Kristian sidder i kørestol: Selvfølgelig må han snyde sig foran i køen i Brugsen

Et flertal af danskerne giver personer med handicap særbehandling. Det er et misforstået hensyn, mener Formanden for Danske Handicaporganisationer.

Siger du fra, hvis en person snyder foran dog i køen til kassen i Superbrugsen? Måske.

Hvad så, hvis det er en med spastisk lammelse, der snyder foran - siger du så fra? Formentlig ikke.

Det er nemlig under hver tredje af danskerne, der ville gøre krav på sin plads i køen, når den skyldige køhopper har et handicap.

Det viser en rundspørge, som Megafon har lavet for TV 2. 

Det viser Megafon-målingen

56 procent vil give en person med et fysisk handicap en mere positiv behandling end en person uden. Kun 12 procent er ville ikke.

27 procent er tilbøjelige til at tale anderledes til en person med et fysisk handicap end en uden.

42 procent vil være mere forstående over for en person, der overskrider personlige grænser, hvis personen har et fysisk handicap.

51 procent vil være mindre tilbøjelige til at sige fra over for en person, der springer over i køen, hvis person er spastiker.

- Jeg tror, det skyldes berøringsangst og et misforstået hensyn til mennesker med handicap. Det, at det forekommer, er ikke noget nyt, men når det kommer ned i tal, bliver man lidt overrasket over graden, siger Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer.

Den opfattelse kommer på prøve, når fem personer med hvert deres fysiske handicap tester TV 2 ZULU danskernes berøringsangst i den nye serie ’Hvem er spasseren nu?’. For hvor langt kan en med et fysisk handicap gå, før danskerne sætter foden ned og siger ’nej’?

Skaber eksklusion på arbejdsmarkedet 

I programmet slipper de fem medvirkende af sted med alt fra at spise andres mad til at give fremmede skylden for ting, de har væltet. Det samme mønster tegner sig i undersøgelsen, der også viser, at danskerne tager overdrevent hensyn til folk med et handicap.

På en bar har jeg oplevet, at der kom en person over og sagde ’ej hvor er det sejt, du er her i aften’. Men hvorfor er det sejt?

Kristian Hegaard, medvirkende i 'Hvem er spasseren nu?'

Hele 56 procent af de adspugte har givet positiv særbehandling til folk med et handicap. Det kan måske lyde som et luksusproblem, men ifølge Thorkild Olesen kan det misforståede hensyn få konsekvenser.

- Man kan se det som en ond cirkel. Jo mindre inkluderet man er, jo mindre ved man om, hvordan man skal omgås andre, og derfor bliver man ekskluderet. Sætter andre ikke grænser, bliver man bare ved, fordi man ikke ved, det er forkert, siger han.

Han nævner arbejdspladsen som et eksempel på et socialt fællesskab, hvor folk med handicap risikerer at blive fravalgt til en stilling eller ekskluderet, fordi arbejdsgiveren ikke tør at spørge ind til handicappet.

- Mange handicappede oplever, at arbejdsgiverne er tilbageholdende og i stedet for at spørge ind til deres handicap holder sig til de faste rammer, siger Thorkild Olesen.

- Hvis man vil vide noget, så er man nødt til at spørge, sådan er det i alle livets forhold.

Folk skal ikke have ondt af os

En af de medvirkende i 'Hvem er spasseren nu?' er 25-årige Kristian Hegaard. Han er særdeles aktiv i politik, studerer Jura - og så har han en knoglesygdom, der gør, at han bevæger sig rundt i en kørestol.

På trods af, at han på papiret har mere kørende end de fleste - bogstaveligt talt - så mærker han forskelsbehandlingen dagligt.

- Jeg er ung, studerende og går i byen, som alle andre på min alder. På en bar har jeg oplevet, at der kom en person over og sagde ’ej hvor er det sejt, du er her i aften’. Men hvorfor er det sejt? Hvorfor gør det, at jeg er handicappet det sejere, end hvis jeg ikke var?, siger Kristian Hegaard og fortsætter:

- De gør det jo ikke i nogen ond mening, men det er meget sigende, at folk helt automatisk forventer meget mindre af mig og andre, der har et handicap. Man bliver bare helt automatisk betragtet som svag.

Og det er netop det, han sammen med de fire andre medvirkende gerne vil fortælle med programmet. De vil ikke betragtes som svage, men behandles som alle andre.

Der er for mange tv-programmer, hvor folk uden handicap kigger på folk med handicap, og skal have ondt af dem. Det interessante ved situationen her er, at vi vender den om.

Kristian Hegaard

Man må ikke vade på folk - handicappet eller ej

Inde hos Danske Handicaporganisationer bakker de op om den humoristiske måde at sætte fokus på problemet med berøringsangst. Formanden Thorkild Olesen synes især, det er vigtigt, at folk lærer at sætte grænser.

- Man skal ikke vade på folk, bare fordi man har et handicap. Så meld ud, hvilke grænser du har – lige som overfor andre mennesker, siger Thorkild Olesen.

Kristian Hegaard håber også, at folk kan forstå, at man ikke behøver have ondt af én med et handicap. Den opfattelse har den 25-årige politiker modarbejdet, siden han som 16-årig nægtede at lade sig førtidspensionere. Og det er også den opfattelse, han nu for alvor håber at pensionere - gerne før tid - i Danmark ved at medvirke i 'Hvem er spasseren nu?'. 

- Folk skal ikke have ondt af os. Der er for mange tv-programmer, hvor folk uden handicap kigger på folk med handicap, og skal have ondt af dem. Det interessante ved situationen her er, at vi vender den om. Her skal man have ondt af alle dem uden handicap, som vi tager pis på. Altså alle dem, der går direkte i vores handicap-fælde, siger han.

'Hvem er spasseren nu?' sendes for første gang mandag aften på TV 2 ZULU. Du kan også se snigpremiere på programmerne på TV 2 PLAY.

Afstemning