I dag kom svaret: Einstein havde ret for 100 år siden

For 100 år siden forudsagde Einstein teorien om gravitationsbølger - nu har forskere efter alt at dømme bevist teorien.

Einstein havde ret - og nu kan vi bevise det!

Det store videnskabelige gennembrud blev bekræftet på et pressemøde torsdag eftermiddag dansk tid, hvor forskere fra USA, Italien og Tyskland holdt et fælles pressemøde.

Her kunne de fortælle, at man for første gang har registreret gravitationsbølger og dermed bevist at de findes – ganske som Einstein havde forudsagt.

Resultaterne fra et opgraderet gravitationsbølgeobservatorium, LIGO, viser, at forskerne den 14. september 2014 opfangede signaler fra to sorte huller i universet, der stødte sammen.  To forskellige observatorier opfattede det samme signal præcis samtidigt, så forskerne er ikke i tvivl om resultatet.

De to sorte huller, som var over 30 gange så massive som vores sol, kolliderede på et tidspunkt  1,3 milliarder lysår væk og sendte kollisionen en gravitationsbølge af sted, som er vandret gennem rummet siden.
 

Observatorierne, der kan registrere gravitationsbølger, ligger flere steder i verden. To observatorier opfattede præcist samme signal den 14. september
Observatorierne, der kan registrere gravitationsbølger, ligger flere steder i verden. To observatorier opfattede præcist samme signal den 14. september Foto: LIGO / HANDOUT / Scanpix Denmark

- Vi fandt det smukkeste signal fra to sorte huller der smeltede sammen, og det passer præcist – helt fantastisk – med Einsteins teori. Det var næsten for smukt til at være sandt, sagde professor Karsten Danzmann fra Tyskland, der er leder af den europæiske del af projektet.

Fra fremlæggelsen i dag: Vi har opfanget gravitationsbølger, ganske som Albert Einsteins relativitetsteori forudsagde.
Fra fremlæggelsen i dag: Vi har opfanget gravitationsbølger, ganske som Albert Einsteins relativitetsteori forudsagde. Foto: JULIAN STRATENSCHULTE / Scanpix Denmark

Den berømte britiske videnskabsmand og ekspert i universets mysterier, Stephen Hawking, siger til BBC, at der er tale om en mærkedag for videnskaben.

- Gravitationsbølger giver os en helt ny måde at betragte universet på. Muligheden for at kunne registrere dem har potentiale til at revolutionere astronomien, siger Stephen Hawking.

Og hvad er så gravitationsbølger?

Det er - meget kort fortalt - chokbølger, der går igennem tid og rum. Gravitationsbølger er efterdønninger eller krusninger på rumtiden, som opstår når store og tunge objekter i universet rører på sig. For eksempel, hvis to sorte huller smelter sammen eller efter supernova-eksplosioner.

Albert Einstein forudsagde eksistensen af gravitationsbølger for 100 år siden, og at man nu kan se og høre det i virkeligheden, er det den endelige retfærdiggørelse for Einsteins mesterværk: Teorien om den generelle relativitetsteori.

Opdagelsen er måske den eneste del af teorien, som Albert Einstein ikke havde forudsagt. Da han fremsatte sin teori forventede han nemlig ikke, at gravitationsbølgerne nogensinde ville blive registreret.

Her kan du blive klogere på bølgerne: