Har dit barn problemer med motorikken? Sådan kan du øve derhjemme

Næsten hvert tredje danske barn har motoriske vanskeligheder, når de starter i skole. En række simple daglige øvelser kan komme problemerne til livs.

10 måneder gamle Sigga Schouboe bliver løftet op i luften, og i en kontrolleret bevægelse bliver hun vendt på hovedet, drejet rundt om sig selv i luften, og stille lagt ned på gulvet igen.

Den lille piges grandfaster, Vibeke Winter, er børnefysioterapeut og har de seneste 20 år arbejdet med børns motorik. 

10 måneder gamle Sigga skal helst ligge på maven så meget som muligt. Når hun ligger på maven styrker hun sin krop og har bedre motoriske forudsætninger for at kravle og gå senere.
10 måneder gamle Sigga skal helst ligge på maven så meget som muligt. Når hun ligger på maven styrker hun sin krop og har bedre motoriske forudsætninger for at kravle og gå senere. Foto: Silvie Østebø / TV 2

I dag træner hun Sigga i at lave en kolbøtte, som er en af de bedste øvelser for små børn, som skal have styrket deres motoriske sans - en øvelse, som hun vil anbefale til alle forældre.  

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at 32,1 procent af de børn, som starter i skole i Danmark, har en eller flere motoriske vanskeligheder.  

- Det er virkelig synd, at det er så mange. Det at kunne være med i legen som barn og følge med sine jævnaldrene handler i høj grad om motorikken. Derfor går det både ud over deres selvværd og sociale relationer, hvis de er usikre og ikke kan bruge deres krop så godt, siger Vibeke Winter.

Nederst i artiklen viser Vibeke Winter en lang række øvelser, som forældre kan lave med sine børn for at styrke dem motorisk. 

God motorik kommer ikke af sig selv

Udviklingen af den motoriske sans er en essentiel del af et barns opvækst. 

Børn skal drejes en masse rundt, da det styrker deres balancesans. De kan blandt andet bruge en tummelumsk - den store røde plasticbalje, som Sigga ligger i - så forældrene ikke bliver for svimle af øvelserne.
Børn skal drejes en masse rundt, da det styrker deres balancesans. De kan blandt andet bruge en tummelumsk - den store røde plasticbalje, som Sigga ligger i - så forældrene ikke bliver for svimle af øvelserne. Foto: Silvie Østebø / TV 2
Her sidder Sigga og hendes storesøster Svea-My i en sansegynge. Store børn har også godt af at blive drejet rundt, så søskende kan med fordel træne sammen.
Her sidder Sigga og hendes storesøster Svea-My i en sansegynge. Store børn har også godt af at blive drejet rundt, så søskende kan med fordel træne sammen. Foto: Silvie Østebø / TV 2

Først lærer de at ligge på maven, så løfter de hovedet, så kommer de op på alle fire for til sidst at lære at gå, løbe, hinke og spille fodbold. På den måde er hvert skridt grundlaget for det næste og en god motorik er grundstenen i alle de aktiviteter, hvor de skal bruge kroppen.

Vibeke Winter har samlet en guide til, hvad børn skal lære motorisk i løbet af sine første år. Det er ikke en facitliste, men en række pejlemærker:

Det skal dit barn kunne motorisk
Det er forskelligt, hvor hurtigt børn udvikler sig motorisk, men der er en række pejlemærker for, om børn har en sikker motorik. Børnefysioterapeut Vibeke Winter beskriver udviklingen i sit hæfte "Leg der styrker motorikken":

Men er et barn først kommet bagud motorisk, er det ikke helt ligetil at nå op på samme niveau med sine jævnaldrende.

- Mange forældre siger: "Det skal han nok komme efter", men det kræver altså, at de træner målrettede motoriske lege med deres børn. Det er ikke noget, som kommer af sig selv, men det kan lade sig gøre, understreger Vibeke Winter.

- Man vil kunne se en forskel på få uger, hvis bare man træner tre gange tre minutter dagligt med sit barn, siger hun.

Her fortæller Vibeke Winter, hvordan forældre kan støtte deres børn i den motoriske udvikling:

Fysioterapeut Vibeke Winter fortæller, hvad forældre kan gøre for at styrke deres børns motorik i hverdagen. Video: Silvie Ulrikke Østebø

Øvelse gør mester

Derfor mener hun, at forældre og pædagoger bør have stort fokus på lege, som styrker motorikken allerede i en tidlig alder.

- Vi kan se, at de børn, som har haft dårlig motorik som små, også er dem, som har dårlig motorik senere. Hvis ikke barnet har glæde ved at bevæge sig, og det føles som et nederlag, når de leger med andre børn, vil de heller ikke være motiverede til at bevæge sig. Det kan følge med dem frem i livet, hvor det øger risikoen for overvægt og andre livsstilssygdomme, siger Vibeke Winter. 

