Terrorekspert advarer mod hård debat-tone: Det kan give bagslag

EU’s terrorekspert advarer mod den hårde tone over for flygtninge og migranter. Det kan give bagslag, mener han.

- Terrortruslen lurer internt.

Sådan lyder advarslen fra EU's antiterrorkoordinator og ekspert i terrorbekæmpelse, Gilles de Kerchove.

I et større interview TV 2’s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede, opfordrer Kerchove til at dæmpe den hårde tone over for muslimske flygtninge og migranter.

Det kan øge tilslutningen til terrororganisationen Islamisk Stat (IS) internt i Europa, mener han.

- Vi bør stoppe med at sige, at truslen kun kommer fra personer, der rejser ind i Europa fra udlandet. Vi må indse, at der er en indre trussel, fastslår den belgiske terrorekspert Gilles de Kerchove.

- Jeg mener, vi er nødt til at være ekstremt varsomme med retorikken, for truslen kommer i høj grad indefra i Europa. Vi har egne statsborgere, der vender hjem [fra Syrien]. Dette er ikke migranter – det er danske statsborgere, belgiske statsborgere, der er taget afsted, siger Kerchove.

Derfor opfordrer han til, at vi passer på tonen i debatten om flygtninge og migranter – så IS ikke får yderligere vind i sejlene:

- Vi er nødt til at undgå denne giftige forbindelse mellem migration og terrorisme, siger Kerchove.

- Europa bør forblive åben over dem, der har brug for beskyttelse. Vi er nødt til at hjælpe disse mennesker. Det ville være forfærdeligt at lukke døren.

Civilisationernes sammenstød

Den hårde tone mod muslimsk indvandring er især kommet fra en række kristne lande i Østeuropa, der har kæmpet for at holde de seneste års strømme af flygtninge og migranter ude.

Men netop denne hårde retorik mener Kerchove er med til at styrke IS i Europa:

- Det er noget, de gerne vil udnytte. Vi ved, at de ønsker at drive os mod et civilisationernes sammenstød – at portrættere Europa og Vesten som anti-muslimsk, siger han.

Han tilføjer, at den interne trussel også kan have en indflydelse på sikkerheden i Europa – dog vil han ikke spå om fremtiden:

- Jeg har ikke en krystalkugle. Min eneste vurdering på nuværende tidspunkt er, at vi er i gang med at tilintetgøre kalifatet [Sharia-reguleret stat, som IS kæmper for at etablere i Syrien]. Efterhånden som kalifatet kollapser ... kan man forvente, at organisationen [IS] vil prøve at planlægge et angreb mod Vesten – bare for at minde os om, at de stadig er handlekraftige, stadig aktive. Så det er muligt, at 2017 bliver et vanskeligt år, men jeg mener, at vi klarer os meget bedre, siger Kerchove.

Samarbejde frem for alt

Ifølge terroreksperten skal der mere samarbejde til på tværs af Europa for at løse problemet og dæmme op for truslen:

- En større del af vores nabolag, landene fra Marokko til Tyrkiet, har brug for en masse hjælp. Vi er begyndt at udvikle terrorbekæmpelsespartnerskaber med disse lande, og har nu mobiliseret 225 millioner euro blot til støtte for forebyggelse og reaktion. Men vi er ikke helt i mål endnu, siger Kerchove.

Han tilføjer, at EU har et ansvar over for en række lande i Nordafrika, der kæmper med at tackle truslen fra terror og voldelig ekstremisme – og at der er brug for en række tiltag fra europæernes side:

- Vi er nødt til at sende eksperter fra alle medlemslandene ind i Tunesien, udvikle vores partnerskab med Tyrkiet vedrørende informationsudveksling, spotte tilbagevendende krigere og så videre, påpeger han.

En attraktiv ideologi

Der er altså brug for mere konkret handling for at bekæmpe terrornetværket i Europa og det europæiske nabolag. Men vi må samtidig ikke undervurdere IS’ tiltrækningskraft i fjernere egne:

- Det er ikke kun internt i Europa – det er over hele verden takket være internettet. Vi har set knap 5000 europæere, måske flere, forlade Europa for at slutte sig til mareridtet. Så det viser, hvor attraktiv ideologien kan være, men også hvor stor frustrationen kan være… De [IS] har en indflydelse, som al-Qaeda ikke havde før i tiden. Det må vi erkende, fastslår Kerchove.

Erfaringerne fra Aarhus

Derfor skal der gøres mere i de enkelte EU-medlemslande for at forhindre radikalisering og hjælpe eks-krigere tilbage til en normal tilværelse. Men Kerchove mener, det er fuldstændig urealistisk at lave en døgnovervågning af risikopersoner:

- Det er for krævende. Så vi er nødt til at tilbyde dem, der virkelig er omstillingsparate og forsøger at integrere sig i samfundet, et rehabiliterings- og reintegrationsprogram, siger han.

I den forbindelse roser han en specifik dansk indsats – den såkaldte Aarhus-model, der er et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune om at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme. Modellen har vundet bred international anerkendelse og er blevet kopieret af andre storbyer rundt om i verden.

- Folk har hørt en masse om Aarhus’ erfaringer med rehabilitering, men ikke alle EU-medlemslande har endnu et effektivt rehabiliteringsprogram, påpeger Kerchove.

Aarhus-modellen tilbyder eksempelvis hjemvendte syrienkrigere psykologhjælp og knytter dem til en uddannet mentor. Det skal hjælpe dem på rette vej tilbage i samfundet.

Det danske forbehold

Men der skal mere til, mener eksperten – eksempelvis udveksling af terrorrelaterede oplysninger EU-landene imellem. Dette hører under det retslige samarbejde inden for EU, som Danmark, på grund af vores forbehold på området, ikke er fuldt medlem af. Og det kan have konsekvenser:

- Hvis danskerne ønsker at være udenfor, er det deres beslutning – men de bør opveje fordele og ulemper. Danmark har altid været meget aktiv i kampen mod terrorisme. Jeg har altid været imponeret over, hvor meget et lille land kunne påtage sig en førende rolle, siger Kerchove og tilføjer:

- Hvad angår konkret udveksling af data… det er noget andet – men det er op til politiet at vurdere og forklare danskerne, hvorfor det ville være en god idé at slippe af med forbeholdet.

Terroreksperten lægger ikke skjul på selv at være stor tilhænger af det fælles europæiske politisamarbejde i Europol, som han mener, har stort potentiale – ikke mindst i fremtiden:

- Det giver mening, at jo mere vi deler og gør brug af vores forskellige værktøjer, jo bedre. Europol bliver mere og mere effektivt. Jeg tror, at vi inden for fem år, vil blive overraskede. Dette agentur udvikler sig utrolig effektivt – ikke blot i kampen mod terrorisme, smugleri, menneskehandel og internetkriminalitet, siger Kerchove.

Hvorvidt det er klogt af Danmark at stå uden for sådan et samarbejde, holder han sig ikke tilbage:

- Jeg er ikke dansk statsborger – men jeg finder det yderst attraktivt at være fuldt medlem af denne slags organisation, siger han.