Ulla Terkelsen i Makedonien: Vejen til EU går via Makedonien

Der er kommet næsten 46.000 mennesker ind over grænsen fra Grækenland til Makedonien blot i løbet af de sidste to måneder, siger det makedonske indenr

Der er kommet næsten 46.000 mennesker ind over grænsen fra Grækenland til Makedonien blot i løbet af de sidste to måneder, siger det makedonske indenrigsministerium. Tallet ventes at stige. Makedonien er den foretrukne transit rute nu. For det er den korteste via Tyrkiet til en græsk ø, derefter op til Makedonien og videre til Serbien. Og så ind i EU til Ungarn, så længe der er hul på den ungarske grænse, der er en EU ydergrænse. Det ungarske hegn ventes først bygget færdigt tidligst i begyndelsen af næste uge af ungarske soldater og ungarske arbejdsløse.

Så derefter ventes strømmen at gå fra Makedonien og til EU-landet Kroatien, fremfor til Ungarn. Menneskestrømmene kender den europæiske geografi godt. Google landkortene hjælper til. Men den politiske geografi er den vigtigste. Det er vigtigt at vide, hvilke lande, der er i EU, og hvilke ikke.

Det kan godt være, at EU ikke er vildt populært blandt borgerne i EU. Men EU er populært blandt de ”fordømte her på jorden”, blandt de forfulgte og de fattige, og dem, der er begge dele. Både forfulgte OG fattige. EU repræsenterer retssikkerhed, fred, velfærd og arbejde. Man bliver ikke udsat for tortur eller dømt til døden i EU. Ens bolig bliver ikke jævnligt bombet i sænk, man dør ikke af sult, og hvis man hænger i, så kan man godt få et eller andet arbejde. I EU kan livet få mening. Mere end derhjemme.

Jeg har tit været i Makedonien på arbejde for TV 2.  Det var under krigene på Balkan. Da lå det lille land med godt 2 millioner indbyggere op til krigszonerne i de andre stater på Balkan. Det var Makedonien, man rejste ind i, hvis man skulle videre og dække Kosovo krigen. Kosovo var en serbisk provins, der gerne ville løsrives fra Serbien, syntes det Kosovo-albanske flertal. Det kom der en større krig ud af, idet nationalisterne i Kosovo fik international militær støtte. Præsident Clinton var blandt dem, der sendte fly på vingerne, Kosovo fik sin selvstændighed. Den serbiske leder Slobodan Milosovic  mistede magten og endte med at komme for den internationale domstol i Haag Han døde strådøden i fangenskab i Holland.

For vi skal ikke ret langt tilbage i tiden, før vi støder på rigtige krige i Europa, ja, sådan nogen havde vi også for ikke så længe siden. Der var flygtningestrømme nordpå fra Balkan dengang, også til Danmark.

Nu er der ikke krige på den måde i Europa mere. Der er sporadisk terror. Men der er ikke krig på gammeldags facon. Men det er der i Mellemøsten. Hele tiden. Og Mellemøsten ligger lige op af os, det er europæernes ”nabo egn”. Vores nærområde.

Fattigdommen er også i vores nabolag, ligesom krigene. Fattigdommen har altid været der. Men globaliseringen er over os nu, - ”no man is an island”- ”intet mennesker er en ø” - vi lever i folkevandringernes tid.

De europæiske nationalstater ved ikke, hvordan de skal klare tilstrømningen. Vi betaler skat i dyre domme i de fleste EU-lande, så vi følger intenst med i, hvordan vores penge bruges. Vores harme vækkes, hvis pengene ikke bruges ordentligt. Vores samfund er fint ”tunede” med diverse fordelingsnøgler, der konstant debatteres i vores demokratier. Hvorfor skal de nationale statskasser, vi møjsommeligt har indbetalt til, bruges til at finansiere andre end os selv?

Og så – pludseligt - står hundredetusindvis af mennesker uden for døren, på flugt fra krig og fattigdom, og trygler om husly og hjælp. De vil gerne have, vi hjælper dem med at redde deres liv. Skal vi sige til dem, at der ikke er plads til dem i herberget, ikke engang i stalden, eller skal vi slå armene ud?

Måske forskanser europæerne sig yderligere i deres nationalstater og hiver hængebroerne op. Smækker kassen i. Tendensen i Europa lige nu er til mere nationalstat og mindre Europa. Måske medvirker de sidste ugers tilspidsning af krisen, den største flygtningekatastrofe siden Anden Verdenskrig, til en fælles europæisk løsning med en europæisk fordelingsnøgle.

Kan det fine, dannede Europa med høj kultur og salmesang i kirken , der så tit fordømmer andre, finde ud af det her eller ej?

Det er et stort moralsk spørgsmål for europæerne, der truer. I Tyskland bliver der sat ild til asylcentre. Er det begyndelsen til noget, vi ikke bryder os om at se igen? Tør europæerne hjælpe de tilrejsende, tør europæerne lade være?

Måden europæerne løser det nuværende problem på kan blive afgørende både for sikkerheden i Europa og for selvrespekten.

Hvem er Ulla Terkelsen?

Født den 15. maj 1944 i Aarhus.

Uddannet ved Demokraten i Aarhus.

Har været korrespondent et utal af steder. Heriblandt London, Washington og Kabul.

Har været ansat på TV 2 siden 1987.

Lagde i 2002 navn til et teaterstykke på Aveny-T.

I 2011 åbnede en café i Aalborg med navnet Ulla Terkelsen, London.

Har bl.a. vundet Publicistprisen i 2007 og Den Berlingske Journalistpris i 2005.

Forfatter til flere forskellige bøger. Seneste Vi kan sove i flyvemaskinen fra 2011.