Nye tal: Flere og flere piger siger nej til HPV-vaccine

16x9
Undersøgelser fra Frederiksberg Hospital tyder på, at de piger, der har oplevet symptomer efter at have modtaget HPV-vaccinen, ofte dyrkede meget idræt forud for vaccinationen. Foto: Scanpix

Flere danske piger takker nej til statens tilbud om at blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, kan Ra

Flere danske piger takker nej til statens tilbud om at blive vaccineret mod livmoderhalskræft.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, kan Radio24syv i dag fortælle.

90 procent af pigerne født i år 2000 har fået vaccinen, mens det kun gælder for 81 procent af pigerne født året efter i 2001. Et fald på ni procentpoint.

Tallet har ellers ligget stabilt omkring 90 procent, siden Danmark som et af de første lande i verden gjorde vaccinen til en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009.

- Vi ser et fald nu. Jeg vil tro, det skyldes den debat, der er omkring mulige bivirkninger som følge af HPV-vaccinen, og den usikkerhed som det giver familierne, siger Kåre Mølbak, afdelingschef på infektionsepidemologi ved Statens Serum Institut, til Radio24syv.

En lang række piger har oplevet symptomer, efter de modtog HPV-vaccinen. Sundhedsstyrelsen har til og med tredje kvartal 2014 modtaget over 1200 indberetninger om bivirkninger.

Forældre tøver
Kåre Mølbak vurderer dog, at en del af pigerne født i 2001 - som i dag er i 14-års alderen - blot endnu ikke har fået vaccinen, men altså ikke nødvendigvis har valgt den definitivt fra. Derfor håber han, at tilslutningen vil snige sig op på 86 procent - men den vil altså fortsat være lavere end tidligere.

- Der er generelt en god dækning, men på længere sigt vil det naturligvis betyde, at vi vil se en øget forekomst af sygdomme som livmoderhalskræft, men også kønsvorter og andre sygdomme, der forårsages af virussen, siger han til Radio24syv.

HPV-vaccinen tilbydes i dag til alle piger i 12-års alderen. Vaccinen blev tidligere givet over tre omgange. I dag kræves kun to stik. Tallene fra Statens Serum Institut baserer sig på de piger, der har fået deres første stik, og derfor som udgangspunkt har valgt at takke ja til tilbuddet om vaccine.

Kristian Skov-Andersen er en af de forældre, der har valgt at tøve med at lade sin 12-årige datter vaccinere.

- Vi var opmærksomme på, at der var en del mulige vaccineskader som følge af HPV-vaccinen, og jeg synes ikke, det har fået den opmærksomhed fra myndighederne, som man kunne ønske. Som far savner jeg vejledning og mere information om vaccinen, før jeg kan føle mig tryg ved, at min datter skal have den, siger han til Radio24syv.

Aktive piger er udsatte
Jesper Mehlsen, forskningschef ved Frederiksberg Hospital, meldte i går ud i Radio24syv, at Sundhedsstyrrelsen bør advare piger mod at dyrke intens motion op til en HPV-vaccine.

Undersøgelser fra Frederiksberg Hospital tyder nemlig på, at de piger, der har oplevet symptomer efter at have modtaget HPV-vaccinen, ofte dyrkede meget idræt forud for vaccinationen.

Fra sundhedsminister Nick Hækkerup - der i går var kaldt til åbent samråd om mulige bivirkninger af HPV-vaccinen - lyder meldingen dog fortsat, at man hverken kan be- eller afkræfte en sammenhæng mellem vaccinen, motion og de indberettede symptomer.

En vigtig vaccine
Professor og overlæge ved Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse, Susanne Krüger Kjær, har forsket i, hvordan HPV-vaccinen virker. Og hun mener, det er vigtigt, at tislutningen til vaccinen ikke falder.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe livmoderhalskræft, for det er en alvorlig sygdom. Halvdelen af de kvinder, der bliver ramt er under 45 år, og det er mange tabte leveår, mange familier og pårørende der påvirkes og selv de kvinder, der bliver raske, lever ofte med men efter behandlingen resten af livet, siger hun til Radio24syv - men understreger også, at det er vigtigt, at man tager bekymringerne om bivirkninger alvorligt og undersøger dem til bunds.

Susanne Krüger Kjær var leder af et stort studie, hvor man sammenlignede en gruppe vaccinerede piger med en gruppe, der ikke havde fået vaccinen. Studiet viste en nedgang i risikoen for at få celleforandringer - der kan udvikle sig til livmoderhalskræft - hos de vaccinerede:

- Risikoen for at få de sværeste forstadier til livmoderhalskræft faldt med helt op til 80 procent for den gruppe af kvinder, hvor de fleste havde ladet sig vaccinere.

Kilde: Radio24syv

 

De vaccinerede piger: Indsprøjtningerne gjorde os syge

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

Foto(s): Per Arnesen/TV 2 og privatfotos

De vaccinerede piger

Tal om HPV-vaccinen fra Sundhedsstyrelsen

  • Årstal - solgte doser - indberetninger - alvorlige
  • 2009: 347.690 - 288 - 25
  • 2010: 151.476 - 66 - 5
  • 2011: 163.374 - 43 - 6
  • 2012: 349.730 - 96 - 18
  • 2013: 488.224 - 511 - 177
  • 2014*: 92.200 - 155 - 52
    *tal frem til 30/9

Info: Antallet af solgte doser er ikke et billede på antal vaccinerede, idet der skal 2-3 doser til, før man er vaccineret. Det anslås at omkring en halv million danske piger er vaccineret.