Se tjeklisten: Her er tegnene på, at et barn kan blive kriminel

16x9
Allerede i skolegården kan man se, hvilke børn der er i risikogruppen for at blive kriminelle. Foto: Arkiv / Scanpix

De har nærmest lige lært at binde deres snørebånd, og allerede er de påført de stempler, der afslører, om de bliver kriminelle senere i livet eller ej

De har nærmest lige lært at binde deres snørebånd, og allerede er de påført de stempler, der afslører, om de bliver kriminelle senere i livet eller ej.

Vi taler om syv-årige unger. Ifølge en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, som Det Kriminalpræventive Råd har taget initiativ til, kan man se nogle klare fællestræk på de syv-årige, der er blevet kriminelle som 15-årige, mens det er nogle helt andre ting, der går igen blandt børnene, der har lavest risiko for at bryde loven. 

Ikke overraskende er der en del træk under overskriften "social arv", der går igen blandt de unge kriminelle. Men det er langt fra alle børn fra ressourcesvage familier, der ender som kriminelle.

Statistisk set er det hver femte i højrisikogruppen, der ender med at have begået kriminalitet som 15-årig, mens det blot er hver tyvende af de øvrige unge. 

SFI har undersøgt, hvad der beskytter børn, og hvad trækker i den gale retning. 

Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres onsdag, øger det sandsynligheden for, at børn kommer til at begå kriminalitet: 

  • At barnet er en dreng. 
  • At barnet har lav selvkontrol og mangler empati. 
  • At barnet ikke er den ældste i søskendeflokken. 
  • At forældrene ikke har nogen uddannelse. 
  • At forældrene er arbejdsløse. 
  • At familien er fattig. 
  • At familien bor i et udsat boligområde. 
  • At forældrene har fået en betinget eller ubetinget dom for kriminalitet. 
  • At moderen har psykisk sygdom. 
  • At moderen har et misbrug, f.eks. et alkoholproblem. 
  • At familien er brudt. 
  • At moderen fik børn allerede som teenager. 
  • At forældrene har mange konflikter. 
  • At forældrene bruger voldelige opdragelsesmetoder. 
  • At barnet har haft mange skoleskift. 
  • At barnet har konflikter med kammerater og har svært ved at håndtere dem på en god måde. Det kan også hænge sammen med, at de kæmper med andre udfordringer - f.eks. derhjemme.  
  • At barnet mangler sociale relationer. 
  • At barnet har antisociale venner. 
  • At barnet bliver mobbet. 
  • At barnet er sammen med venner uden opsyn af voksne. 
  • At barnet har tidlig alkoholdebut. 

Omvendt er der mindre sandsynlighed for, at den syv-årige har begået kriminalitet i en alder af 15, hvis det: 

  • Har en positiv selvopfattelse. 
  • Har gode verbale færdigheder. 
  • Når forældrene bruger tilstrækkelig tid med barnet. 
  • Når barnet får opmærksomhed fra forældrene. 
  • Når barnet trives i skolen. 
  • Når barnet klarer sig godt i skolen. 
  • Er velfungerende i sociale sammenhænge. 
  • Går til fritidsaktiviteter. 
  • Når moderen har været ressourcestærk nok til at opsøge hjælp fra kommunen, hvis barnet har problemer, eller lægen, hvis hun f.eks. selv har psykiske problemer. 

Dårligt selskab
Da børnene, som SFI undersøgte, var 11, så forskerne også flere fællestræk blandt børnene i højrisikogruppen. 

Det øgede f.eks. deres risiko for at begå kriminalitet, hvis de flere gange om ugen var sammen med venner uden for hjemmet. Det kan nemlig være tegn på, at barnet søger væk, fordi der ikke er rart at være derhjemme, eller at forældrene ikke blander sig i, hvad barnet laver. 

Det øger også risikoen for det, man i gamle dage kaldte at komme i "dårligt selskab". 

De børn, der var glade for deres liv som 11-årige, havde mindre tilbøjelighed til at have begået kriminalitet, da man mødte dem igen som 15-årige. 

Børn, der er glade for at gå i skole og ofte læser i fritiden, er også mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet senere. 

At være glad og trives i skolen fortæller noget om, hvilke ressourcer børnene har i skolen og i deres netværk, og at de er positive, selvom de møder modgang. Og det er vigtigt at få med fra denne undersøgelse, der det fra en af forskerne bag. 

- Det betyder, at indsatser, der arbejder med de udsatte børns trivsel og glæde ved livet, kan have afgørende betydning, vurderer Stine Vernstrøm Østergaard fra SFI, der har været med til at lave undersøgelsen. 

 

 

 

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har fulgt 3.038 danske børn, født i 1995.

SFI har oplysninger om børnene fra, da de var syv, 11 og 15 år. 

20 pct. af de syv-årige havde været udsat for mange risikofaktorer og er dermed i en højrisikogruppe for at begå ungdomskriminalitet. 

Hver femte af dem havde begået kriminalitet som 15-årige. 

Hver 20. af de unge, der ikke var i højrisikogruppen, havde begået kriminalitet som 15-årige.

Undersøgelsen bygger på data fra SFI's "Børneforløbsundersøgelse", der følger en repræsentativ stikprøve på 6.000 børn født i 1995 af mødre med dansk statsborgerskab. 

Kilde: SFI