14-årig dansker fik 550.000 likes og 18.000 nye venner på et døgn

16x9
Den populære fototjeneste Instagram bragte mandag aften et opslag om den 14-årige fotograf Anders Dunning. Foto: Anders Dunning/Instagram

En 14-årig dansker fik sig noget af en oplevelse mandag aften.  Klokken 18 dansk tid publicerede foto- og videotjenesten Instagram nemlig et billed

En 14-årig dansker fik sig noget af en oplevelse mandag aften. 

Klokken 18 dansk tid publicerede foto- og videotjenesten Instagram nemlig et billede på sin officielle profil. Og billedet – ja, det var af ingen ringere end Anders Dunning fra Hillerød.

- Jeg blev helt målløs, skriver Anders i en mail til TV 2.

Instagram, som ejes af Facebook, og som har flere end 300 millioner brugere, kører for tiden med en serie anført af hashtagget #hellomynameis.

Var en smule skeptisk
Serien zoomer i al sin enkelthed ind på talentfulde Instagram-fotografer, og selvom Anders’ Instagram-profil er spækket med flotte billeder, var han alligevel en smule skeptisk, da der pludselig tikkede en mail ind fra selveste Instagram. 

I mailen ytrede fototjenesten et ønske om at lave et featured opslag med Anders i hovedrollen.

- Jeg blev meget overrasket. Først regnede jeg med, at det var fusk og valgte derfor at ignorere det. Senere fandt jeg dog ud af, at den var god nok, og så blev jeg selvfølgelig rigtig glad, skriver Anders Dunning.  

Og så skete det. Instagram, der på sin officielle profil har knap 100 millioner følgere, publicerede mandag aften et billede af Anders Dunning. Med billedet fulgte også en tekst, der kort og godt belyser den person, som gemmer sig bag de mange flotte Instagram-billeder. 

A post shared by Instagram (@instagram) on

- Mit navn er Anders Dunning, og jeg er 14 år gammel. Jeg bor sammen med min mor, far og bror i et hus lidt uden for København, Danmark. Jeg har en fornemmelse af, at nogle personer tror, at alle, som er aktive på Instagram, er udadvendte og ekstroverte.

- Men det er jeg altså ikke. Jeg kan være meget, meget genert. Af og til kan jeg være så genert, at jeg ikke engang tør at tale med baristaen på en café. At dele mit arbejde på Instagram har helt sikkert hjulpet mig med at overvinde min generthed en lille smule, skriver Anders Dunning i teksten til Instagram-billedet.

Billedet har i skrivende stund fået over 550.000 likes, og den store opmærksomhed omkring opslaget har da også givet Anders Dunning en stor bunke nye følgere.

- Jeg har fået omkring 12.000 nye følgere, siden billedet blev publiceret for fire timer siden, lød det fra ham i en mail afsendt sent mandag aften.

Siden da er tallet steget til knap 18.000.

En hurtig scanning af Anders Dunnings Instagram-feed efterlader et indtryk af en meget grundig fotograf. Selv fortæller Anders, at han ”fokuserer mest på ting, som er hvide” for ikke at efterlade et rodet æstetisk indtryk, når de mange tusinde Instagram-brugere besøger hans profil.

Herunder følger en række af de billeder, Anders Dunning har publiceret på sin profil.

A post shared by Anders Dunning (@andxrs) on

A post shared by Anders Dunning (@andxrs) on

A post shared by Anders Dunning (@andxrs) on

A post shared by Anders Dunning (@andxrs) on

Selvom foto-verdenen fylder meget i Anders Dunnings liv lige nu, har den 14-årige teenager dog ingen planer om at gøre det til en levevej.

- Jeg nyder at tage billeder i fritiden. Det er dog ikke noget, jeg ønsker at gøre en karriere ud af. Jeg holder meget af arkitektur og håber, at jeg vil få et job som arkitekt, når jeg bliver voksen, skriver Anders Dunning.

Du kan udforske Instagrams serie #Hellomynameis lige her