Fremdriftsreform er stadig kulsort for studerende

Den nye fremdriftsreform giver de studerende større mulighed for praktik, studieophold i udlandet, færre eksamener og mere fleksibilitet til universiteterne.

Men den presser stadig de studerende hurtigt ud af studierne, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråds formand, Yasmin Davali.

- At påstå, at det her gør op med detailstyringen i fremdriftsreformen er forkert. Så længe man holder fast i at give universiteterne millionbøder, hvis de ikke får studerende hurtigt nok igennem, så er der tale om detailstyring, siger formanden.

- Det, der er sket nu, er, at universiteterne har fået mere metodefrihed til at finde ud af, hvordan de får studerende hurtigere igennem. Men universiteterne bliver fortsat økonomisk presset til at få studerende hurtigere ud, også selv om det skader kvaliteten, siger hun.

Blandt andet ændrer den netop vedtagne reform kravet om, at de studerende skulle opnå minimum 60 såkaldte ECTS-point om året sat ned til 45 point.

Med aftalen ophæves en række centrale regler, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, mens der åbnes for mere fleksible redskaber, som universiteterne selv kan vælge at indføre.

Samlet er der tale om seks justeringer af reformen:

1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)

2. Mulighed for studieaktivitetskrav

3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser

4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer

5. Faglig relevant merit ved studieskift

6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser