”Flygtning sparkede gravid” er en vandrehistorie

16x9
Historien om en voldsepisode på færgen mod Rødby lader til at være opspind. Foto: Scanpix/Facebook

Tusindvis af danskere har de seneste dage delt en opsigtsvækkende historie på Facebook om en gravid kvinde, der bliver sparket i maven af en flygtning

Tusindvis af danskere har de seneste dage delt en opsigtsvækkende historie på Facebook om en gravid kvinde, der bliver sparket i maven af en flygtning på Rødby-Puttgarden-færgen.

Mange seere og læsere har spurgt TV 2, hvorfor ingen medier dækker denne historie. Svaret er enkelt: Fordi den ikke kan bekræftes. Det er efter alt at dømme en viral vandrehistorie. 

Opslaget (se nederst i artiklen, red.), der er delt mindst 6000 gange, kommenteret i ét væk og siden er blevet slettet, fortæller en historie, der har fået rigtig mange mennesker op i det røde felt. 

- En historie fra det virkelige Danmark, kalder Facebook-brugeren, der har skrevet opslaget, historien. 

"Sparket i maven af flygtning"
Han fortæller, at han er lastbilchauffør, der kører i hele Europa. Onsdag talte han med en kollega, der var på vej hjem med færgen, der går fra Puttgarden i Tyskland til Rødby i Danmark. 

- Han kunne berette, at der var vild kaos og lang ventetid i Puttgarden på grund af folkevandringen.

Kollegaen og en anden dansk chauffør falder undervejs i snak med en ansat i færgens cafeteria. Denne fortæller angiveligt, at der på en tidligere tur havde været mere kaos, og færgen havde "ligget underdrejet i tre timer ud for Rødby". 

- Efter ca. to timer vender et kærestepar tilbage til deres bil på vogndækket og ser, at to af flygtningene er i færd med at lave indbrud i flere personbiler på dækket, blandt andet parrets bil. Den danske mand løber hen og tager fat i gerningsmanden, men bliver slået i gulvet med en knytnæve. Kvinden løber af instinkt hen til sin mand, som ligger og tumler groggy rundt på vogndækket, hvorefter hun bliver sparket i maven af flygtningen. Kvinden var gravid i fjerde-femte måned, skriver Facebook-brugeren og runder af med undren: 

- Jeg har siddet og set TV 2 News her til aften, hvor de sender live fra Rødby. De har intet sagt om denne fuldstændige uhørte episode. Men kun hvor synd, det er for dem (flygtningene, red.). Der er kun en vej med dem efter min mening, og det er retur med dem, skriver han. 

Det var en amerikansk turist
Sydsjællands og Lolland Falsters Politi kan imidlertid ikke bekræfte historien, sådan som den er beskrevet på Facebook. 

- Vi har ikke fået nogen anmeldelse. Jeg kan selvfølgelig aldrig udelukke, at det kan være sket og så bare ikke anmeldt til os. Men det virker usandsynligt, idet vi har en episode, der ligner den, der er blevet beskrevet, siger Claus Mohr Hansen, sekretariatschef ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi. 

Politiet har modtaget en anmeldelse af, at en gravid kvinde angiveligt har fået et knytnæveslag på læben og er blevet sparket lige under maven på færgen. 

Men gerningsmanden, der er udpeget og sigtet for vold, er ikke flygtning, men derimod en amerikansk turist. 

Den konkrete sag handler om, at en gravid dansk kvinde og den amerikanske turist er kommet op at toppes, fordi den ene har smækket en bildør op i den andens bil. Den klassiske bilfærge-konflikt. 

Og derfra eskalerer det så ifølge ordensmagtens opfattelse. Turisten er identificeret, afhørt og sigtet for vold. Og den forurettede og vidner til episoden er også blevet afhørt. 

- Der er altså ingen indbrud i biler eller nogen kæreste involveret, og optakten er også en anden end den, der florerer på nettet, fastslår Claus Mohr Hansen. 

Problematisk, at det spreder sig
Historien, der har forarget så mange på Facebook, lader til at være en fjer, der blev til en masse høns - i form af utaknemmelige flygtninge, der spiser gratis mad fra Scandlines og derefter går ned og plyndrer bildækket. 

