Et skridt tættere udryddelse: Danske forskere knækker kode til vaccine mod HIV

16x9
Arkivfoto. Danske forskere er kommet et stort skridt nærmere på at få has på HIV. Foto: STR / Scanpix Denmark

Danske forskere har begået en stor teknisk bedrift, hvor de har formået at ændre i den måde, hvorpå man angriber virusset HIV i kroppen.

  • 6000 er hiv-smittede i Danmark
  • Omkring 500 af dem er ikke testet og ved derfor ikke, at de har hiv. 
  • Hvert år bliver omkring 200 konstateret hiv-positive i Danmark. Antallet har ligget stabilt gennem en årrække.
  • Hiv er stadigvæk en livslang infektion – og stadig dødelig, hvis personen ikke bliver behandlet.
  • Hiv-behandlingen holder hiv-virus i skak og sikrer, at mennesker med hiv ikke længere er smitsomme.
  • Mennesker der lever med hiv, og som er velbehandlede, kan få børn på helt almindelig facon uden at smitte hverken partner eller barnet.

Kilde: Aids-Fondet

Human immundefekt virus - også kaldet HIV, er en infektion, som cirka 6.000 danskere er smittet med, og som har taget livet af op mod 35 millioner mennesker på verdensplan.

En infektion, som man faktisk kan leve nogenlunde fredeligt med i dag med den rette medicin, men som ofte fører en stigmatisering med sig, hvor HIV-smittede kan føle diskrimination fra omverdenen på grund af manglende viden om sygdommen.

Indtil nu har ingen formået at lave en vaccine mod sygdommen, men nu viser ny dansk forskning, at den dødelige virus måske kan angribes på en helt ny måde, som i forsøg på aber har vist de første lovende resultater. Det skriver Videnskab.dk

Med den nye strategi er det lykkes forskerne at gøre to ud af seks abers immunforsvar så stærkt, at det selv kan bekæmpe dyrenes svar på HIV. 

Normalt overmander HIV-virusset kroppens immunforsvar ved at bombardere immunforsvaret med stimuli, indtil det lukker ned. Man kan derfor tro, at et godt modsvar er at trække immunforsvarets store kanoner frem og smadre løs på virusinfektionens stærke fortropper i en form for skyttegravskrig.

Vi har fundet virussets svage led, som gør os bedre til at bekæmpe det

Lektor Peter Holst, Institut for International Sundhed og Mikrobiologi ved Københavns Universitet

Det nye danske forskningsresultat viser dog, at det bedre kan betale sig at ramme de svage dele af virusset, som prøver at gemme sig i baggrunden.

16x9
Lektor Peter Holst fra Københavns Universitet er ledende forsker på projektet, som har fokuseret på den alternative bekæmpelse siden 2006. Foto: Københavns Universitet

- Vi svækker så at sige infektionen, så der er mindre virus tilbage. Vi har fundet virussets svage led, som gør os bedre til at bekæmpe det, siger Peter Holst, lektor fra Institut for International Sundhed og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og ledende forsker på projektet til, TV 2.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EbioMedicine.

En stor bedrift

Den vej er værd at gå ud ad, hvis man vil lave en vaccine mod HIV, mener Finn Skou Pedersen, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og forsker i HIV.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og synes, at forskerne fra Københavns Universitet har fat i et interessant koncept.

Samtidig erkender han, at det er teknisk meget svært at gøre, som de har gjort i det nye studie.

- Grundlæggende er det meget svært at lave en vaccine mod HIV, hvilket også er årsagen til, at der endnu ikke findes nogen. At få immunforsvaret til at genkende dele af virusset, som det normalt ikke reagerer på, er derfor en interessant ny måde at tænke vacciner mod kroniske infektioner på, siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

- Jeg synes bestemt, det er værd at gå videre med, for resultaterne er gode og opløftende, og det er også interessant, at man allerede så hurtigt har lavet forsøg med aber, som jo ligner mennesker meget mere end eksempelvis mus.

En helt ny måde at bekæmpe HIV på

For at forstå vaccinens potentielle evner i kampen mod HIV skal man forstå, hvordan virusset fungerer og opfører sig, når det indtager vores kroppe og immunforsvar.

Et virus kan ændre sig konstant - det kaldes at mutere. Hver gang et virus i kroppen er muteret, så skal immunforsvaret lære at bekæmpe virusset på ny. 

HIV er specialist i at mutere og derved forvirre immunforsvaret, så det mister sin styrke mod at bekæmpe sygdommen. 

Hypotetisk kunne vi have en vaccine klar om 10 år

Lektor Peter Holst, Institut for International Sundhed og Mikrobiologi ved Københavns Universitet

Det smarte, forskerne så har gjort, er at fokusere på de forskellige dele af HIV-virusset, som det rent faktisk er muligt at påvirke. De mest hidsige dele er typisk der, hvor immunforsvaret retter sit skyts, men forskernes vaccine sigter mod andre dele af virusset, som arbejder i baggrunden. 

Disse muterer ikke med samme kraft, og det er dermed muligt at bekæmpe dem. Man svækker så at sige virusset ved at angribe det bagfra i de svagere dele. 

For at bruge en krigsmetafor, så kan man sige, at man retter det tunge artilleri mod fortropperne og bombardere dem, mens snigskytter plukker ud i de dele, som gemmer sig bag fortropperne.   

Kuren mod HIV og AIDS

Selvom bedriften er flot og en vigtig sejr i krigen mod HIV og i sidste ende AIDS, så vil der gå en årrække endnu, før en egentlig kur vil kunne præsenteres. 

- Vi har den her lovende måde at behandle på, men vi mangler at gøre den bedre, og det kræver finansiering. Hvis alt flaskede sig, kunne vi hypotetisk have en vaccine klar om 10 år, siger lektor Peter Holst.

Han understreger også, at det ikke er en kur, men en vaccine. 

- En kur er defineret ved, at virusset har været i kroppen og så blevet fjernet fuldstændig igen. Det sker ikke her. 

Hos HIV Danmark tager man det også med ro indtil videre. 

- Vacciner var noget af det første, man ville udvikle mod HIV, og det er sket med svigtende held. Det kommer lidt i bølger, hvor intet indtil videre har vist sig at kunne holde i virkeligheden, siger Morten Eiersted, informationsmedarbejder ved HIV Danmark. 

HIV Danmark oplyser til TV 2, at deres seneste undersøgelse fra 2014 viste, at hver tredje HIV-smittet, som er åben med sin sygdom, har oplevet decideret diskrimination. 

- Mange oplever også at skulle lave mange fravalg i livet i forbindelse med sygdommen, og på den måde adskiller den sig lidt fra andre kroniske sygdomme, siger Morten Eiersted, informationsmedarbejder ved HIV Danmark.