10-året for Muhammed-krisen: Arla-ansatte blev overfaldet

16x9
Foto:

Ti år er gået, og forretningen er i dag oppe at køre igen.

Ti år er gået, og forretningen er i dag oppe at køre igen. En voksende arabisk middelklasse har taget Arla tilbage efter i 2006 at have boykottet mejerikoncernens varer i protest mod Muhammed-tegningerne.

Arlas koncernchef Finn Hansen kalder i Berlingske Mellemøsten for en "ren solstrålehistorie", hvor Arla i år forventer et totalt salg på 5,5 milliarder kroner, dermed er salget tre gange større end for 10 år siden.

Dengang så Finn Hansen dog noget anderledes på situationen. I januar 2006 spredte boykottet af Arlas varer sig til tusindvis af butikker, og dagligt mistede det danske selskab 10 millioner kroner. Men den arabiske afvisning var ikke kun af økonomisk karakter.

- Vi oplevede faktisk, at vores sælgere fysisk blev smidt ud af butikken af butiksindehaverne, men også at der blev smidt sten efter vores distributionsbiler, lød det fra Finn Hansen til TV 2 Nyhederne den 27. januar 2006.

Vi kommer aldrig tilbage
Billederne af Arla-tomme butikshylder cirkulerede i medierne, og de første måneder af 2006 kostede Arla et tab på 450 millioner kroner på det mellemøstlige marked.

Det ramte også Arlas danske landmænd, da Arla som konsekvens af krisen måtte sænke mælkeprisen. Det betød, at hver landmand i 2006 måtte notere tabte indtægter på omkring 60.000 kroner, ligesom flere ansatte blev fyret blandt andet 50 medarbejdere på Bislev Mejeri.

Igen var Finn Hansen i medierne med dystre forhåbninger for fremtiden.

- Det er urealistisk, at vi kommer 100 procent tilbage på markedet i Mellemøsten, sagde Finn Hansen til Ritzau.

Kritik af annoncer
Kort efter protesterne mod Muhammed-tegningerne toppede i februar 2006, vakte Arla så opsigt ved at indrykke arabisksprogede annoncer i 25 aviser i Mellemøsten.

Her tog selskabet afstand fra tegningerne og skrev blandt andet, at "retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam." Samtidig forsøgte Arla at forbedre sit image ved at donere penge til kræftpatienter og handicappede børn.

Det træk fik flere politikere til at kritisere Arla, ikke mindst Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde, der kaldte annoncerne for et "knæfald".

- Arla er parat til at sælge sin bed­stemor for at sælge sine varer i dikta­turlande, sagde Jens Rohde.

De omstridte tegninger førte som bekendt til voldsomme reaktioner i flere arabiske lande og udløste en diplomatisk krise, der involverede både daværende udenrigsminister Per Stig Møller og statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Udtaler sig ikke mere om krisen
I løbet af 2006 begyndte Arlas smør og fetaost dog at vende tilbage til de mellemøstlige butikshylder, men først i 2009 vurderede Arla, at koncernen nu var entydigt ude af krisen. Det samlede tab er siden blevet opgjort til omkring to milliarder kroner, og Arla var formentlig den danske enkeltvirksomhed, der blev hårdest ramt af Muhammed-krisen.

Og selv om Arla altså nu har lagt de hårde tider bag sig, så blussede debatten om koncernens ageren under krisen op igen sidste år. Her udkom en bog skrevet af den tidligere imam, Akhmed Akkari, der under krisen var med til at opildne til hadet mod Danmark. I sin bog hævdede han, at Arla i samme periode betalte penge til muslimske organisationer i Mellemøsten for at mildne boykotten. Den udlægning har Finn Hansen dog flere gange afvist at kommentere.

- Der er afsindig mange versioner af, hvad der foregik dengang, og vi har besluttet ikke at kommentere dem, selvom man godt kunne have lyst til det engang imellem, sagde Finn Hansen forleden.

I dag ønsker Arla ikke at udtale sig mere om tiden i 2006, men med et forventet salg i Mellemøsten på 5,5 milliarder er tiden med de tomme hylder endegyldigt forbi.

Se klip fra TV 2 Nyhedernes dækning af Arlas krise i 2006, hvor Finn Hansen fortæller om overfaldene på Arla-ansatte.

Se også indslag fra 2006, hvor det kom frem, at 45.000 dagligvarebutikker i Saudi Arabien havde boykottet Arla.

Hvad er Muhammed-tegningerne?

Muhammedtegningerne blev trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005.

Billederne skulle illustrere en artikel om ytringsfrihed og selvcensur.

Tegningerne medførte meget hårde reaktioner i Danmark, men også i mange muslimske lande. 

Situationen førte til en diplomatisk krise mellem Danmark og mange muslimske lande. Derudover blev mange danske varer boykottet, flere danske ambassadører måtte hjemkaldes og Dannebrog blev brændt af.