Kritikken hagler ned: Rådmand gav selv grønt lys til gyldent million-håndtryk

Det vækker harme på Christiansborg, at den nu forhenværende administrerende direktør i Odense Kommunes børne- og ungeforvaltning, Peter Pietras, fratræder sin stilling med et særdeles gyldent håndtryk på 4,5 millioner kroner. Det sker efter at en uvildig konsulentrapport har afsløret at forvaltningen i sager om udsatte børn systematisk og planlagt har overtrådt lovgivningen.

Den nu tidligere direktør kom til forvaltningen i  maj 2014. Her afløste han Jimmy Streit, som også var blevet afskediget. Her slap kommunen dog med 2,3 millioner kroner i godtgørelse. Pietras kom fra en stilling som administrerende direktør i kommunens social- og arbejdsmarkedsforvaltning. Her var han også ansat på en åremålskontrakt. Da han rokerede til børne- og ungeforvaltningen, blev han derfor tilbudt en ansættelse på samme vilkår.

I en pressemeddelelse tager rådmand Susanne Crawley Larsen (R) afstand fra beløbet.

– Ja, det er forfærdeligt mange penge. Jeg har let ved at forstå, at nogen synes, det er et ekstremt højt beløb. Særligt i en situation, hvor vi har skåret ned på børneområdet, men sådan er reglerne.

Ifølge TV 2s oplysninger har rådmanden imidlertid hele tiden været klar over, at Peter Pietras, såfremt han blev afskediget, ville skulle have udbetalt løn for resten af den fireårige periode, som kontrakten løber over.

TV 2 ville gerne have haft Susanne Crawley Larsen til at forholde sig til spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelsen, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende. 

LA: Helt ude i hampen
Det har det til gengæld fra Laura Lindahl. Hun er social- og kommunalordfører for Liberal Alliance og er ”rasende” over sagen, som hun beskriver som ”grotesk” og ”usmagelig”.

– Det er helt ude i hampen, at en direktør tilsyneladende bevidst og systematisk har svigtet udsatte børn, brudt loven for derfor at få en millionbonus, når han bliver afskediget. Det er lemfældig omgang med skattekroner, siger hun til TV 2.

Laura Lindahl er foruden at sidde i Folketinget også kommunalpolitiker på Frederiksberg, og hun håber, at sagen vil vække opmærksomheden hos hendes 2.423 kommunalpolitiske kolleger landet over.

– Jeg har ikke overblikket over, hvor udbredt åremålsansættelser er i kommunerne, men jeg synes, man skal tænke sig rigtig grundigt om, inden man laver kontrakter med gyldne håndtryk. Når en direktør går af, kan det jo meget vel være fordi, han ikke har løst sin opgave godt nok, siger hun.

DF: Frygteligt, at det er gået ud over børnene
Sammen med Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard har Laura Lindahl kaldt social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd i Folketingets social- og indenrigsudvalg.

Hos Dansk Folkeparti ærgrer socialordfører Karin Nødgaard sig over at det, hun kalder en lovgivning, der ”umiddelbart skulle være god nok” alligevel ikke er det.

– Vi kan bare konstatere, at der er alt for mange svigt og eksempler på, at lovgivningen ikke fungerer ude i kommunerne. Det er denne sag også et bevis på. Udsatte børn er blevet svigtet gennem en længere periode, og det er frygteligt, siger hun til TV 2.

Laura Lindahl vil nu have ministeren til at forholde sig til spørgsmålet.

– Jeg vil gerne høre ministerens holdning til, om hun mener, at folk, når de bliver afskediget som følge af, at de bevidst bryder loven, skal have en bonus, siger hun. 

Hvad er en åremålsansættelse?

En åremålsansættelse er en tidsbegrænset ansættelse for en periode på - i første omgang - minimum 3 år og maksimalt 6 år.

Ulempen for den ansatte er, at ansættelsen ophører ved udløbet af perioden, mens fordelen er, at man kun ved grove tjenesteforseelser kan afskediges inden periodens udløb. Afskediges en åremålsansat, ydes der et fratrædelsesbeløb, som er aftalt i kontrakten. Den er maksimalt svarende til lønnen for hele ansættelsesperioden. 

Lønnen til en åremålsansat medarbejder er som regel 15-30 % højere end lønnen til en varigt ansat, og også mht. pension er en åremålsansat gunstigere stillet.

Kilde: DJØF og Den Store Danske