Skuespiller Niels Weyde er død

16x9
Niels Weyde er død, 72 år gammel. Foto: Pressefoto, mingofotografi.dk

'Flaskepost fra P', 'Borgen', 'Klovn' og 'Nynne'. Niels Weyde var et kendt ansigt i mange danske film og serier.

- Det gik stærkt til sidst. 

Sådan beskriver familien forløbet, der endte med at Niels Weyde sov ind på Herlev Hospital onsdag eftermiddag.

Dødsfaldet kom dog ikke som et chok. Han havde i længere tid været plaget af sygdom. 

Kære alle Niels' familie, venner og bekendte Vores alle sammens kære Niels sov stille ind i går d. 12. juli kl 16:45,...

Posted by Niels Weyde on Thursday, July 13, 2017

- De sidste par dage har været en rutschebanetur, hvor der er blevet grædt, grint, snakket og krammet – alt i Niels' ånd med ham som centrum, skriver familien i et opslag på hans offentlige Facebookprofil.

Velkendt skuespiller og velkendt stemme

Niels Weyde blev uddannet fra statens teaterskole i 1982, og siden har han medvirket i et utal af teateropsætninger, film og serier.

Han er måske bedst kendt som Frank Hvams svigerfar i succeserien 'Klovn', men han har også lagt stemme til tegnefilm som 'Aristocats', 'Alice i Eventyrland', 'Peter Plys' og 'Smølferne'.

Desuden underviste han i retorik på Skuespillerakademiet i København. Han blev 72 år gammel.