Undersøgelse: Flygtninge mister hurtigt modet og giver samfundet skylden

Yosief Tewelde flygtede fra Eritrea til Danmark og er nu i gang med at lære dansk sprog og kultur på et introkursus for flygtninge i Skanderborg. Men han er ikke helt tilfreds med den hjælp, han får fra kommunen. Blandt andet fordi han to gange om ugen pakker søm og skruer til et byggemarked, som led i at få kendskab til det danske arbejdsmarked.

- Jeg sidder her og arbejder gratis for kommunen. Jeg vil hellere lære dansk i en fart og komme i gang med en uddannelse som elektriker. I starten sagde kommunen, at de ville hjælpe mig. Men jeg synes ikke, jeg får nok hjælp, siger Yosief Tewelde.

Han understreger, at han er glad for at være kommet til Danmark. Men især er utilfreds med to ting: At han ikke får tilstrækkelig sprogundervisning, og at kontanthjælpen ikke dækker hans udgifter.

- Jeg vil gerne have et godt liv i Danmark, men jeg har brug for mere hjælp fra kommunen, siger han.

Den holdning er ikke usædvanlig. Mange flygtninge bliver skuffede og desillusionerede efter få måneder i Danmark. De mister modet og skyder ofte skylden på myndighederne. Det bekræfter en undersøgelse fra Skanderborg Kommune. Her spurgte man i 2013 en gruppe nyankomne flygtninge om, hvem der har ansvar for deres succes i Danmark. 78 procent af de adspurgte sagde, at det var deres eget ansvar. Efter tre måneder faldt det tal til syv procent. Og efter seks måneder til nul procent. Imens steg andelen, der sagde, at det er kommunens ansvar fra nul procent til 43 procent.

- Jeg vidste godt fra mit arbejde med flygtning, at de efter kort tid i Danmark mister deres gejst og tro på sig selv. Men det var alligevel overraskende, at tallene er så markante, siger integrationskonsulent i Skanderborg, Bitten Flansmose.

- Det, der skete, var jo at flygtninge efter kort tid i Danmark blev opgivende, passive og meget forvirrede. De ville jo gerne leve op til kommunens krav og forventninger, men de kunne ikke forstå systemet og følte ikke, at de havde kontrol over deres eget liv. Og så ender de med at blive gjort til klienter i stedet for at føle sig i kontrol over deres eget liv, siger Bitten Flansmose.

Resultaterne har fået Skanderborg Kommune til at ændre strategi ved at give flygtninge flere valgmuligheder og på den måde give dem en følelse af, at være ansvarlig for deres eget liv. Blandt andet får de nyankomne flygtninge at vide, at de kan vælge mellem forskellige typer jobtræning – konkret får de et valg mellem ni forskellige brancher. De får også at vide, at de kan vælge mellem forskellige fritidsaktiviteter og daginstitutioner til deres børn.

- Det gør vi i et forsøg på at give dem fornemmelse af at være i kontrol over deres eget liv. Og noget tyder på, at det hjælper, siger Bitten Flansmose.

Da Skanderborg Kommune sidste år lavede en ny undersøgelse viste den, at langt flere flygtninge følte sig ansvarlig for deres succes i Danmark. Også efter flere måneder i kommunen. Det skal nu undersøges mere grundigt, om der er tale om en varig forbedring.

- Jeg tror ikke, vi har løst problemet med flygtninge, der føler sig klientgjort og mister modet. Men jeg tror, vi er på vej i den rigtige retning, siger Bitten Flansmose.

Skanderborg Kommunes indsats på området bliver fulgt af kommuner over hele landet. Både frivillg-organisationer og Dansk Flygtningehjælp melder om problemer med flygtninge, der efter kort tid i Danmark er skuffede og modløse. Blandt andet fordi mange syrere kommer fra relativt gode vilkår og derfor har høje forventninger til deres nye tilværelse i Danmark.