Flotte karakterer belønnes med høj løn: Men der er stadig håb for dem med mindre gode karakterer

Studentens karaktergennemsnit har betydning for, hvor godt den unge klarer sig i fremtiden. Det viser en igangværende undersøgelse.

Er karakterer fra de gymnasiale uddannelser det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse?

Svaret er ja ifølge en igangværende undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der har undersøgt karakterernes betydning i mere end 10 år.

EVA’s hidtidige analyser bygger på en totalundersøgelse af alle 124.887 personer, som blev optaget på en universitetsuddannelse i 2004-2010.

Analyserne af de gymnasiale karakterer viser, at studerende med et karaktergennemsnit på fire har dobbelt så stor risiko for at falde fra på første år af deres universitetsuddannelse i forhold til studerende med et gennemsnit på 10, ligesom de har næsten tre gange så stor risiko for at blive ledige efter at have afsluttet deres uddannelse.

Afdelingsleder på Danmarks Evalueringsinstitut Jakob Rathlev fortæller, at det er de unge med høje snit, som arbejdsmarkedet senere hen er mere interesseret i.

- Tendensen er altså, at dem, der har de høje gennemsnit, det er dem, der klarer sig bedst på alle parametrene. Helt generelt kan vi se, at der er altså en klar præference for dem, der kommer ud med høje gennemsnit. Det er dem, der hurtigst kommer i job og i mange tilfælde er det også dem, der får en højere løn.

Han understreger dog, at studenter med lave karaktergennemsnit stadig har chancer for at klare sig godt senere hen.

-  Der er stadig rigtig mange af dem, der kommer ud med et lavt gennemsnit, som faktisk får en videregående uddannelse, og de kommer også til at klare sig igennem. Så selvom de vil møde flere benspænd på vejen, så er de altså ikke fuldstændig fortabt i den her uddannelsesverden.

Det føltes ufatteligt tomt, også selvom jeg havde pæne karakterer

Frederik Ingemann, student med højt gennemsnit

Superstudent advarer imod karakterræset

Frederik Ingemann blev student sidste år og fik et tårnhøjt gennemsnit på over 12. Set i bagklogskabens lys mener Frederik Ingemann ikke, at han fik balancen mellem det faglige og private til at gå op.

- Mens mine klassekammerater var ude at lære en masse sociale kompetencer, som i det store billede er langt vigtigere, så havde jeg travlt med at finpudse en, i det store billede, ligegyldig aflevering. Det føltes ufatteligt tomt. Også selvom jeg havde pæne karakterer, siger Frederik Ingemann, der gerne ville have været bedre til at tale om følelser og indgå i sociale relationer i de vigtige gymnasieår.

I dag læser han forsikringsmatematik i København, og det høje karaktergennemsnit har været med til at åbne dørene til drømmestudiet. Han vil dog advare andre studenter imod at vælge uddannelse udelukkende på grund af karakterkravene.

- Man skal virkelig passe på, at man ikke vælger uddannelse efter snit. For det er netop den konsekvens, karakterræset har, at man føler man spilder sit snit, hvis man ikke søger ind på en uddannelse, der har et højt snit.

Frederik Ingemann kan ikke sige sig fri fra at gå op i karakterer, men det store ræs fra gymnasietiden har han lagt bag sig.

- Ligemeget hvad der sker til eksamen, så er jeg ikke en større eller mindre succes, når jeg går derfra.

Gamle studenter giver ham ret

TV 2 har talt med en gruppe mennesker, der blev studenter fra Nyborg Gymnasium for 50 år siden.

De er enige i, at det er vigtigere at leve livet end at få høje karakterer. Ifølge en af dem gik de slet ikke så meget op i karakterræset, som de unge gør i dag.

- Jeg tænkte sgu egentlig ikke så meget over det. Det må jeg indrømme. Jeg tror, tiden var en anden dengang. Man gik ikke så meget op i karakterer, fordi der var ikke så meget adgangsbegrænsning på de forskellige studier, fortæller John Nellemann.

Han fik 8,3 i gennemsnit på den gamle 13-skala og kom ind på dyrlægeuddannelsen, som han ønskede.

Thyra Baungård, der selv brugte sit snit på 8,5 til at komme ind på bibliotekaruddannelsen, er enig.

- De skal da slappe af, og så skal de selv lave deres lektier og finde deres bøger på biblioteket og på nettet. De skal ikke lade forældrene tage eksamen. De skal bare slappe af og lave deres lektier, lyder det fra Thyra Baungård.

Rekrutteringsspecialist: Skru ned for karakterræs

Ifølge studenterne fra 3.b betød karakterer altså ikke særlig meget i 1967.

Men tal fra de seneste seks år taler dog deres eget klare sprog, da karaktergennemsnit har været stødt stigende fra i 2010 at ligge på 6,9 til i 2016 at hedde 7,4.

Rekrutteringsspecialist Morten Ballisager mener dog heller ikke, at det er hverken vigtigt eller afgørende med det voldsomme karakterræs.

- Mange af dem, der får nogle middelmådige karakterer, har måske i virkeligheden fokuseret på nogle andre ting, som faktisk kan vise sig at være enormt betydningsfulde.

- Så mit generelle råd er: Skru ned for det der karakterræs, for det bliver ikke særlig betydningsfuldt i forhold til, om du får det job, du gerne vil have, og hvor meget succes du får ude i erhvervslivet.