Auditørkorps vil undersøge udlevering af Irak-fanger

16x9

Forsvarets Auditørkorps undersøger nu, om der var mulige strafbare forhold ved Forsvarets fangebehandling og overdragelse af fanger til irakiske myndigheder.

Udmeldingen kommer, efter at Politiken har fået aktindsigt i dokumenter, som den nu nedlagte Irak- og Aghanistankommisson skulle have behandlet.

Ifølge dokumenterne udleverede danske officerer i Irak i strid med en direkte ordre fra Forsvarsministeriet i maj 2004 tilbageholdte fanger til irakiske myndigheder. 

- Som militær anklagemyndighed har Forsvarets Auditørkorps til opgave at efterforske og strafforfølge militære straffesager, skriver Forsvarets Auditørkorps i en pressemeddelelse.

- Forsvarets Auditørkorps har dermed pligt til at undersøge oplysninger om mulige strafbare forhold. På denne baggrund har Auditøren nu iværksat en undersøgelse.

- Undersøgelsen har til formål at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt de fremkomne oplysninger giver anledning til at indlede en strafferetslig efterforskning, hedder det videre.

Torsdag meddelte Forsvarets auditør Jan Mortensen, at det ikke kunne komme på tale at lave nye undersøgelser.

- Ministeriet har udtalt, at der ikke bliver taget initiativ til at genoptage de nu afsluttede undersøgelser fra 2004 og frem, sagde Jan Mortensen til Ritzau.

Fredag lyder forklaringen:

- Det er klarlagt i dag, at det ministeriet udtalte sig om, kun var de administrative undersøgelser og Forsvarets egne undersøgelse og Kommissionsbehandlingen. Så det er nu klarlagt, at udtalelsen ikke omfattede strafferetslige undersøgelser, siger Jan Mortensen og fortsætter:

 - Så nu går vi i gang.

 Forsvarsminister Carl Holst (V) holder ferie, og det er derfor ikke muligt at få en kommentar, oplyser ministeriet.

 

