Roundup kommer på Arbejdstilsynets kræftliste

16x9
Ukrudtsmidlet Roudup kan købes i de fleste haveforretninger og byggemarkeder. Dansk forsker opfordrer folk til at skaffe sig af med det, hvis man har det derhjemme. Foto: TV 2

Stoffet Glyphosat, der er hovedbestanddel i ukrudtsmidlet Roundup, bliver nu betragtet som et kræftfremkaldende stof hos Arbejdstilsynet.

Stoffet Glyphosat, der er hovedbestanddel i ukrudtsmidlet Roundup, bliver nu betragtet som et kræftfremkaldende stof hos Arbejdstilsynet. Det oplyser tilsynet til tv2.dk.

Baggrunden er en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO der viser, at stoffet glyphosat sandsynligvis kan give mennesker lymfekræft.

Hos Arbejdstilsynet er den bestyrkede mistanke i rapporten fra WHO nok til, at glyphosat kommer på listen over kræftfremkaldende stoffer. Det betyder, at stoffet skal håndteres mere forsigtigt end hidtil.

Konkret mistænker WHO's gruppe på 17 eksperter glyphosat for at kunne fremkalde kræftsygdommen non-Hodgkin lymfom. Sygdommen rammer hvert år cirka 1.040 danskere - og den er i vækst herhjemme, uden at nogen ved hvorfor.

WHO's rapport giver anledning til bekymring hos Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Det formodes at kunne give mennesker kræft
"Vi ved at glyphosat virker kræftfremkaldende hos andre pattedyr, men det er ikke påvist hos mennesker. Det skyldes, at virkningerne ikke er undersøgt grundigt nok på mennesker endnu. Men når vi kan se, at andre pattedyr får kræft af glyphosat, må vi formode, at mennesker der eksponeres for stoffet også kan udvikle kræft," siger han.

Glyphosat anvendes i mange danske haver til bekæmpelse af ukrudt - og  Philippe Grandjean opfordrer folk til at skaffe sig af med midlet.

"Haveejere bør fjerne Roundup som farligt affald. Pesticider har ofte vist sig farligere end vi troede, og jeg mener ikke, at de hører til i vores hjem," siger han.

Den helt store brug af Roundup finder imidlertid sted i landbruget. Glyphosat er det suverænt mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark.

I 2013 blev der anvendt 1.389 tons af stoffet på dansk jord - og det er for eksempel tilladt at sprøjte korn til dyrefoder 10 dage inden kornet skal høstes. 

"Det er så udbredt et stof - og vores brug af det er så omfattende, at den her rapport fra WHO må tages alvorligt," siger Philippe Grandjean.

Vi troede det var ufarligt i 30 år
Brugen af Roundup har stået på længe - og ifølge professoren er det tankevækkende, at vi først nu får viden om risikoen.

"Vi har i 30 år hørt at Roundup ikke er giftigt. Nu kommer der så en besked om, at det kan være kræftfremkaldende hos mennesker. Vi har måske været lidt naive," siger han.

I flere andre lande har regeringerne allerede taget konsekvensen og forbudt glyphosat. Så sent som i fredags forbød Sri Lankas regering stoffet, i Colombia har regeringen indstillet brugen af stoffet og i Argentina arbejder lægeforeningen for et forbud.

Herhjemme ønsker Enhedslisten også et forbud mod glyphosat.

"Når WHOs ekspertpanel erklærer, at Round Up sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker, bør vi naturligvis stoppe den massive anvendelse af Round Up i Danmark og import af foder, som er blevet behandlet med store mængder af Round Up, skriver Maria Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten i en pressemeddelelse.

Men et totalt forbud er ikke nødvendigvis løsningen, fortæller Philippe Grandjean

"Vi står i et dilemma. For hvis vi forbyder Roundup, hvad er så alternativet? - Jeg forstår godt idéen med et forbud, man andre pesticider kan måske være værre," siger han.

Virksomheden Monsanto, der er verdens største producent af glyphosat, er blevet kontaktet i forbindelse med denne artikel. Men det er ikke lykkedes tv2.dk at få en kommentar.

WHO om Glyphosat

Ifølge WHO er stoffet glyphosat sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Der er bevis for, at stoffet fremkalder kræft hos dyr.

Der er kun begrænsede beviser for at det fremkalder kræft hos mennesker.

De mest udsatte mennesker er ifølge WHO:

  • Folk der bor nær sprøjtede områder
  • Folk der benytter stoffet hjemme
  • Folk der spiser sprøjtede fødevarer

Kilde: IARC