Hvorfor går sådan noget så vidt? 

Ifølge Agnete Christiansen, cand. mag. i retorik ved Københavns Universitet, er der ingen såkaldte "gatekeepers" på de sociale medier. Derfor kan en historie som denne sprede sig som influenza. 

- Hvis sådan en historie ikke er kildetjekket og viser sig at være usand, er det jo et kæmpe problem, at det bliver spredt så massivt, siger hun og forklarer om begrebet 'selective attention' - selektiv opmærksomhed. 

Folk lægger fortrinsvis mærke til historier i medierne - traditionelle såvel som sociale - der understøtter deres eget indtryk af, hvordan tingene hænger sammen. 

- Det kunne være en af grundene til, at folk griber en historie som denne, hvis der ikke har været andre historier, der bekræfter dem i, at der er problemer med flygtningene, og det understøtter en bekymring, de har i forvejen, siger Agnete Christiansen. 

Vil skabe en heftig debat
Historier som denne kan være skabt af såkaldte "trolls". Mennesker, der flittigt skriver indlæg på internettet for at piske en stemning op. Hadske kommentarer såvel som usande historier eller falske profiler. 

- Deres hensigt er at igangsætte en ukonstruktiv debat eller raseriangreb. De skriver indlæg på nettet, som har en provokerende karakter, gerne overfor en bestemt befolkningsgruppe. De skriver noget, som er tilpas provokerende til, at folk reagerer uhensigtsmæssigt på det. Tit virker de selv aggressive, men nogle trolls skriver også historier, der er virkelig grove, men ikke utroværdige, for at lokke folk i fælden, siger Agnete Christiansen. 

Hvorfor gør folk sådan noget? 

- De fleste trolls gør det, fordi de synes, det er sjovt. Det er ren underholdning, og det betyder absolut intet for dem, hvad der foregår bagefter. Og så er der også nogle, der lade til at have en politisk agenda, siger Agnete Christiansen. 

- Trolling er et kæmpe fænomen. Problemet er, at man ikke altid kan se det, hvis det er en god troll. Hvis denne historie er trolling, så er det passende subtilt skrevet. Det virker ikke som en tosse, der har skrevet det bare for at provokere. Så det er ikke til at sige... Hvis det er en troll, så er det en velovervejet troll. Den slags har jeg set flere eksempler på. De er meget klar over, hvad virkningen af det er: Folk går helt op i flammer og bliver rigtig sure. 

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Facebook-brugeren, der står bag opslaget, men uden held. 

Østrig og Tyskland er gået med til at lade migranter, som har opholdt sig i EU-landet Ungarn, bevæge sig gennem de to lande.

Ifølge den såkaldte Dublin-forordning ville migranterne ellers som hovedregel skulle have behandlet deres eventuelle asylsag i det første EU-land, de kommer ind i.

Læs her, hvad forordningen går ud på:

* Dublin-forordningen - eller Dublin II-forordningen - skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land, og at man hurtigst muligt finder frem til, hvilket land der er ansvarlig for proceduren. Dermed forsøger man at undgå misbrug af asylsystemet, og at asylansøgerne sendes fra land til land.

* Alle EU-lande samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein er del af forordningen, som trådte i kraft i 2003 og erstattede Dublinkonventionen fra 1990.

* Der er opstillet en række kriterier, der afgør, hvilken stat der er ansvarlig for asylbehandlingen. De ser i prioriteret rækkefølge sådan her ud:

- Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

- Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.

- Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

- Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

* Hvis det ud fra disse kriterier ikke er muligt at bestemme en ansvarlig medlemsstat, er det den første medlemsstat, som ansøgningen er indgivet i, der er ansvarlig for behandlingen.

* Alle lande i Dublin-forordningen kan på begæring af et af de andre lande acceptere at behandle en asylansøgning af eksempelvis humanitære grunde.

* Det historisk store antal migranter i Europa har til en vis grad sat Dublin-forordningen ud af kraft, da EU's grænselande mod syd oplever et stort pres på deres asylsystem.

Kilder: EU-Kommissionen og nyidanmark.dk