S er med på strammere krav til statsborgerskab

16x9
Tidligere regerings udlændingepolitik var et kompromis, forklarer Astrid Krag, der er klar til at skærpe krav. Foto: Arkivfoto/Scanpix

Socialdemokraterne hilser det velkomment, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har indkaldt til forhandlinger for at få skærpet kravene til at opnå dansk statsborgerskab.

Ministeren vil kræve bedre danskkundskaber, mere viden om danske forhold og længere selvforsørgelse af ansøgere om dansk statsborgerskab, og desuden skal være sværere at få statsborgerskab, hvis ansøgeren har begået kriminalitet.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Astrid Krag, vil ikke forholde sig til de enkelte forslag, men hun forklarer, at det er afgørende, at flere lærer dansk, så færre vil skulle have dispensation fra kravene.

- Store grupper lærer ikke dansk
Sidste år var der nemlig omkring 1700 ansøgere, der fik dispensation fra at leve op til kravene for at få statsborgerskab, og det skal der efter Krags mening laves om på.

- Den diskussion bliver nødt til at gå skridtet længere, end Inger Støjberg lægger op til. Der er nogle relativt store grupper, som simpelthen ikke lærer dansk. Det er nogle af de ting, vi vil tage med, siger Astrid Krag.

En stor del af de udlændinge, der får dispensation til at blive danskere, har diagnosen posttraumatisk stress, og ifølge Astrid Krag betød det under den tidligere regering - som hendes parti var en del af - automatisk dispensation fra at leve op til kravene.

- Det er helt afgørende, at vi går væk fra, at der er nogle diagnoser, der i sig selv giver dispensation. Der er alt for mange i dag, som burde kunne lære dansk, selvom de har et handicap eller en psykisk sygdom, siger Astrid Krag.

Tidligere linje var et kompromis
Hun erkender, at den holdning er et brud i forhold til den linje, som den socialdemokratisk ledede regering lagde. Men den linje var et udtryk for et kompromis med regeringspartneren De Radikale og støttepartierne SF og Enhedslisten.

- Den linje, vi lægger for dagen, er en anden end den, der var et kompromis mellem fire partier. Det er fuldstændig velkendt, at der var forskellige holdninger i de fire partier, siger Krag.

- Det er en stor ting at blive dansk statsborger, og derfor er der også nogle betingelser knyttet til. Udsigten til dansk statsborgerskab er en tilskyndelse til at blive god til dansk og sætte sig ind i danske samfundsforhold, siger Astrid Krag

4 punkter Inger Støjberg så indført

På fire konkrete områder ønsker integrationsminister Inger Støjberg (V) at gøre det vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab:

Sprogkrav
Ansøgere skal fremover bestå den skriftlige og mundtlige prøve i Dansk 3 i stedet for Dansk 2. Det svarer til, at man skal mestre dansk på 9. klasse-niveau mod tidligere 7. klasse-niveau.

Man kan få dispensation, hvis man har været selvforsørgende i 8,5 af de seneste ni år.

Selvforsørgelse
Ansøgere skal have været selvforsørgende i 4,5 ud af de seneste fem år. Det er en skærpelse fra det nuværende niveau, hvor man skal have forsørget sig selv i mindst 2,5 år ud af de seneste fem år.

Selvforsørgelse betyder eksempelvis, at ansøgere ikke må have været på kontanthjælp.

Statsborgerskabsprøve
Den nuværende prøve om blandt andet dansk hverdagsliv og politik udvides fra 32 til 40 spørgsmål, og antallet af rigtige svar skal være 32 mod 22 i dag.

Det svarer til, at ansøgere fremover skal svare rigtigt på 80 procent af spørgsmålene mod godt 73 procent i dag.

Karantænetid

Hvis man har begået kriminalitet, skal der i dag afhængigt af straffen gå tre til 20 år, før man kan søge om statsborgerskab. Den tidsramme skal øges med 50 procent, mener regeringen.

Kilder: DR Nyheder og Jyllands-Posten