Overblik: Forstå Eritrea-balladen på fem minutter

16x9
Den forhenværende justitsminister Karen Hækkerup og nuværende justitsminister Mette Frederiksen Foto: Scanpix

Kan flygtninge sendes tilbage til Eritrea uden at blive straffet? Eller vil hjemvendte eritreanere blive smidt i fængsel eller sågar blive udsat for tortur?

Det er det afgørende spørgsmål, der ligger til grund for den såkaldte Eritrea-sag, som de seneste uger har udviklet sig til en politisk sprængfarlig affære på Christiansborg.

Fact-finding-mission
Eritrea-sagen tager sin begyndelse, da en pressemeddelelse fra daværende justitsminister Karen Hækkerup onsdag den 13. august lander i mailboksen hos blandt andet TV 2. Under overskriften ”Minister sætter ind over for stigning af asylansøgere fra Eritrea” udtaler ministeren blandt andet:

”Vi er nødt til at blive klogere på, hvem asylansøgerne fra Eritrea er, hvorfor de kommer til Danmark, og om de har et reelt beskyttelsesbehov. Har de ikke det, skal de sendes tilbage. Jeg har noteret mig, at Udlændingestyrelsen oplyser, at de vil sende en mission til nærområdet for at vurdere situationen, og at der som udgangspunkt ikke vil blive meddelt eritreanere asyl, før denne vurdering foreligger”.

I månederne forinden er antallet af flygtninge fra det afrikanske land, der kommer til Danmark for at søge asyl, nærmest eksploderet. I januar 2014 søgte blot syv flygtninge fra Eritrea asyl i Danmark – i juli var tallet steget til 515.

Omstridt rapport
Embedsmænd fra Udlændingestyrelsen rejste derfor i oktober til Eritrea for at samle dokumentation ind til brug for den rapport, der skulle afdække forholdene i landet og vurdere, om flygtninge, der har søgt om asyl i Danmark, ville kunne sendes hjem uden at blive straffet.

I slutningen af november ligger rapporten klar, og vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lykke Sørensen opsummerer rapportens konklusion således:

- De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler to procent i skat til den eritreiske stat og underskriver et "angre-brev".

- Vi finder således, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse, siger vicedirektøren videre i en kommentar til rapporten.

Altså: Danmark vil godt kunne sende eritreiske statsborgere tilbage til deres hjemland uden at frygte, at de bliver udsat for fysisk straf som følge af deres ”illegale udrejse”. Og de pågældende flygtningen har altså ikke ”krav på beskyttelse” alene fordi de er flygtet fra landet, og ikke kan sendes tilbage, fordi deres sikkerhed ikke kan garanteres.

Den konklusion er dog en noget anden, end hvad blandt andet Amnesty International, Human Rights Watch og FNs særlige udsending til Eritrea har skrevet om situationen i det afrikanske land. Og få dage efter at rapporten offentliggøres, står en af rapportens helt centrale kilder - Gaim Kibreab, der er professor ved London South Bank University – frem og undsiger konklusionen.

- Jeg var chokeret og virkelig overrasket. De citerer mig ude af kontekst. De inkluderer mig i en kontekst med deres anonyme kilder for at styrke deres synspunkter omkring rapporten. De har udeladt så mange ting, lyder det blandt andet fra professoren.

- Du kan være 100 procent sikker på, at de fleste af flygtningene fra Eritrea ville være i fare, hvis de vendte tilbage, siger han og uddyber, at ”langt de fleste”, vil ”blive fængslet og torteret”.

På trods af kritikken udtaler statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun er ”tilfreds med, at Udlændingestyrelsen har undersøgt forholdene i Eritrea”.

Sygemeldinger
Sagen tager herefter endnu en dramatisk drejning, da det kommer frem, at to af de embedsmænd, der har været i Eritrea i forbindelse med den omtalte ”fact-finding-mission”, nu er sygemeldte.

Det er ifølge Berlingske sket, efter at de to internt har protesteret over, hvordan deres informationer er blevet anvendt i rapporten. De to har angiveligt også modtaget en skriftlig advarsel som følge af den interne kritik.

En af de to sygemeldte - Jens Weise Olesen - valgte efterfølgende at stå frem med sin kritik. 

- Det er venstrehåndsarbejde i forhold til den kompleksitet, som Eritrea er. Det mindste forsøg på kritik blev mødt med total afvisning og en særdeles negativ holdning fra chefkonsulentens side, siger han blandt andet.

Politisk bestillingsarbejde?
Efter afsløringen af den markante interne uenighed, beslutter justitsminister Mette Frederiksen at bede om en redegørelse fra Udlændingestyrelsen.

- Der er på det seneste rejst alvorlig kritik af Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea. Jeg har derfor besluttet at bede styrelsen om en redegørelse for forløbet omkring udarbejdelsen af rapporten. Jeg har bedt om, at redegørelsen foreligger hurtigst muligt, meddeler ministeren i et skriftligt svar til tv2.dk.

Samtidig har blandt andet Enhedslisten opfordret ministeren til direkte at trække rapporten tilbage.

- Det virker som om, at jo flere dage, der går, jo flere skeletter vælter simpelthen ud af skabene, lyder det fra partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der frygter, at man fra de danske myndigheders side bevidst har tegnet et ”rosenrødt” billede af situationen i Eritrea, for at gøre det muligt at sende flygtninge tilbage til det afrikanske land:

- Det er klart, at man får den mistanke. Når Danmark siger; hov, der kom mange flygtninge hertil fra Eritrea, lad os undersøge, hvorfor de kommer - og Udlændingestyrelsen så kommer hjem med en rapport, som siger det stik modsatte af alle andre. Som tegner et markant mere rosenrødt billede af sikkerhedssituationen i Eritrea. Så kan man jo ikke lade være med at tænke; har man skønmalet billedet af, hvad der foregår i Eritrea, for at kunne få sendt de flygtninge hjem?

Den samme mistanke har Karina Lorentzen, SF's retsordfører: 

Udlændingestyrelsen ændrer opfattelse
Den massive kritik har nu fået Udlændingestyrelsen til at tale betydningen af deres egen rapport ned. 

I en pressemeddelelse meddeler styrelsen, at asylansøgere fra Eritrea - der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt - fordi den del af rapporten er "tippet".

På grund af den massive kritik af rapportens konklusioner, er der skabt "sådan en tvivl, at vi ikke generelt kan komme til det resultat at give afslag (på asyl, red.)," som direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet formulerer det.

- Et rodet forløb
Onsdag den 17. december afleverer Udlændingestyrelsen deres endelige redegørelse af forløbet omkring rapporten - den redegørelse justitsminister Mette Frederiksen bad om som følge af den massive kritik, der var blevet rejst. I redegørelsen slår Udlændingestyrelsen fast, at der ikke har været politisk pres på styrelsen for at nå frem til en bestemt konklusion.

Justitsminister Mette Frederiksen erklærer sig tilfreds med redegørelsens resultater, men understreger samtidig, at der har været tale "et rodet forløb". Hun forklarer samtidig, at Folketingets Ombudsmand nu har fået oversendt Udlændingestyrelsens redegørelse og hun vil nu afvente ombudsmandens beslutning om, hvorvidt han vil indlede en undersøgelse af sagsforløbet.