Danmarks benzinkonge sælger milliardforretningen

16x9

Benzinkongen Olaf Haahr fra Vejle har solgt sine 43 tankstationer til det internationale tyske selskab Mabanaft. Det skriver Vejle Amts Folkeblad m

Benzinkongen Olaf Haahr fra Vejle har solgt sine 43 tankstationer til det internationale tyske selskab Mabanaft.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad mandag.

Selskabet fortsætter med tankstationer under Haahr Benzin-mærket i fremtiden, etablerer base i Vejle og overtager medarbejderstaben i firmaet.

- Jeg har haft 55 vanvittigt morsomme år i branchen, hvor jeg har moret mig godt. Men jeg ønsker ikke, at mine børn skal ind i branchen. Jeg har solgt efter samråd med dem, siger Olaf Haahr, der er 77 år.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad han har fået for salget af de 43 Haahr Benzin-tankstationer, der ligger strategisk fordelt over hele Danmark i nærheden af indkøbscentre.

- Jeg har solgt til Mabanaft, fordi det er et stærkt selskab indenfor energi og fordi selskabet har konkurrenceevnen og viljen til at videreføre idéen og Haahr Benzin-navnet ud i fremtiden, siger Olaf Haahr til Vejle Amts Folkeblad.

Det er anden gang i løbet af 11 år, Olaf Haahr sælger kæden af benzinstationer. Første gang var i 2004, hvor han solgte sine daværende 27 anlæg til Statoil. Tre år senere fortrød han og etablerede et helt nyt koncept med miljøvenlige selvbetjente lavpris-benzinstationer.

Haahr Benzin-kæden havde i 2013 en omsætning på mere end en milliard kroner.

Hvis du selv er aktiv i forhold til at finde den billigste benzin ude ved standeren, kan du få gode råd i indslaget herunder: