I Rødovre taler de med børn om mistrivsel: - Aldrig været lettere at føle sig forkert

I Rødovre bliver eleverne undervist i, hvordan man håndterer svære følelser, for det ved de alt for lidt om, mener en skolepsykolog.

Når man som 13-årige Ida Munk Fagerlund står lige på grænsen mellem barndom og ungdom kan det være svært at håndtere sine følelser.

- Lige pludselig er du måske mega sur uden grund, og du tænker bare sådan: ’Hvad sker der med mig?’ siger Ida Munk Fagerlund, der går i sjette klasse på Tinderhøj Skole i Rødovre.

Vi lærte, at det er meget normalt at have det sådan

Men nu har hun og klassekammeraterne af flere omgange haft besøg af en psykolog og en tidligere skoleleder, der har talt med dem om følelser som frygt, glæde, vrede og tristhed.

Og siden er Ida Munk Fagerlund blevet klogere på, hvorfor hun reagerer som hun gør. 

- Det er der i femte, sjette, syvende og opefter, at du begynder at mærke de her følelser. De bliver sådan næsten fordoblet, og du får flere problemer med det, end du har gjort før i tiden. Så jeg tror, det var meget godt, at vi gik ind og talte om, 'hvorfor har i det egentlig sådan'? Og vi fik at vide, at: ’Der er ikke noget galt med jer, når I har det sådan her. Det er meget normalt', siger Ida Munk Fagerlund.

Det er nemt at blive bekymret i dag

Det er blandt andre psykolog Maria Dressler, der tager ud og taler med eleverne om de følelser og situationer, der kan være svære at håndtere. Det mener hun, at der stadigt er et større behov for.

- Som vi plejer at sige, så har der aldrig været bedre muligheder for at føle sig forkert. Eller være forkert, siger Maria Dressler.

Eksempelvis har mange børn skilte forældre, men ifølge Maria Dressler er det ikke noget, de taler om i skolen.

- Og samtidig så lærer man ikke, at det her med at blive afvist af en god ven eller blive forelsket i en, der ikke er forelsket tilbage, eller ens forældre skal skilles, det afstedkommer helt naturligt alle mulige følelser. Det er en del af et helt almindeligt liv, og det behøver der ikke være noget galt med. Man skal bare vide, at sådan er det, og det kan man godt lære at håndtere, siger Maria Dressler, der sammen med en tidligere skoleleder står bag det såkaldte Diamantforløb.  

I Rødovre bliver eleverne undervist i, hvordan man håndterer svære følelser, for det ved de alt for lidt om, mener en skolepsykolog. Video: Kristina Hohlmann

Flere elever mistrives

TV 2 sætter i de kommende dage fokus på børn, der oplever mistrivsel i skolen. Ifølge en professor i børnesundhed stiger andelen af de børn, der har det rigtig dårligt i skolen. Han anslår, at det er op imod hver tiende i aldersgruppen fra 4.-9. klasse.

- Det vi taler om, er et mindretal af børn, som har det rigtig slemt, og det mindretal bliver større og større og får det værre og værre, siger Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.  

Maria Dressler møder også de børn, der mistrives i skolen, men hun oplever også, at mange får det bedre, når de opdager, at de ikke er alene med deres problemer.

- Det er rigtig nemt i de her år at blive bekymret, når børn har nogle svære følelser, bliver bange, kede af det eller reagerer udadrettet. Så er det nemt at tænke, er der noget galt med mit barn? Og når man Googler det, så vil det også typisk være sådan nogle bekymringssvar, man kan finde, fx særlig sensitiv eller andre bekymringskategorier. Så det her med at sige: Alle de her følelser er en del af alle menneskers liv, det mangler vi, siger Maria Dressler, psykolog.

Men er det skolens opgave at tale med børn om de her ting, er det ikke et forældreansvar?

- Vi snakker jo tit om, er det skolen eller er det forældrene der skal opdrage? Der siger vi: Jamen, det er jo alle de steder, de er, der skal opdrages. Og det som skolen kan, det er jo, at de kan gøre det normalt. Så behøver man jo ikke gå ind i skilsmissedetaljer i den enkelte familie, men bare at kunne sige: 'Det er helt almindeligt', det kan man ikke derhjemme, siger Maria Dressler, psykolog.

Gode råd

Ida Munk Fagerlund trives godt i skolen, men hun synes alligevel, det var godt at få nogle redskaber til, hvordan man kan prøve at håndtere de der svære følelser, der indimellem dukker op.

- Vi talte om, at når man er sur, så er det jo egentlig, fordi man er ked af det. Så nogen gange skal man prøve at sætte sig ned, stille og roligt og tænke over: Hvorfor er det egentlig, jeg er ked af det? Hvad har gjort mig ked af det? Nu skal jeg prøve at finde ud af, hvordan jeg kan gøre det godt igen, og hvordan jeg kan blive glad, siger Ida Munk Fagerlund.  

Øverst i artiklen kan du høre Tamica Isabel Lauritzen, Victoria Paccard-Boisen, Ida Munk Fagerlund og Sigurd fra 6. klasse på Tinderhøj Skole give deres bedste råd til, hvad man kan gøre, når man er ked af det.