Dræbte 20 skolebørn: Nu er hans hus jævnet med jorden

16x9
Arbejdere lægger sidste hånd på nedrivningen. Foto: Polfoto

Borgerne i byen Newtown i den amerikanske delstat Conncticut tog mandag endnu et skridt mod at lægge tragedien på den lokale skole Sandy Hook bag sig.

Borgerne i byen Newtown i den amerikanske delstat Conncticut tog mandag endnu et skridt mod at lægge tragedien på den lokale skole Sandy Hook bag sig. Her jævnede man hjemmet, hvor gerningsmanden Adam Lanza boede, med jorden.

Det var ham, der dræbte 20 skolebørn, seks lærere og sin mor, boede.

Det 945 kvadrameter store hus blev revet ned på to timer af et lokalt firma, der udførte arbejdet gratis.

En påmindelse
Naboer i området har længe ønsket at slippe af med bygningen.

- Ikke bare er bygningen en konstant påmindelse om den ondskab, der boede der - dem af os, der går, løber, kører, cykler eller på andre måder passerer det flere gange om dagen, har svært ved at komme videre, skriver Dace Ackart i et brev ifølge CBS News.

Huset, hvor Adam Lanza boede med sin mor, inden nedrivningen.
Huset, hvor Adam Lanza boede med sin mor, inden nedrivningen. Foto: Polfoto

20-årige Adam Lanza skød 14. december 2012 om morgenen sin mor i hjemmet, inden han kørte de otte kilometer til Sandy Hook, der havde elever fra børnehaveklassen til fjerde klasse.

Her dræbte han 20 elever og seks ansatte, inden han skød sig selv.

Hans motiv er aldrig blevet fastslået, men Adam Lanza led blandt andet af Aspergers syndrom og tvangshandlinger og var som teenager blevet mere og mere isoleret. Hans far, Peter Lanza, mener, at han kan have været skizofren. Den diagnose er dog aldrig blevet stillet.

Adam Lanza var 20 år. Hans motiv er aldrig blevet fastslået.
Adam Lanza var 20 år. Hans motiv er aldrig blevet fastslået. Foto: Polfoto

Grunden, hvor Lanza-hjemmet stod, skal stå tom og med tiden blive en del af den omkringliggende natur.