Professor: Politisk ansvar, at de studerendes niveau er faldet

Den ringe faglighed blandt en stor gruppe af de danske universitetsstuderende er i sidste ende politikernes ansvar. For gymnasiereformen, som den f

Den ringe faglighed blandt en stor gruppe af de danske universitetsstuderende er i sidste ende politikernes ansvar.

For gymnasiereformen, som den forrige VK-regering var fanebærer for i midten af 00'erne, har gjort det lettere for de studerende at fravælge en række fag, der er nødvendige for at klare sig godt på en lang videregående uddannelse. 

Sådan lyder det fra Johnny T. Ottesen, professor på Roskilde Universitet ved Institut for Natur.

Hans kritik kommer i kølvandet på en undersøgelse fra Berlingske, hvor 1200 professorer og lektorer siger, at hver tiende studerende på landets otte universiteter ikke har et fagligt niveau, der matcher uddannelsen.  

- Jeg synes, det er en interessant undersøgelse. Jeg vil dog sige, at jeg ikke synes, de studerende er dummere, end de har været tidligere. Det, der er problemet, er det faglige niveau, de kommer med. De er ikke trænet i matematisk tankegang og analyser, og det har de brug for i naturvidenskab, siger Johnny T. Ottesen til TV 2 News og fortsætter. 

- Der er sket et skred, og jeg tror, at valggymnasiet, der blev indført for snart 15 år siden, har medført skredet. Det har betydet, at de studerende kan vælge nogle nemme og sjove fag, så de kan få nogle gode karakterer, og så er fagene nødt til at indrette sig efter det. Det er et politisk ansvar, hvordan man byder de studerende op til dans.

Rektorer: Et fælles ansvar 
Berlingskes undersøgelse viser samtidig, at knap hver tredje underviser har måtte omlægge sin undervisning for at imødekomme fagligt svage studerende.  

Hos Rektorkollegiet mener man, at problemet delvist er selvforskyldt, da det har været et politisk mål at få flere unge mennesker til at tage en universitetsuddannelse. 

- For det første kan man sige, at der er meget stor variation, for der er nogle studier, der har ekstremt høje karaktergennemsnit, hvor der er nogen af de bedste studerende. Og så er der en del studier med frit optag. Det har jo været den politiske linje, i hvert fald indtil 2014, at flere skulle ind og have en lang videregående uddannelse, siger Ralf Hemmingsen, formand for Rektorkollegiet, til TV 2 News.  

Ifølge ham må både læreanstalterne og de studerende trække i arbejdstøjet, hvis den negative udvikling skal vendes. 

- Det handler om at sikre det bedste mulige match mellem studerende og studiet. Og så handler det om, at vi skal have fuldtidsstudier, og det kræver både en indsats fra de studerende og universiteterne. 

Mere end 29.000 personer blev optaget på landets videregående uddannelser i 2014.