Danske Victor sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat

Han var så dansk som nogen, men den 21-årige Victor Kristensen fra Aarhus endte sit liv som selvmordsbomber for Islamisk Stat.

Islamisk Stats sorte flag vajer bag de tre mænd, der sidder skulder ved skulder ved siden af hinanden på jorden. De befinder sig i noget, der kunne ligne en oase, og morgentågen indhyller de frodige palmer omkring dem. Den ene af de bevæbnede mænd tager ordet. Han har lys hud, blondt hår og ligner ikke de andre to.

Hvor kommer materialet fra?

I dokumentaren ”Victors hellige krig” optræder en række unikke optagelser foretaget af Islamisk Stat.

TV2 har efter lange forhandlinger fået materialet udleveret af den irakiske efterretningstjeneste. Optagelserne stammer fra en aktion som irakiske specialstyrker foretog i 2014 mod Abu Abdulrahman al-Bilawy, der var leder af Islamisk Stats militære råd.

Under den efterfølgende ransagning af hans tilholdssted fandt man en hardiske og USB-drev fyldt med materiale – heriblandt de optagelser som TV 2 nu har fået udleveret.

- Brødre og søstre i Danmark. Jeg opfordrer jer til at emigrere for Allah siger i Koranen... lyder det på dansk, da han begynder at tale.

Han fortsætter på arabisk. Det er tydeligt, at det er en remse, som han har øvet sig på.

- De troende, de der udvandrer, de der udfører jihad for Guds skyld med deres penge og deres sjæle har den højeste stilling hos Gud, siger han og går i stå, da han i et øjeblik glemmer fortsættelsen af remsen.

Få dage efter gør han alvor af sine ord om jihad.

Victor Kristensen voksede op på Blåmejsevej i Aarhus. Det var en ubekymret barndom fyldt med leg, sport og familietid. Hans familie var en klassisk kernefamilie, der ud over Victor talte en lillesøster, en far der er marketingschef og en mor der er sygeplejerske. Victor var så dansk som nogen.

Som dreng begyndte han at gå til fodbold i KFUM sammen med kammeraterne og brugte mange timer på boldbanerne nær hjemmet. Men da han blev teenager, skete der en forandring.

Blåmejsevej i Aarhus.
Blåmejsevej i Aarhus. Foto: Privatfoto, Lone Kristensen / Privatfoto
Victor spiller fodbold i sine unge år.
Victor spiller fodbold i sine unge år. Foto: Privatfoto / Privatfoto
Victor Kristensen som dreng på fodboldbane
Victor Kristensen som dreng på fodboldbane Foto: Privatfoto / TV 2

Victor begyndte at melde sig ud af fællesskabet. Han blev ofte hjemme fra skolen, burede sig inde på sit værelse og spillede computerspil. Han tog enkelte gange med vennerne til fester, men mistede langsomt vennekredsen fra barndommen. Det viste sig, at Victor led af opmærksomhedsforstyrrelsen ADD. Sygdommen betød, at han let blev overstimuleret og at han havde brug for ro. Den ro fandt han til tider i udendørslivet og i sporten. Han løb, sejlede kajak og fiskede.

Skolen havde han det til gengæld svært med og da han går ud af Møllevangsskolen i 9. klasse, er det uden Folkeskolens afgangseksamen.Efter folkeskolen begynder Victor på forskellige efterskoler, og i 2010 tager hans liv en drejning, da han begynder Alléskolen i Aarhus. Det er en skole for unge med særlige behov.

Victor fandt ofte ro i udendørslivet.
Victor fandt ofte ro i udendørslivet. Foto: Privatfoto / Privatfoto

På Alléskolen i Aarhus kommer Victor på hold med en muslim. Han introducerer ham til islam og tilbyder at tage ham med i Grimhøjmoskeen, der er kendt for sine ekstreme fortolkninger af islam. Det tilbud tager Victor imod.

Han begynder at komme i den gamle Grimhøjmoske på Grimhøjvej 15, hvor han bliver mødt med åbne arme af de unge i moskeen og får både foldere og bøger med hjem.Her finder Victor noget af det, som han søger – et fællesskab. Han begynder at komme mere og mere i moskeen. Han lærer om religionen, om ritualerne og bønnerne. Og til sidst vælger han at konvertere. Men derhjemme fortæller den 18-årige Victor intet om sin nye religion.

