Danske forskere vil udvikle modgift mod verdens farligste slanger

Med et snuptag fisker biolog Arne Redsted Rasmussen en havslange op af akvariet på Den Blå Planet i København. Han har hænderne godt pakket ind i t

Med et snuptag fisker biolog Arne Redsted Rasmussen en havslange op af akvariet på Den Blå Planet i København.

Han har hænderne godt pakket ind i to sæt handsker, for den rutinerede slangeekspert skal ikke nyde noget af, at hverken Nessie, Medusa eller de andre havslanger skal sætte tænderne i ham.

Slangerne, i dette tilfælde de olivenbrune havslanger, er blandt verdens giftigste, og en dosis fra hjørnetænderne er hurtigt dræbende. Giften lammer musklerne i kroppen, hvilket i sidste ende forhindrer en i at trække vejret.

Den rutinerede havslangeekspert fra Kunstakademiets konservatorskole fortæller om en anerkendt amerikansk kollega, der døde i en afsidesliggende dal i Myanmar efter at være blevet bidt af en slange, hvis gift virker på samme måde som havslangens. Holdet omkring forskeren forsøgte i adskillige timer at holde liv i ham med kunstigt åndedræt, imens de forgæves ventede på en redningshelikopter.

Det er svært at anslå præcis, hvor mange mennesker der dør af slangebid hvert år på verdensplan. Ifølge Arne Redsted Rasmussen er tallet omkring 100.000 mennesker, men op mod tre millioner bliver invalideret.

Arne Redsted Rasmussen har oplevet folk, der eksempelvis har mistet deres lægmuskel, for slangernes gift kan også ’æde’ mindre dele af kroppen som eksempelvis muskelvæv.

- Hvis du tager til Bangladesh, Cambodja, Vietnam, Indonesien og mange andre steder og besøger nogle af de folk, der arbejder med at fange fisk eller lignende, så vil du opleve, at de er udsatte overfor slangebid hver dag, og de har rigtig svært ved at få midler til hospitalshjælp, siger han.

Behandling til 50.000 kroner
Hvis du bliver bidt af en slange, som den Arne Redsted Rasmussen står med i hænderne, så koster en behandling i omegnen af 50.000 kroner.

Netop derfor bliver Den Blå Planets giftige havslanger fisket op jævnligt for tiden. De skal tappes for gift, som lektor Brian Lohse fra Lægemiddeldesign og farmakologi på Københavns Universitet bruger i sin forskning.

Ved hjælp af den såkaldte fag-display-metode kan Brian Lohse dele slangegiften op dens enkelte dele og på den måde forsøge at isolere lige netop den del i giften, der er dødelig.

Når det forhåbentlig lykkes, kan han udvikle et antiserum, hvor prisen for en behandling kan komme helt ned under 1000 kroner.

Målet er i sidste ende at få verdenshjælpsorganisationer som eksempelvis WHO til at spæde i kassen, så behandlingen kan gives gratis i de mange områder, hvor problemerne med giftige slanger er store.

- Alle har ret til at overleve, ligegyldigt om man er fattig eller rig, siger Brian Lohse.

Modgift til mange slangetyper
De former for modgifte, der findes i dag, er som sagt meget bekostelige, og de er produceret ved hjælp af heste, hvilket betyder, at folk med allergi overfor heste ikke kan bruge modgiften. 

Hestene får over tid en større og større dosis slangegift, hvorefter de danner antistoffer, som man kan udvinde og bruge til mennesker. Men Brian Lohse mener, at han er i stand til at lave en meget renere modgift uden brug af heste, og dermed uden de komplikationer der medfølger. 

Ved hjælp af Arne Redsted Rasmussens ekspertise kan arbejdet potentielt set munde ud med en modgift, der ikke kun virker overfor havslangens, men overfor en lang række giftige slanger som eksempelvis kobra. Når havslangen er blevet udvalgt skyldes det, at dens gift er meget mere simpel sammensat og dermed lettere at dele op.

En tabersag at redde fattige mennesker
Han ved godt, at han sidder med en groft sagt mindre tabersag, for der er ikke nogen penge i at udvikle modgifte for at redde fattige mennesker, forklarer han.

- Der er ikke nogen kunder i butikken, og når der ikke er nogen kunder i butikken, er der ikke nogen, der vil kaste penge efter det. Der er masser af lægemidler, der er udviklet ved hjælp af den teknologi, jeg benytter mig af, men de går mod helt andre sygdomme - de går imod rigmandssygdomme, som vi kalder dem.

- Hvis du vælger et emne, som vi har valgt, så er det bare svært at få penge til det. Man vil hellere bruge fag-displayet på at udvikle stoffer mod diabetes-2, så folk kan æde sig ihjel uden at dø af det. Det er trist, at det skal være sådan, siger han.

Ironisk nok har slangen altid været brugt symbol for medicin, men medicinen har glemt alt om slangen, fortæller Brian Lohse.

Han regner med, at han ved hjælp af sin og Arne Redsted Rasmussens forskningssamarbejde, kan være klar med et antiserum inden for de næste to år.

Husk, at se Nyhederne på TV 2 klokken 18:00 torsdag, hvor du kan se et helt indslag fra dagens slangegifttapning på Den Blå Planet.