Udkantsdanmark: Disse ti styrelser skal flyttes fra København

16x9
Da SKAT skulle flytte til Ringkøbing, var medarbejderne fra København inviteret på sightseeing i Ringkøbing Foto: Scanpix

Landdistrikternes Fællesråd sætter nu navn på 10 statslige arbejdspladser, som bør flyttes ud fra København.

Landdistrikternes Fællesråd sætter nu navn på 10 statslige arbejdspladser, som bør flyttes ud fra København. Hvilke, der er tale om, kan du se i faktaboksen.

- Vi har valgt de statslige styrelser ud fra, om det er arbejdsområder, der passer bedst til at ligge i København, eller om det er styrelser, der kan passe godt med styrkepositioner rundt omkring i landet, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, til TV 2.

Udflytning af statslige arbejdspladser har været et tema i mange år, men Steffen Damsgaard er overbevist om, at tiden er gunstig nu til at tage nogle beslutninger.

- Jeg er overbevist om, at vi vil se flere udflytninger. Det har været så meget oppe i valgkampen. Og det handler ikke kun om at flytte arbejdspladser ud, som nu ligger i København. Det handler også om at omgøre nogle allerede trufne beslutninger om centralisering. Det er for eksempel på skatteområdet, i Kystdirektoratet og i Naturstyrelsen, siger han.

Han afviser det ofte hørte argument om, at det vil gå ud over kvaliteten, hvis man flytter arbejdspladser til provinsen.

- Det er klart, at der vil være en omstillingsperiode. Og det skal planlægges godt i samarbejde med kommunerne med hensyn til bosætning, mulighederne for at ægtefællen kan få et job og muligheden for andre jobs.

- Det er ikke et succeskriterie, at 100 procent af de ansatte skal flytte med. Nogle af dem skal selvfølgelig helst følge med, og så skal der opgraderes nogle andre, siger han.

Nedenfor kan man se en oversigt over offentlige stillinger i regionerne siden 2011. Klik på regionerne og se tallene for hver enkelt region (tallet gælder alle offentlige stillinger - ikke kun statslige stillinger):

I en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der er udarbejdet af Danmarks Statistik fremgår det blandt andet, at antallet af offentlige fuldtidsstillinger er faldet mellem 1200-4500 i de fire regioner uden for Hovedstadsområdet. I Region Hovedstaden har man til sammenligning etableret knap 1.200 nye stillinger.

 

 

 

 

 

 

Statslige arbejdspladser

De ti statslige arbejdspladser, som landdistrikternes Fællesråd vil have flyttet ud fra hovedstaden:

NaturErhvervsstyrelsen
1100 medarbejdere, heraf 800 i København

Naturstyrelsen
1200 medarbejdere, heraf 400 i København

Miljøstyrelsen
430, hvoraf hovedparten er i København

Fødevarestyrelsen
Har 1675 medarbejdere, heraf 500 i hovedstadsområdet

Geodatastyrelsen
300 medarbejdere i København

Energistyrelsen

Vejdirektoratet
850 medarbejdere

Trafik- og Byggestyrelsen
400 ansatte

Søfartsstyrelsen
250 ansatte, de fleste i København

Kulturstyrelsen
300 medarbejdere i København

Kilde: Landdistrikternes Fællesråd