Tesla udfordrer: Find en fejl og tjen 1000 dollars

Elon Musks fremadstormende, elektriske bilfirma, Tesla, tilbyder op til 1000 dollars (6605 kroner) til hackere, der kan finde fejl på firmaets webside

Elon Musks fremadstormende, elektriske bilfirma, Tesla, tilbyder op til 1000 dollars (6605 kroner) til hackere, der kan finde fejl på firmaets webside.

Det skriver The Indepentent.

Tesla har lagt tilbuddet ud på Bugcrowd, en side hvor hackere - helt lovligt - kan dele information i firmaernes interesse. Siden fungerer som et link mellem hackerne og virksomheder, der kan tilbyde pengepræmier for, at hackerne bryder sikkerheden på virksomhedernes websites. På den måde kan hullerne lukkes, inden offentligheden får noget at vide om dem, og inden ulovlig hacking tager over.

For at kunne vinde de 1000 dollars skal man registrere sig via Teslas hjemmeside som 'Bug Crowd Ninja' og fortælle Tesla om fejlen - så firmaets egne it-eksperter kan rette den.

Bugcrowd offentliggør ikke størrelser på alle præmier, men der er indtil videre fundet 22 fejl på Teslas hjemmeside, som alle har modtaget en præmie.

Ifølge The Independent er beløbet 300 dollars (1980 kroner) for at finde data på siden, der ikke burde være tilgængelig online - og på til de 1000 dollars for at kunne køre fremmed kode på sitet og på den måde skabe sig adgang til den bagvedliggende data.

Ovenfor kan du se fem andre projekter, som Tesla og Elon Musk arbejder på.