Marie graver genbrugsguld frem fra kælderen

Se ”Bli’r du plukket?” på TV 2 PLAY Marie Gomard vil gerne starte sin egen forretning, men det er ikke nemt at finde startkapital i økonomien, når

Se ”Bli’r du plukket?” på TV 2 PLAY

Marie Gomard vil gerne starte sin egen forretning, men det er ikke nemt at finde startkapital i økonomien, når man lige er blevet skilt og har to hjemmeboende børn.

Marie har 20.948 kroner til sig selv om børnene efter skat i måneden. De penge bruges til at betale for bil, husleje, børnehave for to børn og mad. Når der er betalt for det, er der ikke meget tilbage at gøre med for Marie.

Det harmonerer ikke med drømmen om at leve som selvstændig danseterapeut, da der skal penge til, før den drøm kan realisereres.

Scor penge på dine gamle ting
Her kommer TV 2-programmet ’Bli’r du plukket?’ og bloggeren Louise Trillingsgaard ind i billedet.

Hun blogger om køb og salg af genbrugs-ting, og ved første øjekast i Maries kælder har hun allerede spottet ting, der kan skæppe i kassen hos Marie.

På kort tid finder Louise Trillingsgaard flere ting, der kan give Marie et mere luftigt budget. Både barnevogn, bøger og en Pinocchio-figur bliver fundet frem fra gemmerne.

16x9
Børneskoene fra Hummel er nærmest ubrugte. 300 kroner bør være en realistisk salgspris Foto: TV 2
16x9
Barnevognen bliver sat til salg for 1300 kroner Foto: TV 2

Nu skal tingene bare sættes til salg på de mange salgsplatforme for brugte ting. Her er billederne alfa og omega, hvis du vil opnå en god salgspris, forklarer Louise Trillingsgaard.

- Det vigtigste er, at du har nogle billeder, der sælger varen rigtig, rigtig godt. Og så nogen detaljeskud. Tag nogle billeder af det, der gør varen sjov eller spændende, siger hun.

16x9
Pinocchio skal gerne indbringe 2-300 kroner, mener Louise Trillingsgaard Foto: TV 2

Marie ender med at finde en masse ting, hun ikke har behov for længere og sælge dem. Penge lige i kassen. 

Måske kan du gøre det samme?

Du kan se mere til "Bli’r du plukket?" onsdag klokken 20.50 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sådan sælger du dit genbrugsguld

Louise Trillingsgaards tips til at sælge brugte ting på nettet:

- Tag gode billeder. For mørke billeder lokker ikke folk til at klikke på annoncen. 

- Ryd op. Rod i baggrunden af billedet hjælper ikke på salget.

- Rengør det, du vil sælge, før du tager billeder. Så ser varen nyere og lækrere ud.