Nettet eksploderede efter Levakovic-dom: 'Helt til grin'

Dokumentaren ’Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie’ følger Gimi Levakovic helt tæt på. Det sker i en periode, hvor der er meget på spil.

Dokumentaren ’Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie’ følger Gimi Levakovic helt tæt på. Det sker i en periode, hvor der er meget på spil. Du kan se dokumentaren på TV 2 PLAY.

- Hvor er det grotesk.
- Så er vi da helt til grin.
- Jeg brækker mig.’
- Skandale, føj siger jeg bare.

Efter det kom frem, at Østre Landsret idømte 'Sigøjnerbossen' Gimi Levakovic et år og seks måneders fængsel, samtidig med at han slap for udvisning og fik lov at blive i Danmark, efterlod kommentarerne til den nyhed et klart billede af facebook-brugernes holdning til dommen: Det er helt til grin.

På de første 60 minutter modtog TV 2 Nyhedernes nyhed om dommen fået 483 delinger og 1693 kommentarer, der næsten samstemmende giver udtryk for, at dommen ’er til grin.’ Her dagen efter har vi på TV 2 modtaget over 10.000 kommentarer på sagen. Og det er ikke mange, der forsvarer 'Sigøjnerbossen'.

BREAKING NEWS

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Tuesday, October 6, 2015

I byretten blev han i august kendt skyldig i besiddelse af en halvautomatisk Walther P38-pistol med 16 patroner samt for trusler mod en anden roma-famillie, som han lejede et værelse hos - pistolen var pakket ind i børnetøj, der var holdt sammen med hårelastikker. Men nu har landsretten altså besluttet, at Gimi Levakovic kan blive i Danmark, og henviser til Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der blandt andet siger, at ’ Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.’

Kritik af dom
Men den dom falder altså mange brugere for brystet, men også flere politikere har allerede været på Twitter for at beklage dommen. Blandt andet mener folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF), at ’vi er til grin i hele verden’. 

Samtidig skriver Hans Kristian Skibby, erhvervspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, at udvisningsreglerne må strammes.

Herunder kan du se et udpluk, at nogle af de kommentarer, der har høstet flest ’likes' i kommentarsporet på TV 2 Nyhedernes opslag med nyheden:

Jan Leo Plet Håber at anklageren anker sagen til højesteret. Så er der en chance for at han ryger ud
Jeppe Primdahl Sørensen Helt til grin. Hvad sker der Danmark
Louise Marie Lauridsen Jamen det er jo hvad man kan vente sig af det danske system. Hvor er det dog grotesk!!!!
Vibeke Jyndevad Hauge Så er vi da helt til grin, vor herre bevares en vatnisse til dommer
Malene Otkjær Jakobsen Sukker dybt og græmmes. .
Søren Maarbjerg så må regeringen sku gribe ind og smide ham og hele hans familie ud hvad sker der lige for dk

Enkelte brugere maner dog til besindighed. Der er ikke mange at spore i kommentarfeltet, men en af dem, mener ikke at Facebook er egnet til alle slags diskussioner.

Tage Svendsen Respekter nu retten i stedet for at lade jer styre af følelser. Hvem af jer ved reelt noget om de regler retten skulle tage stilling til. Facebook er helt uegnet til den slags diskussioner.

Sådan blev programmerne til

  • TV 2 har gennem halvandet år haft kontakt til familien Levakovic fra København, der for første gang har sagt ja til at lade sig følge af et tv-hold
  • Familiemedlemmerne har ønsket at svare på TV 2s spørgsmål, fordi de synes, det billede, der er tegnet af dem i medierne, er for unuanceret
  • Optagelserne til programmerne begyndte i december 2013
  • Familien Levakovic er blevet behandlet på samme måde som andre medvirkende i TV 2s programmer og har ikke bestemt noget i forhold til indhold, ligesom familien heller ikke har haft indflydelse på, hvordan programmerne er blevet redigeret
  • 'Sigøjnerbossen - og hans berygtede familie' bliver sendt henholdsvis torsdag 8. og torsdag 15. januar på TV 2 og TV 2 PLAY