Drama på tv: Yahya Hassan forlader interview i vrede

Se hele interviewet med Yahya Hassan i klippet øverst i artiklen.

- Jeg synes, du er en fin fyr, og jeg kan faktisk godt lide dig. Undskyld tonen. Hej. Og hils Pia.

Sådan lød de sidste ord fra digteren Yahya Hassan, inden han under et interview med TV 2 NEWS’ Allan Silberbrandt tog sin mikrofon af og forlod studiet.

- Yahya Hassan, Yahya Hassan. Hallo hallo. Hallo hallo, forsøger Allan Silberbrandt, men han når ikke at trænge igennem til digteren, inden han forsvinder.

- Jeg siger bare til jer, at det er sådan her landet ligger. Jeg har ikke mere at snakke med jer om. Jeg har fortalt jer, hvordan landet ligger. Og fuck af med alt jeres borgerlige pis og alle jeres løgnhistorier. Og I kan bare smede alle de rænker, I vil, mod mig, siger 20-årige Yahya Hassan.

Han blev interviewet i forbindelse med, at han tirsdag aften blev ekskluderet fra Nationalpartiet. Det oplyste partiets formand, Kashif Ahmad, på Twitter, efter hovedbestyrelsen holdt et ekstraordinært møde om 20-årige Yahya Hassan.

16x9
No caption Foto: TV 2

Sidste år var Yahya Hassan i medierne med en lignende episode. Der nægtede han at forlade en tv-udsendelse og hev værten i slipset - se klippet her.

Yahya Hassan: Ikke en traditionel form for ekskludering
Men ifølge digteren selv var der ikke tale om en traditionel form for ekskludering.

- Der er ikke tale om en decideret eksklusion i den forstand, da det jo ikke er en traditionel form for eksklusion, som er foretaget.

- Det forelægger således, at jeg på et tidligt tidspunkt i den politiske proces har gjort det klart for partiet og for min formand, at jeg er en person, som er truet, og som bliver nødt til at slås med folk på gaden. Sådan er det, siger Yahya Hassan til TV 2.

Kashif Ahmad fortæller til TV 2, at han ikke vil mundhugges med Yahya Hassan om, hvad de kalder beslutningen, men partiets udmelding går på, at digteren er blevet ekskluderet, hvorefter formanden via telefon har givet Yahya Hassan besked.

Anholdt i Aarhus
Ekskludering kommer efter, at Yahya Hassan tirsdag blev anholdt i Aarhus. Men ifølge digteren selv bliver han både chikaneret og forfulgt af politiet i Aarhus.

- Det er ikke, fordi jeg skal blive patetisk og blufærdig her og tage tøjet af, men jeg har da her på hånden blod, der tydeligt kan ses, at jeg også den her gang har fået en omgang med kniplen og peberspray. Jeg har fået hele turen, og jeg har siddet i isolation siden klokken 11.30 i formiddag for ingenting, siger han.

Østjyllands Politi vil ikke udtale sig om, hvorvidt Yahya Hassan er blevet anholdt, men fortæller til TV 2, at en 20-årig mand tirsdag klokken 12.03 blev anholdt efter en biljagt i Aarhus Nord.

- Man ønsker at bringe vedkommende til standsning, men det gør han ikke.

- Derefter er der en kort eftersættelse, hvor en 20-årig mand forulykker i et sving ved Søftenvej og efterfølgende bliver der foretaget en anholdelse, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Claus Dahl til TV 2.

Yahya Hassan har meldt sig ud af politik
Yahya Hassan skrev på sin Facebook-profil kort tid efter Nationalpartiets udmelding, at han selv havde valgt at melde sig ud af partiet, og til TV 2 fortæller han, at han har meldt sig ud af dansk politik, men han vil fortsat deltage i den offentlige debat.

Jeg melder mig ud af Nationalpartiet. Fra i aften skriver jeg kun digte og dødsannoncer

Yahya Hassan 貼上了 2016年2月9日

- Jeg har det fint, som jeg har det. Jeg tager kampen op. Jeg laver mine bilag, og jeg snakker med folk på gaden, og jeg har styr på mine forretninger. Jeg skal nok finde ud af det her lort.

- Når I er færdige med jeres yakkediyak og jeres bullshit, og debatten den engang dør ud, så ender I alligevel med at ringe til mig. Og jeg skal nok holde maskineriet kørende. Jeg har en digtsamling, der kommer lige om lidt, og jeg bliver ved med at blande mig i debatten, jeg bliver ved med at være politisk, siger han.

Se hele interviewet med Yahya Hassan i klippet øverst i artiklen.

— Yahya Hassan, Yahya Hassan... hallo, halllo! Allan Silberbrandt fik kun ét spørgsmål indført, inden Yahya Hassan forlod dansk politik i et direkte interview på TV 2 NEWS.

TV 2 NYHEDERNE 貼上了 2016年2月9日

TV 2 arbejder løbende på reaktioner fra politiet...

Om Yahya Hassan

Yahya Hassan har skrevet digtsamlingen, 'Yahya Hassan', som udkom 25. oktober 2013 på forlaget Gyldendal. 

Digtsamlingen "Yahya Hassan", er den bedst sælgende debut fra en digter  i Danmark med cirka 100.000 solgte eksemplare

Han er født 19. maj 1995 i Aarhus af palæstinensiske forældre, der i slutningen af 80'erne kom til Danmark som flygtninge fra Libanon.

I dag læser han på Forfatterskolen i København - men bag sig har han en fortid med tvangsfjernelser, talrige institutioner og ungdomskriminalitet.