Victors familie føler, at han mangler nogle venner og et fællesskab. De kender jo intet til de nye venner fra Grimhøjmoskeen. Så Victors mor foreslår, at han skal på et højskoleophold.

I august 2011 begynder Victor derfor på Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg.Det næste halve år oplever Victor et reelt alternativ til fællesskabet fra Grimhøjmoskeen. På idrætshøjskolen får han mange nye venner, som han bruger al sin tid sammen med. Men han holder lav profil med hensyn sin nye religion. Han spiser ikke svinekød eller drikker alkohol, og det prøver han at skjule. Det går dog langsomt op for vennerne, at Victor er muslim – og det skal han kun høre for som godmodigt drilleri.

Her ses Victor under sit ophold på Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg.
Her ses Victor under sit ophold på Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg. Foto: Privatfoto, Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg / Privatfoto
Portrætfoto af Victor. Det er taget under hans ophold på højskolen.
Portrætfoto af Victor. Det er taget under hans ophold på højskolen. Foto: Privatfoto, Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg / Privatfoto

Da Victors højskoleophold slutter i december 2011, flytter han hjem til Aarhus. Selv om han fortsat ses med højskolekammeraterne er det dog vennerne fra Grimhøjmoskeen, der trækker mest.

Victor bliver mere religiøs, bruger mere tid på at læse i Koranen og vælger at lade sig omskære. Det bliver nu tydeligt for hans familie, at han er blevet muslim. Det begynder i det små med, at han beder om halalkød, men snart skal stort set alle samtaler dreje sig om islam, Koranen og muslimske leveregler. Især livet efter døden og Paradis er emner, som Victor går op i.

Religionen giver tilsyneladende endelig Victor den ro, som han har brug for, og familien tænker i første omgang, at det er en god ting.

På sin vej ind i islam vælger Victor i foråret 2012 at flytte ind hos sin koranlærer fra Grimhøjmoskeen i Gellerup. Han bor der gratis og bruger meget tid på at læse Koranen og bede.

Han kommer dog ofte hjem til sin mor for at spise til aften. Han optræder belærende, og det er som om rollerne mellem forældre og barn er byttet om. Victor irettesætter sin mor og påpeger, at hun ikke bør drikke rødvin til maden.

Hans mor kan til gengæld ikke besøge ham hjemme hos koranlæreren, for der kan hun som vestlig kvinde uden slør ikke komme.

Victor begynder at komme i den gamle Grimhøj moske.
Victor begynder at komme i den gamle Grimhøj moske. Foto: TV 2 / TV 2

Som et lyn fra en klar himmel siger Victor en dag til sin mor, at han rejser til Kairo for at gå på koranskole. Det vækker bekymring – især fordi Victor tilsyneladende ikke rigtig ved, hvad skolen hedder eller hvor han skal bo. Det er som om, det hele er arrangeret af andre for ham på forhånd.

Forældrenes bekymring bliver en forhindring for Victor, så derfor arrangerer han et møde mellem sin far og imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskeen. Imamen forsikrer faren om, at der blot er tale om en arabisk sprogskole. Victors mor er så bekymret, at hun ringer til Politiets Efterretningstjeneste, PET, men de har ingen indvendinger mod, at Victor rejser til Kairo.

Victor fortsætter derfor med rejseforberedelserne.

Inden Victor rejser, sletter han sin Facebookprofil og det meste på sin computer. Tilbage ligger kun de koranoplæsninger og jihadsange, som han lyttede til, inden han tog afsted. Sange om martyrer, der kæmper og dør for Allah.

Victor hjælper sin mor med at oprette en Skypekonto og installere en Skype-app på hendes mobiltelefon, så de kan holde kontakten. Victor er 19 år, da han den 2. juni 2012 rejser til Egypten.

Koranskolen, Kalimah Center, i Kairo.
Koranskolen, Kalimah Center, i Kairo. Foto: TV 2 / TV 2

Victor begynder på koranskolen Kalimah Center i den fattige bydel Nasr City i udkanten af Kairo. Her tager han et grundkursus, men et stykke inde i kursus nummer to holder han op med at komme. Han bruger i stedet tiden i og omkring lokale moskeer sammen med de andre unge udenlandske mænd, som han deler forskellige lejligheder med. De er alle taget til Kairo for at fordybe sig i islam og Koranen.

