Undren over folketingsdebat: Er det sikkert for jøder?

16x9
Tidligere formand for Det Jødiske Trossamfund, Finn Schwarz Foto: Scanpix

Venstre er sammen med de øvrige borgerlige partier blevet kritiseret voldsomt for at foreslå, at man tager debatten om finansieringen af terrorpakken i folketingssalen i stedet for i Folketingets Finansudvalg.

Rød blok, ført an af Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen, har kritiseret Venstre for at bremse en endelig vedtagelse af terrorpakken. En pakke på 100 millioner kroner, hvoraf 20 millioner skal gå til at øge sikkerheden ved jødiske institutioner. 

Ifølge Venstre, så tvivler man på, at regeringen har styr på finansieringen og om 100 millioner er et tilstrækkeligt beløb.  

- Vi er meget i tvivl, om det er nok. For ud over at der bliver givet 100 millioner kroner her, så er regningen i mellemtiden blevet større, fordi man har forlænget det forhøjede beredskab. Vi savner svar på, hvad det er for en regning, der er ved at blive bygget op, siger Venstres finansordfører Peter Christiansen til TV 2. 

Venstre har derfor gjort krav på at få sendt finansieringen af terrorpakken til efterprøvning i Folketinget. Det betyder, at finansieringen nu diskuteres i et åbent forum, hvilket tidligere formand for det jødiske samfund, Finn Schwarz undrer sig over. 

- Normalt ville en sag som denne være klappet af i finansudvalget. Det undrer mig, at man vil føre sagen over i folketingssalen. Når det netop drejer sig om de danske jøders sikkerhed i Danmark, så undrer det mig, at man ikke nøjes med at tage beslutningen i et lukket finansudvalg i stedet for i folketingssalen. Der kan være følsomme oplysninger, som ikke bør diskuteres åbent, siger Finn Schwarz til tv2.dk.

Hærværk mod jødisk slagter
Debatten på Christiansborg kommer i kølvandet på en nat, hvor der er begået hærværk mod en jødisk kosher slagter på Østerbro i København. En eller flere gerningsmænd havde kastet sten mod slagterens butiksrude og skrevet "jødesvin" på facaden. 

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, kædede netop debatten bag borgens mure og hærværket mod den jødiske slagter sammen. Hun understreger, at Enhedslisten bakker op om regeringens terrorpakke. 

- Spændingerne i vores samfund er skærpet til, og der er behov for at beskytte det jødiske og andre religiøse mindretal, siger Pernille Skipper til TV 2.


Ifølge næstformand i Det Jødiske Samfund, Jonathan Fischer, så tager de danske myndigheder de danske jøders sikkerhed alvorligt.

- Myndighederne tager situationen alvorligt. Der er ingen tvivl om, at politiet er til stede nu. Den langsigtede plan med de 20 millioner til øget sikkerhed ved jødiske institutioner, synes vi er fint, siger han til tv2.dk.

Næstformanden er, sammen med formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Asmussen, i tæt dialog med myndighederne om, hvad der skaber den reelle sikkerhed og følelsen af sikkerhed.

- Det er klart, at det er vigtigt for os med en reel sikkerhed. Men også en følelse af at leve et normalt liv. Hvis man kun tænker sikkerhed, så giver det meget bedre mening at have en synagoge 100 meter under jorden. Men sådan kan man ikke leve et liv, forklarer han.

Både næstformanden og overrabbiner Bent Lexner er enige om, at man fra det jødiske samfunds side har oplevet en øget sikkerhed ved de jødiske institutioner efter terroranslaget i København d. 14.-15. februar 2015.

Folk beholder deres børn på Carolineskolen
Efter terroranslaget i februar i København, hvor den jødiske vagt Dan Uzan og instruktøren Finn Nørgaard mistede livet, skrev 150 bekymrede forældre med børn på både skolen og børnehaven på Carolineskolen til statsminister Helle Thorning Schmidt. I brevet gav forældrene udtryk for deres bekymring for at have børnene gående på skolen, hvis der ikke var politi. 

Ifølge overrabbiner Bent Lexner, var det kun forældre til børnehavebørn, der valgte at tage deres børn ud af skolen. 

- Vi har ikke oplevet, at nogen skolebørn er trukket ud af skolen efter terroranslaget, siger han. 

Overrabbinereren har ingen tal på, hvor mange der konkret blev taget ud af børnehaven, men oplyser, at det samlede elevantal er uændret efter terrorhændelsen.

Næstformand i Det Jødiske Samfund, Jonathan Fischer, fortæller, at der efter terroranslaget tværtimod var en øget interesse for at blive del af det jødiske samfund. 

- Vi oplever, at folk har en endnu større trang til at værne om deres ret til at være jøde. Vi har haft mange besøgende i eksempelvis synagogen, siger han til tv2.dk.