koner til alfahanner i erhvervsliv og i politik, der flittigt har hjulpet til med huslige sysler og børn uden at få anerkendelse. Stået klar med pindemadder iført stift grin og nyblæst hår. De vil vide, hvad prins Henrik raser imod. Manglende formel anerkendelse i form af en flot titel for deres store arbejde!

Og hvilken flammende fortaler har de pligtopfyldende, glemte ægtefæller dog fået: Dronning Margrethes mand. Og han slås i bogstavelig forstand helt til døden. Til deadline.

Både han og dronning Margrethe er gamle. Urene tikker afsted, også på kongelige slotte. De dør formodentlig indenfor en overskuelig årrække. Derfor spørgsmålet om sidste hvilested. Der er naturligvis taget stilling til det også, med den for kongehuset selvfølgelige rettidige omhu. Nu sparker den medfølgende ægtefælle i perlegruset på kirkegården.

Ikke småligt 

Prins Henrik lovede sammenhold ’til døden os skiller’, da de to blev gift dengang i 1960’erne. Nu ved vi, at så heller ikke et minut længere.

Døden som befrielse for en skæbne, som han – og det har han ikke lagt skjul på – ikke altid har fundet ideel. Han koncentrerer sin vrede om en titel, han vil have en anden. Småligt? Ikke set i kønskampens lange perspektiv.

I 1971 foreslog den berømte amerikanske forkæmper for kønnenes ligestilling, Gloria Steinem, titlen Ms til kvinderne. Det blev også titlen på et feministisk magasin, som Gloria redigerede.

Kong Frederik 9. og dronning Ingrids gravsted i Roskilde Domkirke. Prins Henrik har altså besluttet sig for ikke at føre traditionen om blive begravet ved siden af hinanden videre.
Kong Frederik 9. og dronning Ingrids gravsted i Roskilde Domkirke. Prins Henrik har altså besluttet sig for ikke at føre traditionen om blive begravet ved siden af hinanden videre. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Når kvinderne dengang insisterede på titlen Ms i stedet for Miss til de ugifte og Mrs til de gifte, så var det kønspolitik. For Miss betød, at kvinden var ugift, altså uafhentet. Mrs betød, at hun var gift. Altså afsat. Således - lød det dengang - var det derfor forholdet til manden, der definerede kvindens identitet. Hun var intet i sig selv.

Titlen er vigtig

Prins Henrik hænger sig, som feministerne dengang, også i sin titel. Han mener, at den diskriminerer. Når kronprinsen bliver konge, så bliver den medfølgende ægtefælle, altså kronprinsesse Mary, dronning. Så hvorfor skal en mandlig medfølgende ægtefælle ikke have samme status og titel som en kvindelig medfølgende ægtefælle? Som kongegemal i stedet for som nu prinsgemal?

Argumentet imod en anden titel til Hoffets franske ballademager er, at sådan er tituleringen af medfølgende mandlige ægtefæller også i Holland og hos briterne. Der er også kvindelig arvefølge og derfor tit dronninger på tronen.

Det er naturligvis rigtigt, at det er hos hollænderne og briterne som hos os. Men der vil næppe udbryde uløselige diplomatiske kriser mellem disse, os venligtsindede lande og Danmark, hvis nu prins Henrik fik en anderledes titel. Mon de ville bemærke det i Haag og London, nok ikke.

Der ville heller ikke komme borgerkrigsagtige tilstande i Danmark med flyvende brosten på Nørrebro, hvis Prinsen fik en anden titel. Hvis det nu er vigtigt for ham, hvorfor så ikke? Sådan lyder argumenterne for prins Henrik og imod Dronningen.

Indvendingen imod forandringer er ofte, at de kan skabe præcedens. At så vil en hel masse andre også kræve lignende indrømmelser. Her er det specielle, at ingen andre i Danmark end prins Henrik har et job som hans, han er alene i sin fagforening. Positionen er enestående, Dronningen har ikke andre ægtemænd, der er monogami i Danmark, prins Henrik har ikke tusinder af ligestillede bag sig med samme krav.

Efter Gloria Steinem og kampfæller havde startet Ms-magasinet i 1971 og begyndt at bruge Ms-titlen i stedet for de to gamle titler ’Frøken’ og ’Frue’, da blev titlen Ms fast norm på skrivelser fra det officielle USA. Allerede i 1972. Det gik hurtigt at få titlerne lavet om. Det tog et år. En revolution er som en fødsel, når den først er i gang, så kan den ikke standses.

Lad os se, hvad der sker med det makabre kampråb fra prins Henrik, ikke helt fra hinsides graven – men næsten. Hans kampråb bliver i hvert fald ikke begravet i stilhed.