Efter nogle måneder rejser Victors mor ned for at besøge ham i en uge. Her oplever hun en Victor, der lever i sin egen verden. Han ønsker ikke at fortælle ret meget om sin hverdag, og han vil kun tale om islam.

Victors mor rejser hjem med en fornemmelse af modløshed.

I de følgende måneder er der ingen, der ved ret meget om, hvad Victor foretager sig. Han får nye bekendtskaber, og han bruger en del tid sammen med de lokale i en lille landsby i udkanten af Kairo.

Et vendepunkt er på vej.

Victor i Kairo.
Victor i Kairo. Foto: Privatfoto, Lone Kristensen / Privatfoto

- Nu er jeg draget af sted efter lang tids planlægning. I skal vide, at det er noget jeg selv har valgt, og jeg er ikke blevet rekrutteret af en imam eller tvunget, skriver Victor i en Skype-besked til sin familie den 10. marts 2013.

Det er hård besked for familien hjemme i Danmark. Den tager kontakt til myndighederne – til politiet, udenrigsministeriet og PET - i håb om at få hjælp til at finde Victor og bringe ham hjem.

Familien ser Victors besked som et afskedsbrev, men er i vildrede. Hvad betyder det? Vil Victor flytte til et muslimsk land og leve der som rettroende? Eller er det noget langt mere dystert, han mener?

Afskedsbrevet:

Mor og far og familien. Nu er jeg draget af sted efter lang tids planlægning. I skal vide, at det er noget jeg selv har valgt, og at jeg er ikke blevet rekrutteret af en imam eller tvunget osv. Men det er noget, jeg selv har valgt, og I vil ikke forstå, før I bliver muslimer. Jeg ønsker ikke, I skal lede efter mig, fordi I vil ikke finde mig. Jeg ønsker ikke at komme tilbage til Danmark. Den vej jeg har valgt er islam. Hvis I vidste, hvad der sker i verden og hvad islam er, ville I aldrig være i tvivl. Jeg ønsker jer det bedste, som jeg ønsker det bedste for mig selv, så red jeres sjæl ved at bevidne, at der er ingen Gud udover Allah og Muhammed er hans budbringer. Og rens jeres hjerter i viden omkring islam og hold jer til, hvad der er tilladt i islam og hold jer fra, hvad der er ikke-tilladt i islam. Og vær oprigtige til Gud og Gud vil være oprigtig til jer. Og I vil være blandt de succesfulde. Der er ingen værdi i det her liv udover islam og livet efter døden…

Victor”

Sandheden er, at Victor er taget til Syrien for drage i jihad – hellig krig. 

Syrienskrigeren ”Ilyas” møder måneden efter Victor i byen Darkush i Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet.

Ilyas, der selv er Syrienskriger, er i Darkush, fordi en af hans kampfæller er blevet såret og har brug for at komme på byens hospital.

Ilyas forlader på et tidspunkt hospitalet for at købe mad og ser Victor kommer kørende i en bil sammen med en række lokale militsfolk og et par europæere. De to mænd, der kender hinanden fra Grimhøjmoskeen i Aarhus, er begge overraskede over mødet. Victor får sine følgesvende til at stoppe bilen, og de får talt sammen. Victor virker glad og afklaret. Han fortæller, at han er med i en islamisk oprørsgruppe.

Det er som om, at han har fundet sin mission i livet.

Hjemme i Danmark bliver familien utrolig lettet, da Victor i april 2013 genoptager kontakten trods sit afskedsbrev. Det går op for dem, at han nu er i Syrien – og det er meget bekymrende for nyhedsudsendelserne på TV er fyldt med billeder fra konflikten i landet.

Victor og hans mor opretholder en skrøbelig forbindelse i den kommende tid, og hun forsøger at undgå at skubbe ham fra sig. Hun taler ham efter munden, så han ikke vender ryggen til familien igen.

Victor er dog meget belærende, og hans formål synes at være et forsøg på at overtale sin mor til at konvertere til islam. Hvis hun ikke bliver muslim, kan han nemlig ikke genforenes med hende i Paradis. Og det er vigtigt for ham af én helt særlig grund.

