Måling: Hver anden dansker vil have mere overvågning efter terror

16x9
Næsten halvdelen af den danske befolkning ønsker mere videoovervågning i det offentlige rum. Foto: Scanpix

Knap halvdelen af Danmarks befolkning ønsker mere kameraovervågning i det offentlige rum. Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for

Knap halvdelen af Danmarks befolkning ønsker mere kameraovervågning i det offentlige rum.

Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 Nyhederne i kølvandet på weekendens terrorangreb i København. 

Således svarer 48 pct. af respondenterne, at der skal flere overvågningskameraer i gadebilledet, mens 33 pct. mener, at det eksisterende niveau er passende.

Blot 8 pct. af danskerne synes, at der er for mange overvågningskameraer på gader og stræder.  

- Det lyder måske overraskende, men sådan har det faktisk altid været siden de første meningsmålinger om emnet i 1980'erne og 90'erne. Desuden er målingens kontekst (og den måde, der bliver spurgt på) meget vigtig. Og her vurderer jeg, at et nyligt terrorangreb i Danmark sætter sit præg på resultaterne, skriver Anders Albrechtslund, forsker og ekspert i overvågning ved Aarhus Universitet, i en mail til tv2.dk. 

Mere overvågning
Hos Datatilsynet, der er ansvarlig for at føre tilsyn med videoovervågning i det offentlige rum, er man heller ikke overrasket over resultatet af Megafon-målingen.

- Nej, det er jeg ikke. Og inden for reglerne i dag vil det være muligt at sætte flere kameraer op. Men det hænger også sammen med, om der er økonomi til at gøre det det pågældende sted, siger Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet, til tv2.dk.

Hun ønsker ikke at svare på, om man i Datatilsynet oplever en stigende eller faldende interesse i forhold til at få installeret overvågningskameraer hos offentlige institutioner eller private virksomheder.

- Men jeg har været ude for, at der er steder, hvor man ønsker mere tv-overvågning, men hvor det er et spørgsmål om ressourcer. Det er ikke så meget et persondataspørgsmål, forklarer Lena Andersen.

Politiken skriver onsdag, at der findes omkring en halv mio. overvågningskameraer i Danmark og at antallet hvert år stiger med 50.000.

I København alene er der 100.000 overvågningskameraer.

Blå blok fører an
Den nye Megafon-måling viser samtidig, at danskere, der stemmer på blå blok, er større tilhængere af øget overvågning end deres politiske modparter.

66 pct. af de borgerlige partiers vælgere ønsker mere videoovervågning, mens det blot gælder for 31 pct. af respondenterne, der stemmer på rød blok.

Ifølge lovgivningen må man som udgangspunkt ikke overvåge gader og pladser, som benyttes til almindelig færdsel, men der er en række undtagelser.

Offentlige myndigheder må f.eks. installere overvågningskameraer på skoler, hospitaler m.m.

Hvis der er almindelig adgang til stedet, eller hvis der er overvågningskameraer på en arbejdsplads, skal der skiltes eller på anden måde gøres opmærksom på dette.

Skaber udfordringer
Datatilsynet oplever da også af og til, at almindelige borgere kontakter dem, fordi de mener, at deres rettigheder er blevet krænket.

- Borgere har ret til at få udleveret billeder af sig selv, hvis de er blevet overvåget. Så klagerne kan f.eks. lyde på, at de ikke har fået indsigt i overvågningen det pågældende sted. Det er ofte et stort arbejde for den pågældende virksomhed at screene optagelserne og plukke den enkelte borger ud. Det er en del af omkostningerne ved overvågning, siger Lena Andersen og fortsætter.

- Man er dataansvarlig, når man sætter overvågningskameraer op. Jeg kan ikke sige, om vi ser en stigning, men der kommer af og til sager, hvor borgere ikke har fået den kopi af optagelserne, som de har krav på, når de beder om indsigt.

Megafons nye måling er foretaget som en webundersøgelse i perioden 17-18. februar, hvor 1005 respondenter har deltaget.