Blyanter bliver til krydderurter: Dansk rigmand skyder millioner i spirende firma

Tommy Andersen, der blev mangemillionær på at sælge sin højtalervirksomhed Libratone, har netop investeret et millionbeløb i en dansk virksomhed, der

Tommy Andersen, der blev mangemillionær på at sælge sin højtalervirksomhed Libratone, har netop investeret et millionbeløb i en dansk virksomhed, der laver blyanter som kan spire til krydderurter.

Sidste år solgte Tommy Andersen højtalervirksomheden Libratone til et asiatisk konsortium. En handel der sikrede ham et trecifret millionbeløb. Og nogle af de penge er han nu klar til at investere i et selskab, der bogstavelig talt har potentiale til at vokse sig større.

Blyanter bliver til krydderurter
Virksomheden hedder Sprout og laver blyanter som kan plantes og spire til krydderurter.

Sprout er en ung virksomhed men sælger i dag over 250.000 blyanter om måneden til 60 lande verden over, og kunderne tæller blandt andet giganter som Disney, IKEA og Pepsi. De bruger Sprouts blyanter som et økovenligt alternativ til den klassiske kuglepen med firmalogo.

Et koncept, Tommy Andersen altså har tiltro nok til, at han nu har smidt mellem 5 og 10 millioner kroner i selskabet. Ambitionen er, at hans investering i Sprout især skal bruges til at skabe vækst på det amerikanske marked.

I klippet ovenfor, kan du høre Tommy Andersen fortælle mere om sin investering i Sprout og møde manden bag de økovenlige blyanter, Michael Stausholm.