Victor genoptager forbindelsen til familien via Skype.
Victor genoptager forbindelsen til familien via Skype. Foto: Privatfoto, Lone Kristensen / Privatfoto

Victor kæmper ikke længere for en mindre oprørsgruppe. Han har nu meldt sig under de sorte faner hos Islamisk Stat. Og han har besluttet at ofre sit liv for sagen. Han er blevet placeret i en selvmordsenhed med 10-15 andre. De lever isoleret og bruger al deres tid på at læse i Koranen, lytte til jihadsange og se frem mod den sidste dag - og belønningen i det hinsides.

Gruppen er rykket ind i Irak og deres mål er fastlagt.

- Efter døden er der kun Paradis eller Helvede. Og hvem vil ikke have Paradis? spørger Victor i råoptagelserne til den propagandavideo, som er optaget få dage før aktionen.

To dage senere optræder Victor igen på en af Islamisk Stats videooptagelser.

Han er iklædt en pletfri irakisk hæruniform og på hovedet sidder en mørkerød beret, der er lidt for lille. Som han sidder der ved sine af sine kampfæller, der tålmodigt og med alvorlige miner lytter til hans tale, ligner han mest af alt en grøn rekrut.

- Mit navn er Fateh, og jeg er fra Danmark, indleder den 21-årige unge danske mand sin videotale.

Kameramanden zoomer ind på Victor. Han har høj propagandaværdi, og det er meningen, at han skal forklare, hvorfor han er blevet hellig kriger.

Victor prøver, men han er genert og går i stå undervejs.

- Tidligere havde jeg mange spørgsmål om livet og hvorfor vi er her. Er vi her blot for at arbejde og spise? Hvad er vores formål her i livet? Og vi får en uddannelse. Jeg læste førhen i Biblen, men…”

Han stopper op, kigger undseligt rundt og hviler så sin hage mod geværløbet. Og så prøver han én gang til…

Telefonen ringer. Det bliver sidste gang, de taler sammen, da Victor den 26. november over middag ringer hjem fra Irak til sin mor. Helt usædvanligt ringer han fra en mobiltelefon, men hans mor, der er på arbejde, er glad for at høre fra ham. Det er tre uger siden, at hun sidst hørte fra ham.

Victor lyder glad, næsten euforisk. Han fortæller ikke, hvad der skal ske, men det er tydeligt, at situationen er usædvanlig. Alle omkring ham snakker og griner.

De tager afsked, da en anden skal bruge telefonen.

Han siger: "Mor, farvel."

Det er bælgravende mørkt. Fotografen fra Islamisk Stat har svært få billedet til at holde op med at ryste. Han sidder på afstand og prøver at filme angrebet. Det er mørkt, og han hvisker til kameraet: - Allah er Stor. Må Gud lade Islamisk Stat sejre. De er ved at trænge ind i de vantros opholdssted.” I baggrunden bliver insekternes summen afbrudt af spredte råb og skudsalver. Kampen er i gang.

Den 26. november 2013 angriber den 21-årige dansker Victor Kristensen sammen med to andre medlemmer af Islamisk Stat en militærbase 30 kilometer nord for Bagdad i Irak, hvor den 22. brigade af Iraks væbnede styrker holder til. Målet er hovedkvarteret for efterretningstjenesten.

De tre hellige krigere bærer alle selvmordsveste og er bevæbnede.

Forud for angrebet har de taget de stjålne irakiske hæruniformer på, og da mange af basens soldater vender tilbage efter at have været ude at handle i forretningerne foran basen udnytter Victor og hans to kampfæller situationen til uset at komme helt tæt på basens indgang.

Men da de skal vise papirer, bliver de opdaget. Det får den første af dem til at detonere sin selvmordsvest. I de efterfølgende kaos åbner Victor og den anden overlevende hellige kriger ild. Det lykkes dem at trænge ind på basen, og ildkampen bryder for alvor løs.

Både Victor Kristensen og hans kampfælle ender med at udløse deres selvmordsveste.

Ifølge den irakiske efterretningstjeneste var Victor den sidste. Da eksplosionen lyder hvisker fotografen fra Islamisk Stat messende til kameraet: - Allah er stor. Her udfører vores martyrbror sin selvmordsaktion. Allah er stor.”

Hjemme i Aarhus modtager Victors far en kortfattet sms fra et ukendt irakisk nummer: ”Victor is Shahiid”. Victor er martyr.

Foto: Privatfoto / Privatfoto

Se hele fortællingen om Victor Kristensen i dokumentaren 'Victors Hellige Krig' torsdag kl. 20 på TV 2