Tidslinje: Irak-krigens forløb
2003
Scanpix
17. marts: Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, giver Saddam Hussein 48 timer til at forlade Irak.
20. marts: Amerikanske missiler angriber mål i Iraks hovedstad, Bagdad. Bush meddeler, at den såkaldte 'Operation Iraqi Freedom' sker for at vælte Saddam Hussein, som briterne og amerikanerne mener har masseødelæggelsesvåben.
8. april: Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lufter tanken om en dansk stabiliserings- eller fredsstyrke i Irak, når Saddam Husseins regime er væltet.
Scanpix
9. april: Vestlige styrker rykker ind i og omkring Bagdad, og den irakiske hær løbes hurtigt over ende. 
15. maj: Et flertal i Folketinget beslutter at sende 370 soldater til Irak som Danmarks militære bidrag til en international sikringsstyrke. Socialdemokraterne, DF og Kristendemokraterne stemmer for regeringens beslutningsforslag, mens De Radikale, SF og Enhedslisten stemmer imod.
Juli: Saddam Husseins sønner dør i ildkamp i byen Mosul.
Scanpix
12. august: Overkonstabel Preben Pedersen fra Jydske Dragonregiment omkommer som den første danske soldat i Irak. Han blev 34 år.
14. december: Saddam Hussein fanges i en jordhule nær fødebyen Tikrit
2004
USA overdrager magten til midlertidig irakisk regering under ledelse af premierminister Iyad Allawi.
2. august: Den danske efterretningsofficer Annemette Hommel hjemsendes på grund af anklager om mishandling af irakere i forbindelse med afhøring. Hun tiltales senere efter den militære straffelovs paragraf 15 for pligtforsømmelse og dømmes delvist skyldig i Københavns Byret, men anker og frifindes efterfølgende i Østre Landsret.
2005
Januar: Cirka otte millioner irakere stemmer til valget af en midlertidig Nationalforsamling.
April: Parlamentet udnævner kurder-lederen Jalal Talabani til præsident. Ibrahim Jaafari, shia-muslim, udnævnes til premierminister. Den nye regering tager form, mens volden i landet eskalerer.
August: En midlertidig forfatning godkendes af shia-muslimer og kurdere, mens sunni-muslimerne vender tommelfingeren nedad.
Scanpix
Oktober: Retssagen mod Saddam Hussein går i gang i Bagdad. Han tiltales for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Findes han skyldig, risikerer han dødsstraf. Han nægter sig skyldig og erklærer, at han stadig er Iraks præsident.
15. december: Irakerne går til stemmeurnerne og vedtager med stort flertal den nye forfatning, der har som mål at skabe et islamisk føderalt demokrati. Uro følger dog i kølvandet på valget. Flere parter mener, at der er blevet fusket med valgresultatet.
2006
Januar: Der afholdes parlamentsvalg som den shiitiske alliance vinder. Jawad al-Maliki bliver den første shia-muslimske premierminister.
Maj: Efter langvarige forhandlinger bliver lederne for de irakiske partier enige om dannelsen af en ny regering.
5. november: Saddam Hussein dømmes til døden ved hængning. Samme dom afsiges over hans halvbror og tidligere efterretningschef, Barzan al-Tikriti, og chefdommer Awad al-Bander.
Scanpic
30. december: Saddam Hussein dør ved hængning. Han blev 69 år gammel.
2007
1. januar:  Anders Fogh Rasmussen siger i sin nytårstale, at muligheden for en dansk tilbagetrækning fra Irak i løbet af 2007 foreligger.
31. august: Danmark overgiver officielt ansvaret for opgaverne i det sydlige Irak til de britiske tropper. I alt mistede otte danske soldater livet i forbindelse med den danske deltagelse i Irak.
2009
Briterne trækker deres soldater ud af Irak.
2010
USA trækker deres styrker ud af Irak. Krigen kostede over 4400 soldater livet.
Taskforce Irak - forsvarets egen undersøgelsesgruppe - Taskforce bliver nedsat af den daværende VK-regering under statsminister Lars Løkke (V), der på det tidspunkt sagde, at undersøgelsen skulle sikre, at "... vi får alt frem i den her sag." Arbejdet blev indstillet, da SR og SF-regeringen nedsatte Irak- og Afghanistankommissionen i 2012.
2011
Danske militærfolk deltager i Natos genopbygning af Irak indtil 2011.
Både briterne og amerikanerne bistår ligeledes i opbygningen af Iraks regime frem til slutningen af 2011.    
2012
SR og SF-regeringen nedsætter Irak- og Afghanistan-kommissionen, og arbejdet fra Taskforce Irak - forsvarets egen undersøgelsesgruppe - bliver derfor indstillet. Du kan læse mere om kommissionens arbejde her.
2012/2013
Scanpix
Irak har siden amerikanernes tilbagetrækning i 2011 oplevet bølger af vold, hvor tusinder af civile har mistet livet.
Den nye al-Qaeda-gruppe IS (Islamisk Stat) vinder frem og tegner sig for mange af terrorangrebene.
2014
Islamisk Stat vokser og erobrer blandt andet byerne Ramadi og Fallujah tæt på hovedstaden Bagdad. To store byer i den vestlige del af Irak. I juni bliver også Mosul, Iraks næststørste by, indtaget af IS.
Den 30. april går irakerne til valg, og op til valget hærger IS med en bølge af selvmordsbomber.
14. august: FN anslår, at der er over en million mennesker på flugt internt i Irak. Statsminister Helle Thorning-Schmidt meddeler som følge heraf, at den danske regering ønsker at støtte en amerikansk ledet operation i det nordlige Irak med nødhjælp og et transportfly.
15. september: 26 lande (herunder Danmark, red.) og tre internationale organisationer når til enighed om at støtte Irak med alle nødvendige midler - også militære - i kampen mod Islamisk Stat (IS). Herunder at assistere de irakiske tropper med angreb fra luften.
2015
Scanpix
Maj: Det oplyses, at danske F16-fly siden første mission den 16. oktober 2014, har fløjet 253 missioner og anvendt 194 bomber i kampen mod Islamisk Stat.
28. juni: I regeringsgrundlaget fremgår det, at Venstre vil nedlægge Irak-kommissionen, som blandt andet har haft til opgave at undersøge forløbet i 2002 og 2003 forud for beslutningen om at gå i krig i Irak.
Det betyder, at 13 personer slipper for at skulle afhøres, herunder førhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.
2. juli: Ifølge Politiken viser et hemmeligholdt notat, at Anders Fogh Rasmussen allerede i marts 2002 (et år før Irak-krigens begyndelse, red.) drøftede muligheden for en invasion af Irak med den daværende amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.
5. juli: Ifølge Jyllands-Posten viser en række dokumenter blandt andet fra den nedlagte Irak-kommissionen, at den daværende VK-regering forsøgte at skjule, at regeringen samarbejdede med det kontroversielle, amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen. 
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, bruger ordet aftale og ikke samarbejde om historien, mens den daværende forsvarsminister Søren Gade (V) kalder historien for "helt hen i vejret."
6. juli: Ifølge landsdommer Michael Kistrup, som var formand for Irak-kommissionen, bliver de tusinder af dokumenter om Irak-krigen, opmagasineret i Rigsarkivet under særlige forhold, så offentligheden ikke har adgang.
Ifølge landsdommeren er det regeringen, der beslutter, hvad der skal ske med papirerne
15. juli: Et hidtil mørkelagt dokument viser ifølge Politiken, at den danske militære ledelse i Irak trods klare ordrer fra København fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf
17. juli: Centrale dokumenter og en elektronisk database med vigtige oplysninger om fangehåndteringen er forsvundet, skriver Politiken. Derfor ved forsvaret i dag ikke ved, hvad der er sket med flertallet af de fanger, som danskerne under Irakkrigen udleverede til britiske soldater og lokale irakiske myndigheder.