Socialchef om sigøjnerfamilie: Et helt særligt tilfælde

16x9

Se 'Sigøjnerbossen - og hans berygtede familie' på TV 2 PLAY TV 2-dokumentaren om familien Levakovic har skabt stor debat og fået en række forarged

Se 'Sigøjnerbossen - og hans berygtede familie' på TV 2 PLAY

TV 2-dokumentaren om familien Levakovic har skabt stor debat og fået en række forargede politikere på banen. I familien Levakovic, hvor langt de fleste voksne er straffet adskillige gange, er stort set alle nemlig også på kontanthjælp år efter år.

I en revisionsrapport fra Københavns Kommune fra 2011 fremgår det, at der over en periode på fire år samlet er bevilliget 16,8 millioner kroner fordelt på 28 medlemmer af familien. Blandt andet modtog fire enkeltpersoner i gennemsnit mellem 20.300 og 24.200 kroner om måneden.

Det er  blandt andet Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, der er forarget. Hun siger, at ”danskerne er til grin for egne penge”.

Men formanden for Foreningen af Socialchefer i kommunerne, Helle Linnet, mener dog, at der her er tale om et helt særligt tilfælde.

- Det lyder som et helt særligt tilfælde. Men hvis de har fået udbetalt så mange penge, så må der jo have været lovhjelm til det, siger hun og fortsætter:

- Hvis vi kan se problemer i en familie, så forsøger vi at lave en koordineret indsats, men det kræver, at familien lader os agere. Vi har et fantastisk velfærdssystem i Danmark, som jeg meget gerne vil arbejde for, at vi kan bevare, men det kræver at alle bidrager hvor de kan, og at ingen udnytter systemet, lyder det.

TV 2 arbejder lige nu på en kommentar fra Tårnby Kommune, hvor ”sigøjnerbossen” Gimi Levakovic nu bor i en villa med sin familie, og hvor han fortsat er på kontanthjælp.

Hvis du gik glip af første del af dokumentaren om 'Sigøjnerbossen - og hans berygtede familie', kan du se den på TV 2 PLAY her. Se traileren herunder.

Sådan blev programmerne til

  • TV 2 har gennem halvandet år haft kontakt til familien Levakovic fra København, der for første gang har sagt ja til at lade sig følge af et tv-hold
  • Familiemedlemmerne har ønsket at svare på TV 2s spørgsmål, fordi de synes, det billede, der er tegnet af dem i medierne, er for unuanceret
  • Optagelserne til programmerne begyndte i december 2013
  • Familien Levakovic er blevet behandlet på samme måde som andre medvirkende i TV 2s programmer og har ikke bestemt noget i forhold til indhold, ligesom familien heller ikke har haft indflydelse på, hvordan programmerne er blevet redigeret
  • 'Sigøjnerbossen - og hans berygtede familie' bliver sendt henholdsvis torsdag 8. og torsdag 15. januar på TV 2 og TV 2 PLAY