9 ud af 10 havfugle æder farligt plastik

Forskere har hidtil antaget, at omkring 29 procent af verdens havfugle flyver rundt med plastik i maven.

Forskere har hidtil antaget, at omkring 29 procent af verdens havfugle flyver rundt med plastik i maven. Men det tal forhøjer australske forskere nu til 90 procent og kalder tallet for ’ret astronomisk’.

De har nemlig undersøgt havfuglenes indtag af plastik,og kommer samtidig frem til den konklusion, at 99 procent af alle havfugle vil have plastik i kroppen, når vi rammer år 2050.

En af forskerne bag undersøgelsen, Denise Hardesty, fortæller til AP, at hun blandt andet har set en fugl med et knæklys og tre balloner i maven.

- Jeg har set alting; alt fra lightere til kapsler, modelbiler og legetøj, siger Denise Hardesty.

Fuglene tror det er små fisk
Havfuglene forveksler de små plastikstykker i havene med små fisk, og ender derfor med at ophobe plastik i maven. Over tid bliver det til så store mængder, at fuglene til sidst ikke kan spise nok mad, til at kunne overleve.

- På et tidspunkt vil fordøjelsessystemet ikke kunne klare mere plastik, og fuglen vil dø af det. Havfuglene dør ude på havet, siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Han forklarer, at havfuglene er en del af økosystemet på havene, og at det derfor handler om at bevare så mange fugle som muligt, og kalder det 'bekymrende', at så mange havfugle lider under plastikindtaget.

Plastikken flyder i store mængder
Omkring 269.000 tons. Så meget vejer de mere end fem billioner stykker plastik, som flyder rundt i verdenshavene, og det er ikke kun havfuglene som lider under de massive mængder.

Store stykker plastik kan kvæle havdyr, og små stykker bliver spist af fisk, som bliver spist af større fisk. I mange tilfælde ender plastikken så med at blive spist af mennesker.

Det meste af plastikken ligger i såkaldte ’affalds-øer’ i fem store områder. Den største er affalds-øen i det Nordlige Stillehav.

Den australske undersøgelse viser, at det største problem for havfuglene ikke findes ved den store affalds-ø i det Nordlige Stillehav, som man havde formodet. Det er til gengæld i områder med mange havfuglearter, at problemerne er størst. Det gælder blandt andet havene omkring Australien og New Zealand.

190 lande har skrevet under på biodiversitet
I 2002 underskrev 190 lande under FN en såkaldt biodiversitetskonvention, som har til formål at bevare den biologiske mangfoldighed for alle verdens dyrearter. Dengang skrev man under på, at man ville sikre sig en ’markant reduktion’ i blandt andet udryddelsen af dyrearter. I 2020 skal udryddelsen af dyr, som i dag er truede, være stoppet.

Den konvention mener Egon Østergaard, at vi skal leve op til. Også når det gælder havfuglene.

- I værste fald bliver der meget færre fuglearter. Det handler i bund og grund om at bevare biodiversiteten. Hvis vi vil bevare en varieret natur, så skal vi have stoppet plastikken i naturen, siger Egon Østergaard.

I 1960 blev der fundet plastik i maven på mindre end fem procent af havfuglene.

I videoen øverst i artiklen kan du høre miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Han forklarer i Go' Morgen Danmark, hvorfor plastikaffald kan skabe store problemer, og du kan samtidig se et kort over de store affaldsøer i verdenshavene.

Fakta om plastik i havene

Affaldet tiltrækker mange dyr, blandt andet fordi muslinger vokser på store dele af plasticstykkerne. Det får måger til at spise løs, mens fisk søger ly under affaldet og finder føde. Konsekvensen er dog, at giftstoffer som PCB opkoncentreres gennem fødekæden, mens mange dyr dør.

Havfugle bliver ofte fundet døde med tandbørster eller lightere i maven, mens havskildpadder ofte kvæles i plasticposer, som de forveksler med spiselige brand- og vandmænd.

Ifølge FN's miljøbeskyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plasticaffald, mens flere end en million havfugle må lade livet.

Kilde: ing.dk