Pårørende betaler selv for ekstra ældrepleje: - Der er ikke nok hænder

I klippet ovenfor fortæller Irvin Svensson, hvorfor han har valgt at betale for ekstra privat hjemmehjælp til sin mor.  93-årige Tonni Svensson lid

I klippet ovenfor fortæller Irvin Svensson, hvorfor han har valgt at betale for ekstra privat hjemmehjælp til sin mor. 

93-årige Tonni Svensson lider af demens og er afhængig af andres hjælp.

Derfor fik hun for få år siden plads på et plejehjem i Herning. Men efter indflytning stod det klart for hendes børn, at det plejeniveau kommunen kunne levere, ikke var godt nok til deres mor.

Derfor betaler de nu en privat hjemmehjælp for at komme to gange om ugen.

- Det har vi gjort, fordi plejehjemmet ikke er i stand til at levere den ydelse, som vi mener, er værdig for en ældre medborger. Og det er ikke fordi personalet ikke laver deres arbejde. De gør, hvad de kan, men der er bare ikke nok hænder til det, og det er et problem. Vi kan også mærke, at vores mor er i bedre humør, når Yrsa (red. hjemmehjælperen) har været her, hun liver op af det, siger sønnen Irvin Svensson.

Rengøring hver tredje uge  
I Herning Kommune får de ældre gjort rent hver tredje uge, men når man som Tonni Svensson bor, spiser og sover i samme stue hver eneste dag, bliver der hurtigt snavset, og derfor begynder den private hjemmehjælp, Yrsa Olesen, altid med at gøre rent. 

- Der er altid noget på gulvene og sådan lidt. Og så tager jeg altid toilettet, det trænger, for der går lige lidt lang tid imellem, det bliver gjort rent, siger Yrsa Olesen, der tidligere har været ansat i det offentlige.

Udover rengøring går de ture, hører musik og sætter hår. Alt det, der for Tonni Svensson giver livsværdi, men som personalet kun sjældent har tid til. Og ifølge formanden for landets plejehjemsledere vil vi i fremtiden se flere pårørende, der køber sig til bedre behandling på plejehjem.

- Det er helt klart. Fordi efterhånden som der kommer flere og flere nedskæringer og der bliver skåret på den egentlige pleje, så vil det være en mulighed, at pårørende går ind og betaler. Omsorg i dag, det er sådan set kun den reelle pleje. Det med at komme ud og tage sig af beboerne, det er der ikke tid til, siger Ole Mørk, formand for Leder Forum.

Otte ud af ti oplever besparelser
Som TV 2 Nyhederne har fortalt om de seneste dage, er der enten færre hænder eller besparelser på vej i knap seks ud af ti af landets kommuner. Og i en ny rundspørge blandt landets plejehjemsledere, hvor 287 ledere har deltaget, svarer otte ud af ti da også, at de har oplevet besparelser i år. Syv ud af ti siger desuden, at det har givet ringere service for de ældre.

På det plejehjem i Herning, hvor Tonni Svensson bor, ser de ikke noget problem i, at de pårørende køber sig til ekstra omsorg.

- Det synes jeg er dejligt. Det kan være pårørende, der bor langt væk, men som tager deres ansvar alvorligt, så er det fint at man kan vælge at løse det på den måde, siger Gitte Rasmussen, der er områdechef i Herning Kommune.

Men er det ikke et udtryk for, at den pleje I leverer i dag ikke er god nok?

- Vores pleje har et niveau, og det er et serviceniveau der er politisk fastlagt, og vi har en ramme, og det er den, vi agerer inden for. Og vil man have mere, end vi kan tilbyde, inden for den ramme, så må man selv byde ind eller købe sig til det, hvis man ikke selv har mulighed for at byde ind, siger Gitte Rasmussen, områdechef i Herning Kommune.

Klare grænser for det offentliges service
Ifølge Gitte Rasmussen er der grænser for, hvad det offentlige kan levere. Og derfor er der også et stigende behov for, at det pårørende træder til.

- Nogen pårørende tror indimellem, at ’nu afleverer vi mor eller far her’, og så er det kommunen, der tager sig af, men det er det ikke. Vi vil gerne have pårørende med ind. Vi vil gerne have pårørende til at sidde rundt om bordene og lave aktiviteter og være en del af fællesskabet, siger Gitte Rasmussen.

Men det har Irvin Svensson, der bor 150 kilometer væk, svært ved at passe ind i en hverdag med arbejde og børn. Og han mener heller ikke, at han stiller for høje krav til plejeniveauet.

- Hvis der ikke er tid til at gå tur to gange om ugen eller få ordnet sit hår, det tager fem minutter, og hvis det har stor værdi for vedkommende, så er det ikke at stille store krav, det mener jeg altså ikke, siger Irvin Svensson, der til dagligt er gymnasielektor.

Dårligere forhold end tidligere trods 'værdighedsmilliard'
I sidste uge afsatte Regeringen og de blå partier en såkaldt værdighedsmilliard til ældreområdet. Det glæder formanden for landets plejehjemsledere, men han er ikke sikker på, at pengene vil gøre den store forskel.

- En milliard er mange penge, umiddelbart, men når man tænker på, hvor mange kommunerne skal dække, og hvor mange ældre på plejehjem og i ældrepleje den skal dække, så er det et spørgsmål om, hvor meget der egentlig kommer ud til hver bruger, siger Ole Mørk Jensen.

Der findes ikke tal på, hvor mange pårørende, der tilkøber sig ekstra pleje. Men en rundspørge foretaget af TV 2 Nyhederne viser, at 26 ud af 70 kommuner skærer i udgifterne til plejehjem og plejecentre sammenlignet med 2014 eller 2015.

Rundspørgen er foretaget, før værdighedsmilliarden blev uddelt, men Alzheimerforeningen har analyseret besparelserne. Konklusionen er, at mange kommuner skal skære mere, end de får tildelt. Så til trods for, at den såkaldte ”værdighedsmilliard” fra regeringen giver rundt regnet 10 mio. kroner til hver kommune, tyder det alligevel på, at forholdene på landets plejecentre kan blive forværrede i 2016.

Disse kommuner får færre ansatte pr. beboer i 2016

32 ud af 56 kommuner får færre ansatte pr. plejehjemsbeboer i 2016 sammenlignet med 2014 eller 2015. Alle 98 kommuner er blevet spurgt.