Hun underviser dagligt motorisk usikre børn og viser her med hjælp fra Sigga Schouboe og hendes storesøster Svea-My en række nemme øvelser til børn på forskellige alderstrin, som kan gøre dem dygtigere til at bevæge sig.

10 øvelser, som styrker motorikken

Rulle rundt

Små børn skal ligge på maven for at styrke ryg- og nakkemuskulaturen og motorikken.
En øvelse, som styrker balancen og den generelle motorik, er at rulle de små børn rundt. 
Det gøres ved forsigtigt at rulle børnene otte gange den ene vej og otte gange den anden vej, mens man støtter dem om nakken og hovedet. 
Se øvelsen i videoen herover.

Kolbøtte

Helt små børn kan ikke lave kolbøtter selv, men det er stadig en god idé at øve bevægelsen med babyerne, da det styrker deres balancesans, fortæller Vibeke Winter. 
Det gøres ved at løfte barnet op og vende det i luften, så de hænger med hovedet nedad og så rulle dem henover deres nakke og ryg på en madras.
Større børn har også gavn af at lave en masse almindelige kolbøtter. Hvis de har svært ved, at man som voksen støtter dem omkring nakken eller lade dem lave kolbøtten over en stor fitness-bold.
Se øvelsen i videoen herover.
 

Dreje rundt

De fleste voksne bliver svimmel af at dreje rundt, men bevægelsen er nødvendig for børn, når de skal have stimuleret deres balance. 
Hvis man som forældre ikke kan holde ud at dreje rundt, kan man bruge forskellige hjælpemidler. En gynge i en krog i loftet, en tummelumsk, som er en slags stor placticbalje, som man kan ligge barnet i. Herfra kan man dreje dem i cirkler i 30 sekunder hver vej.  
Barnet kan også ligge på et rullebræt og rulle rundt, hvilket også er godt for ryggen.
Se øvelsen i videoen herover.
Større børn skal blive ved med at øve sig i at dreje rundt.

Gynge

Når barnet selv kan sætte sig op, kan man bruge en siddegynge. Ellers er det bedre, at barnet ligger ned.
I gyngen er det også vigtigt ikke kun at gynge frem og tilbage, men også i cirkler, som styrker balancen.  
Se øvelsen i videoen herover.

Hoppe

At hoppe er en god motorisk øvelse, fordi det styrker barnets fornemmelse for rum og kropsbevidsthed og deres ledmuskelsansen.  
Et barn på fire år skal kunne hoppe med samlede ben i en rytme. Derfor er en god øvelse til at træne hop at lave en lille bane, hvor barnet hopper fra den ene "åkande" til den næste. 
Hvis et barn der motorisk usikkert, vil de ikke kunne holde benene samlet, når de hopper.
Se øvelsen i videoen herover.

Hoppe nedad

Når barnet bliver mere sikker i sine hop, er en god øvelse at hoppe nedad.
Børn på to år skal kunne hoppe ned fra en lav skammel. 
Se øvelsen i videoen herover.

Forhindringsbane

En øvelse, som børn også selv tager initiativ til, er forhindringsbanen. 
Den kan blive bygget af forskellige ting, man har i hjemmet og bliver dermed en sjov måde at øve motorik på.
Barnet bliver udfordret, fordi de skal finde en løsning og kommer over udfordringerne.
Se øvelsen i videoen herover. 

Kaste og gribe

At kaste og gribe er en øvelse, som træner barnets samarbejde mellem sanserne, når de skal koordinere armene, holde øje og regne ud, hvornår bolden kommer. Derfor er en simpel øvelse, de fleste kan lave derhjemme være at stå og kaste en bold eller en ærtepose frem og tilbage mellem jer.
Børn, som er motorisk usikre, vil blinke, når bolden kommer imod dem. 
En anden god øvelse er at drible med en stor bold med skiftende hænder i en rytme. Jo mere de træner, jo bedre bliver de.     
Se øvelsen i videoen herover. 

Kaste efter mål

En nem måde at give børn motoriske udfordringer er ved at lade dem kaste efter et mål. 
Man kan bruge almindelige hverdagsting som dåser og lade barnet stå ved forskellige afstande, når de mærker, hvor meget kraft der skal til at kaste de forskellige distancer. 
Se øvelsen i videoen herover.

Sjippe

Når børnene bliver lidt ældre, skal de lære de mere tekniske bevægelser, hvor flere dele af kroppen skal koordineres og times.
Her er sjipning en rigtig god øvelse, som også er populær i skolegården. 
Se øvelsen i videoen herover.