5 tips: Sådan finder du den billigste flybillet

Der er hundreder eller tusinder af kroner at spare, hvis du bestiller din flybillet på det helt rigtige tidspunkt.

Der er hundreder eller tusinder af kroner at spare, hvis du bestiller din flybillet på det helt rigtige tidspunkt. Det fortæller rejseredaktør for Politiken Rejser Tina Krongaard i indslaget ovenfor, hvor du også ser en række konkrete eksempler på, hvor meget du kan spare på din næste flybillet.

Alt efter, hvor din flyrejse går hen, er der dog forskel på, hvornår du skal svinge kreditkortet.

Når flyrejsen går til en europæisk storby
Skal du flyve til en europæisk storby, er der stor sandsynlighed for, at din flybillet bliver billigst, hvis du bestiller mellem 4 og 6 uger før afrejse.

Sol- og strandferie – bestil så hurtigt som muligt
Er det en sol- og strandferie, du skal på, er det bare om at komme ud af starthullerne. Her får du nemlig den laveste pris, hvis du bestiller så tidligt som muligt, hvilket du kan se en række konkrete eksempler på i indslaget ovenfor.

Billigst at bestille oversøiske ruter tidligt
Skal du til en oversøisk destination, er det billigst at købe billetten lige så snart, du ved, du skal afsted. Typisk går prisen kun op des tættere du kommer på tidspunktet for afrejsen. I indslaget ovenfor kan du se, hvor stor prisforskellen er på selvsamme billet til Bangkok alt efter, hvornår vi bestiller billetten.

Nemt at holde øje med prisen på billetten
Hvis du holder øje med prisen på en bestemt afgang, kan du gøre det meget lettere for dig selv ved at oprette en såkaldt prisagent, der overvåger prisen for dig. En prisagent kan du oprette på nettets søgemaskiner, og i indslaget ovenfor, viser rejseredaktør Tina Krongaard, hvordan opretter sådan en.

Vær' fleksibel med lufthavnen
Der kan være rigtig gode penge at spare, hvis du er fleksibel i forhold til den lufthavn, du rejser fra. Er I en hel familie, der skal afsted, kan der være flere tusinde kroner at spare ved at vælge en anden lufthavn end den nærmeste. Hvordan du finder den billigste lufthavn, får du også et tip til i indslaget over artiklen.

Få endnu flere gode råd om, hvordan du sparer penge på din flybillet i indslaget øverst.

I indslaget herunder kan du se, hvordan du står, hvis du er så uheldig, at dit flyselskab bliver lammet af strejker.