'Dement' kvinde helt fortabt i indkøbscenter - så få tilbød hjælp

Over 1000 demente forvilder sig hvert år bort hjemmefra. TV 2 tester i ny video, om forbipasserende i et indkøbscenter vil hjælpe.

- Hjem. 

Hjælper danskere, hvis de træffer en person, som helt åbenlyst har brug for en håndsrækning?

Det har TV 2 sat sig for at teste ved at lade en skuespiller spille en svært dement, der er synligt forvirret, og som enten er tavs eller siger ordet "hjem". Hun er iført nattøj, morgenkåbe og gummistøvler. 

Flere hundrede personer besøger Frederiksberg Centeret i løbet af de to timer, som eksperimentet varer. Her valgte syv personer at hjælpe kvinden. 

Forsøget er den anden af i alt tre videoer, der udkommer i løbet af uge 10, hvor TV 2 og Alzheimerforeningen sætter fokus på demens.

Den første video er set over 600.000 gange på Facebook og har skabt stor debat blandt brugerne - blandt andet om, hvorvidt man selv ville hjælpe, og hvad man skal foretage sig, hvis personen er dement. Se en liste med tips nederst i artiklen.

I den første video befandt skuespilleren sig ved en tankstation. Her fik hun hjælp af fire personer, mens 60 gik forbi.

Se forsøget herunder: 

HVAD ER DEMENS?

Demens er fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor mentale funktioner bliver svækket.

Omkring 200 sygdomme kan føre til demens.

Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.

I Danmark lever 70.000-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.

Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens hvert år.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i DK.

Der er ingen helbredende kur mod Alzheimers. Man kan mindske symptomerne på nogle af de sygdomme, der giver demens. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose.

Alzheimerforeningen

Her giver en demensrådgiver konkrete tips til, hvordan man opdager og hjælper en dement, der har brug for det.

Derfor hjælper vi ikke

Vincent F. Hendricks er professor i filosofi, og han forklarer i 'Go' morgen Danmark', at hvis kvinden ikke henvender sig direkte til folk, så er vi tilbøjelige til at lade være med at hjælpe.

- Så længe hun ikke siger noget, så udsender hun ikke noget særlig kraftigt signal. Så der sker ikke noget, men når der så kommer et offentligt signal som ordet "hjem" eller "hjælp", så begynder andre at orientere sig i lyset af hende, siger han. 

Psykolog Torben Bechmann Jensen supplerer, at folk har kort tid til at træffe beslutningen, og de har mulighed for at slippe udenom.

- De går forbi, fordi vi er vant til at gå forbi sådan nogle steder uden at blande os eller uden at gøre noget, som har nogen omkostninger for os selv. Så hun virker bare mærkelig, siger han. 

Derudover er der en tilbøjelighed til, at når vi befinder os på travle steder - i lufthavnen, indkøbscenteret eller på banegården - så vil færre hjælpe. 

- Jo mere velkendt man er med omgivelserne, og jo mere man kender dem, der plejer at optræde, jo mere vil man hjælpe folk, siger psykologen.

Over 1000 demente går væk hjemmefra

I Danmark lever mellem 70.000 og 85.000 mennesker med en demenssygdom, og ifølge opgørelser fra Alzheimerforeningen, politiet og psykiatriske overlæger forvilder over 1.000 demente ældre sig hvert år bort hjemmefra og må efterlyses af politiet.

Sådan hjælper du en dement

Vær tålmodig

Mennesker med demens kræver ofte lidt længere tid. Så vær tålmodig, når du står i køen, supermarkedet eller taler med én med demens.

Tag kontakt

Mennesker med demens kan let blive desorienterede. Vær derfor ikke bange for at tage kontakt med personer, som går forvildede rundt, som om de ikke kan finde vej.
Mennesker med demens kan gøre mange ting selv, men ind imellem har de brug for en håndsrækning. Det kan virke grænseoverskridende, men vær ikke bange for at hjælpe, når du ser en person med demens kæmpe med huskesedlen, nøglerne eller busplanen.

Smil

Mennesker med demens læser meget ud af dit kropssprog. Så husk at smile og hav et positivt og imødekommende kropssprog, når du møder én med demens.

Tal roligt og venligt

Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Så tal roligt og venligt, brug korte sætninger og stil kun ét spørgsmål ad gangen, når du taler med én med demens.

Vær nærværende og involverende

Mennesker med demens lider af en alvorlig hjernesygdom - men der er stadig et menneske bag sygdommen. Mind dig selv om, at mennesker med demens også har følelser og ikke blot er deres diagnose. Vær nærværende og involverende.

Dyrk det nære

Når man har demens, finder man ofte glæde i de nære og enkle aktiviteter.
Hvis du kender nogen eller møder nogen med en demenssygdom, kan I gå en tur, lytte til et stykke musik, holde hånd, se på billeder eller andet for at skabe lidt glæde.

Forbered dig

Mellem 70.000 og 85.000 mennesker lider af demens i Danmark, og det skønnes at op mod 400.000 har en pårørende, der lider af sygdommen.
Dog oplever 80 procent af mennesker med demens, at der stor uvidenhed om demens i samfundet. Det er medvirkende til tabu om demenssygdomme, og at mennesker med demens bliver isoleret.

Bliv demensven

Som Demensven bliver du klædt på med viden og konkrete redskaber til at hjælpe mennesker med demens. Du får også et lilla Demensven-hjerte, som gør det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at spotte dig og bede om hjælp. Det er gratis at være Demensven, og du kan tilmelde dig på Demensven.dk.

Undersøg kroppen

Hvis du har en mistanke om, at det er en dement, der ikke kan finde hjem, er der flere ting, du kan gøre.
Demente kan have et armbånd på, som også bliver brugt af eksempelvis marathonløbere. På dem står der, hvem man skal ringe til, hvis der er sket dem noget.

Tjek eventuelt lommerne

Det kan være nødvendigt at tjekke personens lommer, selvom det er grænseoverskridende.
Begynd dog med at bede den ældre om selv at mærke efter, om vedkommende har et sygesikringsbevis eller andet i lommerne, som hjælp til at finde ud af, hvor den ældre kommer fra.
Der kan også være nogle demensramte, som har en mobil eller en GPS eller et lommekort med kontaktoplysninger til pårørende.

Skaf hjælp

Er man heldig at finde kontaktoplysninger på pårørende, så den bedste løsning at få fat på dem til at starte med. Men et nærtliggende plejehjem kan også være en mulighed. Selvom de ikke bor der selv, kan personalet passe på personen, indtil de finder ud af, hvordan de kommer hjem.
Er der hverken oplysninger på pårørende eller et plejehjem i nærheden, så er sidste mulighed at ringe 114.