OVERBLIK: Terror i Paris trækker tråde til nabolande

16x9

Mens de franske myndigheder arbejder på højtryk for at opklare, hvordan terrorangrebene i den franske hovedstad kunne finde sted – og ikke mindst, hve

Mens de franske myndigheder arbejder på højtryk for at opklare, hvordan terrorangrebene i den franske hovedstad kunne finde sted – og ikke mindst, hvem der stod bag - trækker terrorhandlingerne tråde til flere andre lande i Europa.

Således bliver en 51-årig person, der blev anholdt i Tyskland den 5. november, nu sat i forbindelse med terrorangrebene i Paris af ministerpræsidenten i delstaten Bayern i Tyskland. Manden er ifølge det tyske medie BR fra Montenegro, og han blev anholdt i det sydlige Tyskland i forbindelse med et tilfældigt motorvejstjek efter fund af otte Kalashnikov-geværer, flere pistoler, to håndgranater og 200 gram sprængstof, der var gemt forskellige steder i bilen.

I Belgien foretog myndighederne lørdag – dagen efter de dødelige terrorangreb i Paris – ransagninger og anholdelser i en bydel i Bruxelles.

Samtidig har de serbiske og de græske myndigheder meldt sig på banen med oplysninger om de mistænkte terrorister. Det sker efter de franske myndigheder har fundet et syrisk pas tæt på liget af en af de terrorister, der bragte en selvmordsbombe til sprængning ved areanen Stade de France klokken 21.20.

Herunder kan du få det fulde overblik - klik dig rundt på kortet for mere information.

Artiklen opdateres løbende.