Se listen: Her er Danmarks 10 mest magtfulde kvinder

16x9
Bente Sorgenfrey, fagforeningsleder, FTF. Foto: Scanpix

Kendetegnende for kvinder i magtens elite er, at de fleste har enten en politisk karriere, et job indenfor erhvervslivssektoren, staten, fagforeninger

Kendetegnende for kvinder i magtens elite er, at de fleste har enten en politisk karriere, et job indenfor erhvervslivssektoren, staten, fagforeninger eller den videnskabelige sektor.

Det fortæller Christoph Houman Ellersgaard, der sociolog og forfatter til bogen ’Magteeliten’.

- De magtfulde kvinder er kendetegnet ved, at de har et godt netværk. De sidder oftest selv i toppen af nogle store velforbundne organisationer, siger Christoph Houman Ellersgaard til TV 2.

Han har sammen med sin kollega, Anton Grau Larsen, sat navn og ansigt på de erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk, som har mest magt i landet.

  1. Bente Sorgenfrey, Fagforeningsleder, FTF
  2. Helle Lizette Risgaard, Fagforeningsrepræsentant, LO 
  3. Tine Susanne Miksch Roed, Dansk Industri
  4. Birgit Aagard-Svendsen, økonomidirektør, J. Lauritzen
  5. Birgit W. Nørgaard, bestyrelsesformand, medlem, tidligere adm. direktør i Grontmij
  6. Berit Vinther, direktør, Dansk Industri
  7. Ulla Brockenhuus-Schack, Investor, Seed Capital
  8. Stine Bosse, bestyrelsesformand/medlem, tidligere adm. direktør I Tryg
  9. Grethe Kristensen, fagforeningsleder, Dansk Sygeplejeråd
  10. Linda Nielsen, juraprofessor og tidligere rektor på Københavns Universitet

I anledning af 100-årsdagen for kvindernes stemmeret, synes sociologen ikke, at kvinderne er nået imponere langt.

Vi kan se, at der stadig kun er 19 procent kvinder i magteliten. Selvom både mænd og kvinder i dag har stemmeret, så afspejler den her magtelite ikke den brede befolkning særlig meget. Elitens personer har ofte uddannelser indenfor erhverv, stat, politik eller videnskab.

Det lave antal kvinder skyldes ifølge sociologen, at er meget svært at blive del af eliten.

- Det er fordi, en magtelite er en lukket gruppe for alle udefrakommende med en anden social baggrund. Folk, der ikke har uddannelser, som resten af eliten har.

Hvad kan man så bruge en magtelite liste til?

- Man kan bruge den til at understrege, at et lavt antal kvinder viser, at der eksisterer en lukket elite, som det er svært at blive del af. Man skal ikke hænge sig i, hvem der er lige over eller under hinanden, men hæfte sig ved, hvilke organisationer der er med. Det er vigtigt, da det er et demokratisk spørgsmål.

Hvordan får man flere kvinder ind i magteliten?

- Vi kan se, at der er flere magtfulde kvinder i fagforeninger, hvor topposten bliver afgjort af valg. Man kan derfor forestille sig, at hvis flere embeder gik på valg, så var der flere kvinder på topposter, foreslår sociologen.

Der er en særlig plads i helvede til kvinder, som ikke hjælper andre kvinder, lyder det i et citat af USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright. I så fald må man håbe, at der er masser af plads dernede. 

Bente Sorgenfreys råd til kvinder: Grib mulighederne
Bente Sorgenfrey er uddannet pædagog, men er alligevel røget ind på en førsteplads på listen over de mest magtfulde kvinder i Danmark. 

- Jeg er født ind i et kvindefag, pædagogfaget, men jeg har arbejdet mig ind i mandefagene, fagforeningerne, siger Bente Sorgenfrey.

Hun råder alle kvinder til at gribe de chancer, som de får. 

- Jeg har taget de muligheder, der åbnede sig. Jeg har ikke været for tilbageholdende. Først var jeg formand for pædagogernes faglige organisation - hver gang der var en mulighed for at gå efter en post, så har jeg gjort det. 

Hvad har været de største udfordringer, som du har stået over for?

- De barrierer og forestillinger der er. Mænd peger på mænd, og kvinder peger på kvinder. Jeg har nogle gange følt, at jeg skulle være bedre forberedt, fordi jeg skulle tages alvorligt som kvinde. Når jeg så var blevet taget alvorligt, så kunne jeg slappe af ligesom mændene.

Bente Sorgenfrey mener, at vi stadig har et alt for kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, og at det bliver værre og værre.

- De meget kønsopdelte arbejdsmarkeder ser vi stadig i Danmark, hvor en overvægt af kvinder arbejder i den offentlige sektor, og mange mænd arbejder som ingeniører eller mekanikere. Vi får flere kvinder i det offentlige og færre mænd, siger hun til TV 2.

Skal man have flere rotationsordninger ind på topposter?

- Hvis der er en mulighed for, at der kommer flere kvinder ind, så er det da noget, som man skal overveje. Jeg har dog også set eksempler på, at man mister kompetence og netværk i virksomheder, når man indfører rotationen, siger Bente Sorgenfrey.

Der er ikke indført rotationsordning i FTF i dag, men Bente Sorgenfrey afviser ikke, at det kan komme på tale.