Tjek her: Vinder eller taber du på kronekrigen

Danmarks Nationalbank kæmper lige nu en brav kamp for at holde værdien af den danske krone nede, så kronen bevarer samme kurs overfor euroen som hidti

Danmarks Nationalbank kæmper lige nu en brav kamp for at holde værdien af den danske krone nede, så kronen bevarer samme kurs overfor euroen som hidtil. Nationalbankens modstandere er udenlandske spekulanter, der køber massivt op i danske kroner, fordi de satser på, at Danmarks Nationalbank må smide håndklædet i ringen og lade den danske krone stige i værdi med en efterfølgende kursgevinst til følge for spekulanterne. Men hvem vinder på krigen om den danske krone - og hvem taber? Det kan du læse om herunder.

Nationalbanken på den ene side - og spekulanterne på den anden. Krigen om kronens værdi raser på de finansielle markeder. Nationalbanken forsøger at holde værdien nede, mens spekulanter hiver kronen i den anden retning ved at købe en masse danske kroner i håbet om, at vores valuta vil stige i værdi.

Men hvordan påvirker ’kronekrigen’ egentlig danskerne, og hvilke fordele og ulemper er der ved den. Efter interview med cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen, har vi listet fordele og ulemper ved kronekrigens rasen.

Fordele ved kronekrigen:

1: Historisk lave renter til boligejerne
De danske boligejere har mulighed for at låne til historisk lave renter. Renterne på et fastforrentet boliglån lyder i øjeblikket på 2 procent, og kursen på lånet er endda meget tæt på 100, hvilket er helt ideelt.

De danske obligationer, der ligger bag lånene er så attraktive for investorerne – blandt andet på grund af de udenlandske spekulanter – at kursen på lånet er tæt på at gå over kurs 100. Sker det, lukker boliglånet, og så er det pludselig lånet til 1,5 procent i rente, der er aktuelt.

Konklusionen er altså, at kronekrigen sparer de danske boligejere for milliarder af kroner i renteudgifter. Snupper man et fastforrentet boliglån, kan man sikre sig en historisk lav rente i mange år frem i tiden.

2: Virksomhedernes gæld bliver billigere – og det kan skabe job
Ligesom boligejernes gæld bliver billigere, gør virksomhedernes gæld det samme. Udover at den billigere gæld er godt for virksomhedernes bundlinje, kan det også være med til at skabe flere job i Danmark.

Årsag: Når virksomhederne sparer penge, kan de i stedet investere de mange sparede penge. Når virksomhederne investerer, skaber de også oftest flere job. På den måde kan kronekrigen skabe flere job til danskerne.

Ulemper ved kronekrigen:

1: Ingen renter i banken
Dem, der virkelig betaler prisen for kronekrigen er danskere med penge i banken. Bankerne giver ingen renter på almindelige bankkonti, så de, der betaler, er dem, der har mange penge stående i banken.

2: Populær opsparing i obligationer giver ingen renter
Danskernes foretrukne opsparingsmetode gennem de seneste 30 år – investering i obligationer – er blevet en særdeles dårlig forretning. Investerer du i obligationer, får du nærmest ingenting i rente, og det tvinger de danskere, der vil have et afkast på deres penge til at investere med en højere risiko - for eksempel i aktier, der svinger langt mere i værdi.

3: Bobler på boligmarkedet
De lave renter kan skabe bobler på boligmarkedet. Hvis danskerne bliver renteblinde, og begynder at tro, at renten for evigt skal være så lav som den er nu, kan det blive rigtig dyrt den dag, renten stiger, hvis man har taget for store lån i boligen i troen på evigt lave renter. Det gode råd lyder derfor, at man bruger den nuværende situation med lave renter til at få afdraget på gælden, så man ikke bliver så hårdt ramt, når renten stiger igen.

Tager vi for store lån kan det betyde, at priserne på boligmarkedet bliver så høje, at det skaber en boble på boligmarkedet. Den dag renterne stiger, kan det dog gå hurtigt den anden vej igen med boligpriserne, og så kan de danskere der købte på toppen stå med mere gæld end det, deres boliger er værd.

4: Virksomheder frygter for fastkurspolitikkens ophør
Kampen om kronen kan skabe usikkerhed blandt danske virksomheder. Teoretisk set kan Danmarks Nationalbank blive tvunget til at droppe fastkurspolitikken overfor euroen, og sker det, vil danske virksomheders konkurrenceevne blive forringet, fordi det bliver dyrere for udlandet at købe danske varer. Alene usikkerheden omkring dette kan få virksomhederne til at holde igen med at investere, og det kan igen gå ud over jobskabelsen i Danmark. Denne usikkerhed trækker altså i den modsatte retning i forhold til virksomhedernes billigere gæld, som netop kan få virksomhederne til at intensivere investeringerne med positiv jobskabelse til følge.

5: Bankerne betaler gildet
Ligesom private danskere med mange penge i bankerne betaler for kronekrigen via meget lave eller slet ingen renter, er også de danske banker med til at betale for kronekrigen. For at holde kronen nede i værdi, har Nationalbanken sænket renten på såkaldte indskudsbeviser. Indskudsbevisrenten er netop den rente de danske banker får i Nationalbanken, når bankerne sætter penge ind i Nationalbanken.

Når den såkaldte indskudsbevisrente ligger i minus 0,75 procent, betyder det groft sagt, at bankerne taber 75 øre om året, hver gang du har 100 kroner stående i banken i et år. Det er med andre ord en rigtig dårlig forretning for bankerne, så længe kronekrigen raser. Da bankerne kun kan tjene disse penge igen på kunderne, er det i sidste ende kunderne - altså danskerne, - der kommer til at betale denne øgede udgift i bankerne.